CRISPR kan gøre planteproteiner lettere at fordøje
Forskere fra Aarhus Universitet har anvendt CRISPR/Cas9-teknologi til at forbedre fordøjeligheden af proteiner i byg og soja. Denne banebrydende metode kan få stor betydning for både fødevare- og foderindustrien ved at give mere fordøjelige fødevarer, forbedre dyrefoder og mindske miljøpåvirkningen.

Proteiner er essentielle næringsstoffer for både mennesker og dyr, men nogle planter, indeholder proteasehæmmere – naturlige stoffer, der forhindrer kroppens enzymer i at nedbryde proteiner effektivt.
Når proteiner ikke nedbrydes ordentligt, går en stor del af næringen tabt. Det er især problematisk i dyrefoder, hvor dårligt fordøjede proteiner kan føre til øget udledning af kvælstof til miljøet. Kvælstof, der udvaskes fra landbruget til vandmiljøet, kan bidrage til forurening og iltsvind. Desuden kan dårlig fordøjelse af proteiner mindske udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen og dermed øge udledningen af lattergas fra de marker.
Hvordan kan CRISPR/Cas9 hjælpe?
CRISPR/Cas9 er en revolutionerende genredigeringsteknologi, der gør det muligt at fjerne eller modificere specifikke gener i en organismes DNA.
FAKTA: Hvad er forskellen på genredigering og genmodificering?Genmodificering involverer indsættelse af fremmede gener i en organismes DNA. Dette kan være gener fra en anden art, hvilket skaber en genmodificeret organisme (GMO). Denne metode har været brugt i mange år til at skabe planter med ønskede egenskaber, såsom resistens mod sygdomme eller forbedret næringsindhold. Genredigering, derimod, er en helt anden og nyere teknologi, som gør det muligt at foretage præcise mutationer i en organismes eksisterende DNA uden at tilføje fremmede gener. En af de mest kendte metoder til genredigering er CRISPR/Cas9, som kan inducere mutationer på specifikke steder i gener. Dette giver mulighed for mere målrettede og kontrollerede ændringer. Genredigering er en modernisering af den mutationsforædling i planter, der har været udført i årtier. |
I dette studie har forskerne anvendt CRISPR/Cas9 til at fjerne gener, der koder for proteasehæmmere i byg. Ved hjælp af både simplex og multiplex CRISPR-redigering skabte de mutanter af planten, hvor de relevante gener blev slået fra. Dette resulterede i proteiner, der var lettere at fordøje, hvilket forbedrede næringsudnyttelsen betydeligt. Det blev samtidig vist at fordøjelsen af tilsat sojaprotein også blev øget. Det vil sige at det ikke kun er plantens egne proteiner, der bliver bedre fordøjet, men potentielt alt det protein som er i f.eks. foderet.
FAKTA: Hvad er simplex og multiplex CRISPR?Simplex CRISPR er en metode, der bruges til at lave præcise ændringer i et enkelt gen. Multiplex CRISPR, derimod, anvendes til komplekse genredigeringer, såsom multi-gen knockout eller store genomiske ændringer. Multiplex CRISPR giver mulighed for omfattende og samtidige ændringer i genomet. |
Hvad betyder det i praksis?
Studiet viser, at når generne bag proteasehæmmerne i byg bliver fjernet, har det en række fordele:
-
Bedre dyrefoder: Dyr, der fodres med disse redigerede afgrøder, kan optage proteinerne mere effektivt og derfor behøver mindre foder for at få den samme næring.
-
Mindre udledning og udvaskning: Når dyrene udnytter mere af proteinet, udleder de også mindre kvælstof i deres afføring. Det er med til at reducere udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, ligesom det også kan mindske udledningen af drivhusgasser og ammoniak.
-
Mindre skovrydning: Hvis planteproteiner bliver lettere at fordøje, kan behovet for importeret soja mindskes, hvilket potentielt på langsigt kan reducere skovrydning i Sydamerika.
Hvordan udførte forskerne eksperimentet?
Forskerne fokuserede på specifikke proteasehæmmere i byg, herunder chymotrypsinhæmmere og trypsinhæmmere. Ved at anvende CRISPR/Cas9 fjernede de målrettet de gener, der koder for disse hæmmere, og testede derefter, hvor godt proteinerne blev nedbrudt af enzymer sammenlignet med uændrede planter.
Resultaterne viste, at de genetisk redigerede planter havde en markant forbedret fordøjelighed. Enzymatiske analyser afslørede, at proteinnedbrydningen var signifikant forbedret, hvilket indikerer, at teknologien kan være en effektiv løsning til optimering af foder- og fødevareproduktion.
Sikkerhed og fremtidige perspektiver
En vigtig del af forskningen har været at sikre, at CRISPR/Cas9-redigeringen ikke skaber utilsigtede mutationer, som kan påvirke plantens vækst eller ernæringsmæssige værdi. Forskerne gennemførte derfor omfattende genetiske analyser for at verificere, at ændringerne kun fandt sted i de tilsigtede gener.
Professor Henrik Brinch-Pedersen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet forklarer: "Denne forskning viser, hvordan vi kan bruge moderne genteknologi til at gøre planteproteiner lettere at fordøje. Det kan både forbedre dyrefoder og mindske landbrugets miljøaftryk."
Teknologien er stadig på et tidligt stadie, men resultaterne fra Aarhus Universitet tyder på, at CRISPR/Cas9 kan spille en central rolle i fremtidens bæredygtige landbrug. Hvis teknologien godkendes til kommerciel brug, kan den potentielt revolutionere fødevareproduktion ved at gøre planteproteiner mere næringsrige og miljøvenlige.
“Med denne teknologi kan vi optimere brugen af landbrugsressourcer. Samtidig kan vi sikre en mere bæredygtig produktion af proteiner, der understøtter både dyrevelfærd og miljøet. Vi vil i fremtidige studier fokusere på, hvordan teknologien kan skaleres op og anvendes i andre afgrøder for at maksimere fordelene,” fortæller Henrik Brinch-Pedersen.
Mere information
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
Finansiering: Projektet blev finansieret af ReTraQue-projektet, Innovationsfonden Danmark 8055-00038B. NovoCrops-bevillingsnummer NNF19OC005658 finansieret af Novo Nordisk Fonden og BarleyMicroBreed-projektet finansieret gennem Den Europæiske Unions Horizon forsknings- og innovationsprogram under tilskudsaftale nr. 101060057.
Konfliktinteresse: Ingen
Læs mere: Publikationen “Simplex and multiplex CRISPR/CAS9-mediated knockout of grain protease inhibitors in model and commercial barley improves hydrolysis of barley and soy storage proteins” er udgivet i Plant Biotechnology Journal. Den er skrevet af Michael Panting, Inger B. Holme, Giuseppe Dionisio og Henrik Brinch-Pedersen.
Kontakt: Professor Henrik Brinch-Pedersen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 51239017 eller mail: hbp@agro.au.dk
Nøgleord
Kontakter
Professor Henrik Brinch-Pedersen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 51239017 eller mail: hbp@agro.au.dk
Camilla Brodam GalachoKommunikationsrådgiverInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf:93522136brodam@agro.au.dkInstitut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet
Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.
Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Beregningsværktøj bidrager til ny kvælstofregulering20.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye kvælstofregulering i landbruget markerer et paradigmeskifte ved at basere reguleringen på landmændenes konkrete kvælstofudledning fremfor generelle krav. Et element i dette er en udvaskningsberegner for kvælstof ud af rodzonen, som tager højde for lokale forhold som jordtype, klima og sædskifte, hvilket gør reguleringen både mere fagligt korrekt og effektiv.
Historisk milepæl: Aarhus Universitet kan nu tildele doktorgrad i veterinærvidenskab15.5.2025 11:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Det er en stor dag for veterinærvidenskaben i Danmark. Aarhus Universitet har netop opnået retten til at tildele doktorgraden i veterinærvidenskab – doctor medicinae veterinariae (dr.med.vet.). Dette markerer en milepæl for universitetet, der først etablerede sin veterinæruddannelse i 2024 - og nu, blot et år senere, kan uddele den højeste akademiske titel inden for faget.
Aarhus Universitet indgår i ny videnskabelig alliance9.5.2025 18:07:25 CEST | Pressemeddelelse
Fem af Europas førende forskningsinstitutioner indenfor landbrug, fødevarer og life sciences lancerer the European Science Alliance for Agriculture and Food (ESAAF) som skal understøtte omstillingen af EU's landbrug- og fødevaresektor.
Ukraines landbrugsminister besøger AU Viborg9.5.2025 10:33:52 CEST | Presseinvitation
Ministeren kommer for at se særlig teknologi, der kan gøre en stor forskel for genopbygningen af landet. Et bioraffinaderi, der kan forvandle græs til foder, fibre og brændstof.
Maskiner, der kan se forskel på frø6.5.2025 13:25:46 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens landbrug er ikke kun store traktorer og droner i luften. Nu er også den ydmyge frøanalyse på vej ind i den digitale tidsalder. Et nyt studie fra Aarhus Universitet og TystofteFonden viser, hvordan kunstig intelligens og billedgenkendelse kan revolutionere en af landbrugets mest manuelle discipliner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum