ISS Danmark

ISS vinder seksårig aftale med DFDS

Del

Servicekoncernen ISS har indgået en stor aftale med den danske rederi- og logistikvirksomhed DFDS, og skal de næste seks år levere serviceoplevelser til DFDS’ medarbejdere på deres hovedkontor, der ligger i Københavns Nordhavn. Aftalen med DFDS har en samlet værdi på et tre-cifret millionbeløb og løber frem til 2029.

DFDS

Inspirerende madoplevelser i verdensklasse og rene og indbydende kontormiljøer er blot nogle af de services ISS skal levere til DFDS og deres ca. 500 medarbejdere til deres ikoniske skibsformede hovedkontor i Københavns Nordhavn

Den nye aftale, en såkaldt fuldt integreret soft facility management-løsning, indebærer, at ISS skal levere en bred vifte af services, herunder kantine, svanemærket rengøring og intern service, til en samlet værdi på et tre-cifret millionbeløb.

Den danske C25-koncern skal frem til 2029 levere serviceoplevelser til DFDS, der er en af Europas største fragt- og rederivirksomheder, og dermed bidrage til at skabe en attraktiv arbejdsplads for deres medarbejdere.

”Vi er glade for at indlede et partnerskab med ISS. Det er vigtigt for os at skabe gode rammer for vores medarbejdere og det skal ISS bidrage til. Vi har i dialogen med ISS lagt vægt på, at vi gerne vil skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor serviceløsningerne er af høj kvalitet. Det er vi sikre på, at ISS kan levere. Vi ser frem til at byde ISS velkommen på vores hovedkontor i Nordhavn,” siger Steffen Conradsen, Head of Facility Management fra DFDS.

Der er også stor tilfredshed hos servicekoncernen ISS med den nye aftale med DFDS. 

”DFDS er en institution indenfor dansk rederi- og logistikvirksomhed, og vi er utrolig glade og stolte over, at de har valgt ISS til at løfte opgaven med at skabe en fantastisk arbejdsplads for deres medarbejdere. Et konkurrenceparameter for at tiltrække og fastholde talent er netop at kunne tilbyde en attraktiv arbejdsplads, og vi er helt overbeviste om, at vi med vores gode medarbejdere kommer til at levere stærke serviceoplevelser og inspirerende madoplevelser i topklasse til DFDS,” siger Thomas Vilsbøll, kommerciel direktør i ISS Danmark og fortsætter:

”Aftalen understreger yderligere vores position som markedsleder inden for integreret Facility Management løsninger, og er et synligt bevis på, at ISS er en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder, der selv er de mest ambitiøse i markedet. DFDS er en kunde, som passer rigtigt godt i vores strategiske arbejde med at indgå partnerskaber med virksomheder, der vægter kvalitet og leverancesikkerhed højt. Samtidig er det en type partnerskab, som vi traditionelt set har stor succes med at drifte.”

Der vil være 20 medarbejdere fra ISS, der dagligt kommer til at levere serviceoplevelser til DFDS ca. 14.000 kvm store hovedkontor og de mere end 500 medarbejdere, som har deres daglige gang på kontoret.

ISS har i løbet af 2023 også vundet og forlænget aftaler med Netcompany og AGC Biologics samt Billund og Allborg lufthavne.

Aftalen med DFDS træder i kraft den 1. december i 2023.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye