Aftale om forskningsreserven fremmer fremtidens Produktionsdanmark – men vi skal øge ambitionerne!
Regeringen har i dag landet en bred aftale om fordelingen af næste års forskningsreserve. Aftalen udmønter det offentlige forskningsbudget på 28,7 mia. kr. svarende til 1 pct. af BNP.
Aftalepartierne har peget på en række områder med stor præcision, som vil fremme Danmarks teknologiske udvikling. Det vækker glæde hos Dansk Metal, erhvervspolitisk chef, Emil Drevsfeldt Nielsen udtaler:
”Det er positivt, at der øremærkes midler til bl.a. forskning i fremtidens erhvervsuddannelser, kvanteteknologi, mikrochips og til rumforskning. Det er fremtidens arbejdskraft og teknologier, som sammen med forskningen i det grønne, skal sikre arbejdspladserne i Produktionsdanmark”.
Dansk Metal kommer dog også med en advarsel til politikere. Forskningspolitik er fremtidens levebrød, derfor bør politikerne undlade at bruge forskningsreserven til alle mulige andre formål.
Emil Drevsfeldt Nielsen uddyber:
”Aftalen rummer en række positive initiativer bl.a. inden for fremtidens offentlige velfærd og forsvar. I vores optik er det initiativer, der burde finansieres af andre kasser og ikke denne pulje, som er sat i verden for at sikre fremtidens vækst, arbejdspladser og den grønne omstilling”.
Dansk Metal har længe efterspurgt en kraftig forøgelse af de offentlige forskningsmidler, så Danmark ikke halter efter vores nabolande og i særlig grad USA og Kina. Det er bekymrende, at aftalepartierne accepterer, at forsvarsforskning kan finansieres af forskningsreserven frem for det 143 mia. kr. store forsvarsforlig fra juni måned. Dansk Metal opfordrer regeringen og Folketingets partier til at løfte de offentlige forskningsmidler fra 1 pct. til 1,5 pct. af BNP.
”Konkurrencen om fremtidens jobs og nye grønne teknologier er i skarp international konkurrence både internt i EU, men også i forhold til USA og Kina. I de her år investerer udlandet massivt i fremtidens teknologier, og Danmark sakker bagud ved at fastholde og udvande et offentligt forskningsbudget på kun 1 pct. af BNP. Det bliver vi simpelthen nødt til at tage et opgør med”, slutter Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal.
Kontakter
Pressetelefon Dansk Metal (ingen sms):
24 97 46 09
Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 108.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Nyt kvarter indviet i København1.5.2024 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal har bygget 617 nye lejelejligheder i Københavns Sydhavn. I går blev boligerne indviet.
DI og Dansk Metal: Behov for store ændringer af gymnasiet24.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag vælger 7 ud af 10 unge en gymnasial uddannelse efter grundskolen, men det er langt fra det rette valg for alle. Derfor foreslår Dansk Industri og Dansk Metal at tage et opgør med den måde, gymnasiet i dag er indrettet på.
Fagforbund investerer i fremtidens jobformidling19.4.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En række fagforbund har nu købt en såkaldt "jobhøster", der skal hjælpe medlemmerne hurtigere i job.
Cykelkæden Swapfiets og Dansk Metal indgår overenskomst25.3.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den hollandske cykelkæde Swapfiets tiltræder Industriens Overenskomst. Swapfiets’ cykelmekanikere er dermed sikret overenskomstgaranterede løn- og arbejdsvilkår i alle cykelkædens butikker og varehuse i Danmark.
Ny folkeskole skaber grobund for flere faglærte19.3.2024 13:59:05 CET | Pressemeddelelse
Det er godt, at flere elever nu får muligheden for at komme i erhvervspraktik, ligesom et nyt fag om teknologiforståelse vil stille os stærkere i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum