Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved Aarhus Universitet deltager i globalt initiativ med en bevilling på 27,4 millioner dollars, der skal reducere metanudledning fra kvægbesætninger
Det danske programs målsætning er at reducere besætningers udledning ved hjælp af naturlige avlsmetoder som en del af et nyt, internationalt samarbejde.

Aarhus, 8. april – Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Aarhus Universitet, meddelte i dag, at det tilslutter sig et nyt globalt initiativ på 27,4 millioner dollars (ca. 186 millioner DKK) for at reducere metanudledninger fra husdyr ved at udnytte en naturlig variation i, hvordan dyr fordøjer mad. Indsatsen, der er finansieret af Bezos Earth Fund og Global Methane Hub, vil støtte forsknings- og avlsprogrammer for identifikation og måling af klimaeffektive husdyr på tværs af Nordamerika, Sydamerika, Europa, Afrika og Oceanien.
"Dette initiativ er en hjørnesten i et bredere globalt fremstød for at fremskynde forskning i enterisk metan, der tilgodeser offentligheden," siger Hayden Montgomery, direktør for landbrugsprogrammet ved Global Methane Hub. "Sammen med Bezos Earth Fund, som en del af Enteric Fermentation R&D Accelerator, bygger vi et åbent, koordineret fundament, der spænder over lande, racer og arter og leverer praktiske løsninger, der reducerer udledninger og støtter landmænd over hele verden."
Forskere fra Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved Aarhus Universitet er aktive i Global Methane Genetic projekter, der er relateret til de tre malkeracer Holstein, Jersey og Rød Dansk Malkerace, hvor målet er at øge metaneffektiviteten hos malkekøer. Dette arbejde er især vigtigt for danske mælkeproducenter, da de står over for en kuldioxidafgift fra 2030. Her betragtes selektiv avl som en løsning baseret på videnskabelige metoder.
Initiativet er en del af Global Methane Genetics initiative – et internationalt samarbejde, der arbejder på at gøre metaneffektivitet til en standarddel af husdyravlen. Indsatsen vil screene mere end 100.000 dyr, indsamle metanudledningsdata og integrere resultaterne i offentlige og private avlsprogrammer for at levere langsigtede klimafordele med lave omkostninger.
"Jeg er ydmyg og stolt over, at vi kan lancere et globalt Jersey avlsprojekt, der fokuserer på at identificere metaneffektive Jerseykøer. Ved at udnytte globale data fra Danmark og Canada, og med støtte fra World Jersey og nationale Jerseyforeninger verden over, sigter vi mod at styrke selektiv avl af metaneffektive Jerseykøer," siger Rasmus Bak Stephansen, postdoc ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning og projektleder for Jerseyprojektet.
Trine Michelle Villumsen, der er seniorrådgiver ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved Aarhus Universitet og projektleder for Holstein SOB-projektet, tilføjer: "Jeg er stolt over, at vi kan lancere Holstein SOB-projektet som et samarbejde mellem forskere og industri i Danmark og Holland. Projektet forventes at resultere i vigtige fremskridt og globale standarder for harmoniseret metandataindsamling og metanbehandling og derved muliggøre større præcision i selektiv avl for metaneffektive malkekøer.”
Metan er en potent drivhusgas, der er mere end 80 gange så kraftig som kuldioxid over en 20-årig periode. Kvæg er de største bidragydere til husdyrrelaterede metanudledninger, men selv inden for den samme besætning udleder nogle dyr naturligt op til 30 % mindre metan end andre. Forskere siger, at selektion og avl af disse dyr, på samme måde som landmænd længe har selekteret for mælkeydelse eller frugtbarhed, kan føre til permanente reduktioner i klimapåvirkningen.
"Reduktion af metan fra kvæg er en af de mest elegante løsninger, vi har for at bremse klimaændringerne," siger Dr. Andy Jarvis, direktør for Future of Food hos Bezos Earth Fund. "Takket være samarbejdet med Global Methane Hub støtter vi en indsats, der bruger en ældgammel udvælgelsespraksis til at identificere og fremme lavtudledende kvæg naturligt, noget der vil sikre klimafordele for kommende generationer."
Fordi disse egenskaber allerede er til stede i eksisterende besætninger, behøver landmændene med denne tilgang ikke at ændre deres fodringspraksis eller investere i ny infrastruktur, hvilket gør det nemt at deltage i klimaløsninger uden at forstyrre den daglige drift.
"Dette projekt samler det bedste fra videnskaben, industrien og det globale avlssamfund for at fremskynde genetisk forbedring af metaneffektivitet på verdensplan," siger professor Roel Veerkamp, leder af initiativet ved Wageningen University & Research (WUR). "Det passer godt med vores mission hos WUR om at udforske naturens potentiale for at forbedre livskvaliteten."
Over tid vil denne tilgang kunne reducere metanudledninger fra kvæg med 1-2 % hvert år – hvilket giver en reduktion på 30 % i løbet af de næste to årtier – uden at ændre kost, infrastruktur eller produktivitet.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt venligst:
Projektleder Rasmus Bak Stephansen, Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, Aarhus Universitet
E-mail: rasmus.stephansen@qgg.au.dk | Mobile: +45 6176 4959
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Beregningsværktøj bidrager til ny kvælstofregulering20.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye kvælstofregulering i landbruget markerer et paradigmeskifte ved at basere reguleringen på landmændenes konkrete kvælstofudledning fremfor generelle krav. Et element i dette er en udvaskningsberegner for kvælstof ud af rodzonen, som tager højde for lokale forhold som jordtype, klima og sædskifte, hvilket gør reguleringen både mere fagligt korrekt og effektiv.
Historisk milepæl: Aarhus Universitet kan nu tildele doktorgrad i veterinærvidenskab15.5.2025 11:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Det er en stor dag for veterinærvidenskaben i Danmark. Aarhus Universitet har netop opnået retten til at tildele doktorgraden i veterinærvidenskab – doctor medicinae veterinariae (dr.med.vet.). Dette markerer en milepæl for universitetet, der først etablerede sin veterinæruddannelse i 2024 - og nu, blot et år senere, kan uddele den højeste akademiske titel inden for faget.
Aarhus Universitet indgår i ny videnskabelig alliance9.5.2025 18:07:25 CEST | Pressemeddelelse
Fem af Europas førende forskningsinstitutioner indenfor landbrug, fødevarer og life sciences lancerer the European Science Alliance for Agriculture and Food (ESAAF) som skal understøtte omstillingen af EU's landbrug- og fødevaresektor.
Ukraines landbrugsminister besøger AU Viborg9.5.2025 10:33:52 CEST | Presseinvitation
Ministeren kommer for at se særlig teknologi, der kan gøre en stor forskel for genopbygningen af landet. Et bioraffinaderi, der kan forvandle græs til foder, fibre og brændstof.
Maskiner, der kan se forskel på frø6.5.2025 13:25:46 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens landbrug er ikke kun store traktorer og droner i luften. Nu er også den ydmyge frøanalyse på vej ind i den digitale tidsalder. Et nyt studie fra Aarhus Universitet og TystofteFonden viser, hvordan kunstig intelligens og billedgenkendelse kan revolutionere en af landbrugets mest manuelle discipliner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum