Ny forskning: ringsælerne i Ilulissat Isfjord er helt specielle

Det kan være svært at udforske den arktiske natur. Barske forhold og store afstande er betydelige udfordringer, når forskere vil lokke hemmeligheder ud af naturen.

Nu er det midlertidigt lykkedes forskningsprojekt, ledet af grønlandske og danske forskere, at beskrive en ny type af ringsæl, der lever i Isfjorden ved Ilulissat i Vestgrønland; et unikt naturområde på UNESCOs Verdensarvsliste.

Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Molecular Ecology.

En lille bestand

Gennem en årrække indfangede forskerne sammen med lokale fangere ringsæler i Isfjorden. Sælerne blev fanget i net og fik monterede en lille satellit-sender på deres. Når sælerne var oppe for at trække luft, sendte satellit-senderen besked om, hvor sælen befandt sig.

”Vi kunne se, at sælerne primært holder til inde i Isfjorden. Fra fly har vi kunne tælle sælerne og har derfor kunne estimere at der kun er ca. 3000 af disse særlige Kangia ringsæler, som vi kalder dem, ” siger Aqqalu Rosing-Asvid, Seniorforsker ved Pinngortitaleriffik - Grønlands Naturinstitut, og en af forskerne bag undersøgelserne.

Den lille stedfaste bestand er højst usædvanligt i forhold til den typiske arktiske ringsæl, der har en enorm bestandsstørrelse og ofte bevæger sig tusindevis af kilometer rundt i Arktisk for at søge føde.

Har være isoleret gennem tusinder af år

Forskerne udtog også små vævsprøver fra de indfangede ringsæler. Prøverne blev sendt til genetiske analyser for afdække sælernes DNA-profil. Og resultaterne afslørede, at disse Kangia- ringsælers DNA er genetisk forskelligt fra den typiske arktiske ringsæl.

”Fra DNA-analyserne kan vi også se, at Kangia-ringsælen har været isoleret i fjorden gennem mere end hundredetusinde år,” fortæller Morten Tange Olsen, lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet og Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet. Begge danske universiteter deltog i undersøgelserne.

Gennem de mange år, har Kangia-ringsælen tilpasset sig livet i Isjorden. Det kan spores i genetiske ændringer, der bl.a. har givet ophav til dens karakteristiske pels, kropsstørrelse og muligvis fysiologiske tilpasninger til livet i Isfjorden.

Men hvor og hvordan er Kangia-ringsælen blev isoleret fra andre arktiske ringsæler og hvorfor de fik sine nye specielle biologiske kendetegn er stadig en gåde.

Måske også særlige sæler i andre arktiske fjorde

Studiet understreger, at der stadig er meget, vi ikke ved om diversiteten af organismer i Arktisk, og dermed deres muligheder for at tilpasse sig klimaforandringer og menneskelige aktiviteter.

”Der mange andre fjorde i Arktisk, som endnu ikke er undersøgt i detaljer, og hvor ringsælerne måske også lokalt kan have udviklet nye genetiske varianter”, påpeger Rune Dietz, Professor ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet, der også deltog i studiet.