Kirppu ApS

Kirppu Loppesupermarked vinder for første gang Børsens Gazelle-pris specifikt for en af sine butikker

Del

Det er tredje gang, at Kirppu Loppesupermarked vinder Børsen Gazelle, men det er første gang, at en af kædens butikker vinder sin helt egen Gazelle-pris. Kirppu Roskilde er vinderen og står i spidsen med en overbevisende succeshistorie – og Gazelle-prisen er et bevis på dette.

Kirppu Roskilde facade
Kirppu Roskildes facade 2023. Kirppu Danmark ApS

Det har længe stået klart, at Kirppu Loppesupermarked er i fremgang. Kæden udvider støt med nye butikker og d. 30. september 2023 åbnede butik nummer 25 i Viborg, mens der også er flere i pipeline for 2024, blandt andet er både Skive og Nyborg allerede annonceret. Ligeledes har de fleste af kædens butikker haft stort behov for en udvidelse, da efterspørgslen på stande er stor – dette har været en mulighed i de nuværende lokaler, og de sidste par måneder er udvidelsen blevet gennemført. Derfor er det heller ikke overraskende, at kæden for andet år i træk har modtaget en Børsen Gazelle-pris. Som noget nyt, kan én specifik butik også stolt melde sig ind i klubben som Børsen Gazelle-prismodtager, nemlig Kirppu Roskilde.

For at komme i betragtning til at vinde en Gazelle, skal man som virksomhed opfylde en række kriterier – det gælder blandt andet, at man som minimum skal have fordoblet sin omsætning gennem de sidste fire regnskabsår. Gazelle-prisen til Kirppu Roskilde er altså et bevis på, at butikken har en imponerende vækst i omsætningen, men det er også et bevis på, at antallet af  solgte loppesager er støt stigende hvert år. Det seneste år har Kirppu Roskilde solgt mere end en halv million loppefund, hvilket betyder, at der er solgt mere end 30.000 flere loppesager sammenlignet med året før.

    Morten Bøjland, administrerende direktør for Kirppu Loppesupermarked fortæller: 

    "Det er en fantastisk at opleve, at en butik nu stikker så meget af, at den vinder sin egen pris på baggrund af en formidabel vækst. Kirppu Roskilde har været en succeshistorie fra sin start i 2019, hvor den dengang var den bedste åbning nogensinde. I dag er det en butik, som står solidt plantet med en kæmpe opbakning fra lokalbefolkningen, og det ser vi blandt andet ved, at alle stande plejer at være udsolgt et godt stykke ind i fremtiden."

    En rekordbutik fra start

    Siden Kirppu Roskilde åbnede i 2019 har butikken skrevet rekorder. På åbningsdagen slog butikken både omsætning og besøgsrekord - og efterfølgende har butik været nødsaget til at udvide hele to gange. I juli i år måtte butikken se sig nødsaget til at gennemgå en større renovering og ombygning for at tilføje hele 80 nye stande, så de kunne imødekomme efterspørgslen. I samme anledning fik butikkens facade en makeover, så den passede ind i resten af kædens nyankomne butikker.  

    Med de 80 nye stande har butikken lige omkring 400 stande, der fortsat er fuldt udlejet. Og det er der måske nok god grund til. Butikken har nemlig altid mange besøgende, og standlejere må i den grad siges at få solgt ud af deres ting. Alene sidste år havde butikken 220.000 besøgende og solgte mere end en halv million loppefund. For den gennemsnitlige standlejere er der altså god mulighed for, at få solgt ud af sine private ting og sager. 

    Konceptet fungerer således at private lejer en stand, opretter deres prismærker i app'en, og prismærker samt stiller deres varer op på deres stand - herefter står butikkens personale for salget og sikrer, at varerne bliver solgt til den angivne pris. Det gør det let for standlejerer, at sælge deres brugte ting og sager uden at skulle bruge oceaner af tid eller energi på dialog med købere.

    Og det er måske netop denne lethed, der har gjort det til en sådan succes. I hvert fald peger kædens kundeundersøgelser på, at det netop er det, at de undgår selv at stå for det store arbejde, at prisen er fast, og de ikke selv skal have kundekontakten, der gør, at det er attraktivt at sælge sine ting i Kirppu. 

    Mette Thomsen, der har været butikschef i Kirppu Roskilde siden butiksåbningen er ekstremt stolt af sit team, men peger også på lokalbefolkningens opbakning som en stor del af butikkens succes:

    "Vi er ekstremt privilligerede, at der er så stor opbakning til vores loppebiks her i Roskilde. Lokalbefolkningen har været ekstremt støttende lige fra start - og vi har mange kunder, der har været med helt fra start. Det kan man ikke brokke sig over."

    Fremtidsplaner i kæden

    Fremtiden ligger klar for Kirppu Loppesupermarked: Antallet af butikker skal udvides markant indenfor de næste fem år, hvor der gerne skal være mere end 40 butikker og så skal omsætningen lyde på over 500 mio. kr. årligt. Sidstnævnte skal lykkes gennem større antal butikker og en vækst af de nuværende butikkers omsætning. 

    Kontakter

    Billeder

    De to stiftere af Kirppu, Morten Bøjland (tv) og Claus Andreassen (th)
    De to stiftere af Kirppu, Morten Bøjland (tv) og Claus Andreassen (th)
    Download
    Kirppu standgang
    I Kirppu Loppesupermarkeds butikker kan private sælge deres brugte ting og sager.
    Download
    Det strømmede til med tusindvis af kunder til åbningen af Kirppus butik nr. 25 i Viborg d. 30. september 2023.
    Det strømmede til med tusindvis af kunder til åbningen af Kirppus butik nr. 25 i Viborg d. 30. september 2023.
    Download
    Morten Bøjlund
    Morten Bøjland synes, det er fantastisk at opleve, at en specifik butik nu vinder sin egen pris.
    Download
    Butikschef Mette Thomsen har været med lige fra start, da butikken åbnede i 2019.
    Butikschef Mette Thomsen har været med lige fra start, da butikken åbnede i 2019.
    Download

    Links

    Kirppu Loppesupermarked

    Tjen penge med god samvittighed – og bidrag til en grønnere fremtid ved at købe brugt. Kirppu er Danmarks førende loppesupermarked, og vores vision er at blive verdens største retail-formidler af brugte varer. På den måde kan vi være med til at sætte skub i en cirkulær økonomi, fordi man ved at sælge og købe brugt er med til at mindske nyproduktionen af varer. 

    Som koncept lever og ånder vi i dag ude i de danske lokalsamfund, og fordelt over hele landet har vi i dag 25 butikker. Vi har vokseværk, så i løbet af de kommende år kommer der endnu flere Kirppu loppesupermarkeder i Danmark – og forhåbentligt også i udlandet. 

    Kirppu er stiftet af Morten Bøjland og Claus Andreassen, der for ni år siden introducerede danskerne for loppesupermarkedskonceptet. Den første Kirppu-butik åbnede på Frejasvej i Hillerød i august 2014, og butik nr. 25 åbnede i Viborg d. 30. september (2023). 

    Læs mere om Kirppu  her 

    Fakta: 

    • Kirppu betyder loppe på finsk, og navnet er et venligt nik til Finland som tak for ideen 
    • Kirppu sælger over 5 mio. loppefund om året og har en årlig omsætning på mere end 210 mio. kr. 
    • Butikkerne er typisk mellem 900-1500 m2 
    • Kirppu Loppesupermarked var det første reolmarked i Danmark og åbnede deres første butik i 2014 
    • Kirppu Loppesupermarked beskæftiger 350 mennesker på tværs af butikkerne og HQ. 
    • Kæden er landsdækkende og har 25 butikker, der ligger i Hillerød, Ringsted, Næstved, Slagelse, Herlev, Holstebro, Herning, Frederikssund, Kolding, Kalundborg, Roskilde, Dalum, Nykøbing Falster, Sønderborg, Holbæk, Aalborg, Hjørring, Horsens, Tilst, Søborg, Glostrup, Valby, Fredericia, Køge og Viborg (pr. 30/9). 

    Følg pressemeddelelser fra Kirppu ApS

    Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

    Flere pressemeddelelser fra Kirppu ApS

    I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

    Besøg vores nyhedsrum
    HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye