Aveny-T

F*ck You Account: En grotesk komedie om en kvindes økonomiske og følelsesmæssige frigørelse

Del

Kom med på en investeringsrejse ind i hjertesorgens frigørelse, når F*ck You Account, med tekst af Rosalinde Mynster, får urpremiere på Aveny-T d. 11/11 2023

Huskunstnersæson 23/24
Huskunstnersæson 23/24

"Det er mere risikabelt at blive forelsket end at købe aktier!" 

En kvinde er blevet forladt og opdager, at hun har mistet alt, hvad hun følelsesmæssigt har investeret i forholdet. For at komme hjertesorgen til livs, og i forsøget på aldrig at lade sig styre af en mand igen, åbner hun åbner sin såkaldte “f*ck you account” og bliver besat af tanken om at investere sig (økonomisk) ud af sine problemer. 

F*ck You Account er 2. del i huskunstner-trilogien om knuste hjerter, der udfordrer klassisk stand-up og politisk satire. En grotesk komedie om en kvindes kamp for ligestilling og frigørelse i en tid, hvor mainstream feminisme bliver brandet gennem økonomisk frihed.

"F*ck You Account bygger på en fascination og forargelse over det feministiske projekt, der vil løse ulighed gennem kapitalisme. At investere sig ud af ulighed er en umulighed, da kapitalismen er hele årsagen til ulighed. Det er en ekstrem privilegieblind form for falsk feministisk kamp, hvor det handler om magten ved at have penge i stedet for reel ligestilling." siger instruktør Nynne Roberta Pedersen Pedersen.

Scenograf Simone Bartholin og lysdesigner Rosa Birkedal har taget sæsonens tema om knuste hjerter til sig og arbejdet med et bæredygtighedsprincip, som afspejles i scenografien til F*ck You Account, hvor scenografien fra Grubleren (1. del i huskusntner-trilogien) er blevet knust, skåret midtover og sat sammen på ny af stumperne.

FAKTA

VARIGHED 75 minutter
ANBEFALET ALDER 15+

HUSKUNSTNERE Signe Hørmann Sørensen, Nina Rask & Sofie Torp
TEKST
Rosalinde Mynster
ISCENESÆTTELSE Nynne Roberta Pedersen Pedersen
MEDVIRKENDE Signe Hørmann Sørensen
& Sara Nigard Rosendal
MUSIKER OG KOMPONIST Sara Nigard Rosendal
SCENOGRAF Simone Bartholin
LYSDESIGN Rosa Birkedal
KONSULENTER Nina Rask & Sofie Torp
PRODUCENT Aveny-T

FOTO Amanda Bødker

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Aveny-T

Aveny-T producerer og præsenterer teater af unge, om unge og til unge – i alle aldre. Teatret hylder diversitet og aktualitet og udkommer både i stort og intimt format. Vi skaber fællesskaber og oplevelser i mødet mellem levende kunst og publikum - og vi præsenterer et mangfoldigt univers af scenekunst, musik og film. På Aveny-T skal vi undres og muntres - sammen.

Følg pressemeddelelser fra Aveny-T

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aveny-T

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye