Tredje færge hos Øresundslinjen gøres klar til at sejle på grøn strøm
7.5.2024 10:01:22 CEST | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse
Efter elektrificeringen af færgerne, Tycho Brahe og Aurora, så gør Øresundslinjen nu klar til at konvertere den tredje færge, M/F Hamlet, til drift på batterier ladet med strøm fra vind- og solenergi.

Molslinjen har netop lagt endnu en ordre på nogle af verdens største færgebatterier. Det bliver den førende svenske leverandør af maritime batterier, Echandia, som skal levere den batteripakke, som skal konvertere færgen M/F Hamlet fra fossil drift til en fuldt elektrisk operation.
”Echandia har batterier, som tilbyder en kombination af lang holdbarhed og lav vægt, og det sikrer os de laveste omkostninger og den laveste klimabelastning set over hele batteripakkens levetid”, siger Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.
Batteripakken skal leveres i første halvdel af 2025, og med Hamlets 8000 årlige afgange på fuld elektrisk drift vil 95 procent af alle de 41.000 afgange årligt på ruten over det smalle Øresund mellem Danmark og Sverige blive sejlet på ren grøn strøm. Det vil sænke rutens samlede klimabelastning helt ned til under 1500 ton CO2 årligt.
Før konverteringen af de to første Øresundsfærger i 2016 havde ruten årlige emissioner på 37.800 tons CO2.
Echandia leverer i forvejen batteripakkerne til Molslinjens to nye elfærger til Alslinjen og til Samsølinjen. Disse færger bygges på værft i Tyrkiet, og de sejles til Danmark i slutningen af 2024 og i begyndelsen af 2025.
”Den grønne omstilling af vores færger er den altoverskyggende opgave for os de kommende år. Nu omstiller vi M/F Hamlet på Øresundslinjen – og senere kommer verdens største færge-elektrificeringsprojekt nogensinde, når der skal sættes strøm til vores hurtigfærger på Kattegat”, siger Kristian Durhuus.
Konverteringen af M/F Hamlet forventes gennemført i løbet af 2025.
Kontakter
Jesper MaackPR & Communication Manager
Tlf:+4520196215jma@molslinjen.dkOm Molslinjen
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab med en flåde på 21 skibe, som årligt transporterer mere end 15 millioner gæster. Med 19 overfarter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen, Samsølinjen og Øresundslinjen forbinder færgerne Danmark, Sverige og Tyskland.
Bornholmslinjen og Molslinjen betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.
I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere.
Mere info: www.molslinjen.dk
CSR: Molslinjen Commitment / Molslinjen Code of Conduct for Business Relationships.
Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Kongeparret så på mega-katamaraner19.3.2026 06:39:53 CET | Pressemeddelelse
Et interesseret kongepar kom torsdag helt tæt på Molslinjens byggeri af tre batteridrevne mega-katamaraner hos værftet Incat i Hobart i Tasmanien. Hans Majestæt Kong Frederik og Hendes Majestæt Dronning Mary besøgte værftet under deres statsbesøg i Australien.
Express 5 tager ekstra tur til Folkemødet12.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
På sidste dag af Folkemødet lørdag den 13. juni 2026 tager Express 5 en ekstra dobbelttur for at sikre hjemrejsen for de mange gæster på Bornholm. Også Povl Anker skal i sving.
Vinterkulde gav uventet vækst på Kattegat6.3.2026 09:00:52 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle Molslinjens færgeruter har oplevet et trafikfald på grund af den kolde og snefyldte vinter – med undtagelse af hurtigfærgerne over Kattegat. Her har februar lidt usædvanligt budt på ganske pæn vækst.
Express 5 på vej i dok27.2.2026 13:50:15 CET | Pressemeddelelse
Bornholms hurtigfærge, Express 5, vil til midnat søndag sejle mod sit lovpligtige ophold i dokken hos Orskov Yard i Frederikshavn. Her venter der blandt andet en helt ny bundmaling, som skal spare brændstof og CO2.
Fanølinjen atter i drift10.2.2026 15:03:47 CET | Pressemeddelelse
Med rampen tilbage på sin plads på havnen på Fanø kan Fanølinjen atter genoptage driften. Det betyder, at der igen kan tages biler med mellem Esbjerg og Fanø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum