Grøn færgestrøm kan spare en time på 20 minutter

Del

For første gang i verden får elbilsejere nu mulighed for lynhurtigt at tanke helt grøn strøm til deres bil på en batterifærge. På turen over Øresund mellem Helsingør og Helsingborg er det nu muligt for 260.000 elbilsejere årligt at koble sin elbil til en hidtil uset kraftfuld lynlader. Ved at bruge 20 minutter spares en hel time.

De nye superchargere ombord på Tycho Brahe blev i dag indviet ved at den svenske infrastruktur- og boligminister Andreas Carlson og den danske transportminister Thomas Danielsen satte strøm til to elbiler på færgen. De havde selsdkab yderst til venstre af Molslinjens CEO, Kristian Durhuus. Snart kan op mod 260.000 elbilsejere hvert år få samme oplevelse, når de ønsker at tanke helt grøn strøm på deres elbil.
De nye superchargere ombord på Tycho Brahe blev i dag indviet ved at den svenske infrastruktur- og boligminister Andreas Carlson og den danske transportminister Thomas Danielsen satte strøm til to elbiler på færgen. De havde selsdkab yderst til venstre af Molslinjens CEO, Kristian Durhuus. Snart kan op mod 260.000 elbilsejere hvert år få samme oplevelse, når de ønsker at tanke helt grøn strøm på deres elbil.

På Øresundslinjen mellem Helsingør og Helsingborg kan elbils-ejere nu parkere deres elbil på færgen – og samtidig kan de helt parkere deres rækkeviddeangst. For som de første færger i verden, kan Øresundlinjens færger nu tilbyde så hurtig og kraftig opladning, at bilen på den korte tur over Øresund får strøm til hele 250 ekstra kilometer. 

”Andelen af elbiler stiger hele tiden, og jo flere biler, der kommer på vejene, jo større behov bliver det for hurtig og fleksibel opladning. Her kan du kombinere en pause fra køreturen med friske kræfter og 250 kilometer ekstra i din elbil”, forklarer Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus   

Kun grøn, vedvarende el (med højeste klassificering) sendes til batterierne på de to færger Tycho Brahe og Aurora. Nu tager Øresundslinjen så næste skridt i den grønne omstilling, og lader strømmen flyde til bilernes batterier. Ved at lade på færgen spares der også værdifuld rejsetid. 

”Fordi laderen er så kraftig, kan elbilsejeren spare en hel time ved at bruge 20 minutter på færgen. Ud over kortere ladetid spares der spares køretid og kilometer over broen, og så skal der ikke bruges tid på at lede efter en lader, som måske allerede er optaget af en anden”, siger Kristian Durhuus. 

Fire ladere med plads til otte biler på hver afgang er installeret på hver af elfærgerne, Aurora og Tycho Brahe. Det betyder, at op mod 260.000 elbiler kan lades årligt på den frekvente rute over Øresund. Spændingen er så kraftig, at hybridbiler ikke kan benytte de nye lynladere. 

”Vi forventer, at andelen af fuldt elektriske biler i Danmark vil være 20 procent i 2030, så der vil være kamp om pladserne ved ladestationerne – og her tilbyder vi at spare tid ved lynhurtig opladning på farten”, siger Kristian Durhuus.   

Booking af en plads til en elbil på de to færger koster ikke ekstra ud over en billet – de rejsende betaler kun for strømforbruget på færgeturen. 

Kontakter

Billeder

Med den nye supercharger ombord på Tycho Brahe kan elbilsejere spare en time på 20 minutter ved at lade deres elbil med grøn strøm.
Med den nye supercharger ombord på Tycho Brahe kan elbilsejere spare en time på 20 minutter ved at lade deres elbil med grøn strøm.
Download

Om Molslinjen

Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab. Med en flåde på 15 skibe driver selskabet i alt ni ruter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen og Samsølinjen. I 2023 overtog Molslinjen det Helsingborgbaserede rederi, ForSea med ruten mellem Helsingør og Helsingborg. Tilsammen har færgerne mere end 15 millioner gæster årligt. Ruterne Aarhus – Odden, Ebeltoft – Odden og Rønne – Ystad betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier. I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.

Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere. Mere info: www.molslinjen.dk

CSR: Molslinjen Commitment / Molslinjen Code of Conduct for Business Relationships.

Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye