Aveny-T

MONKEYS REACTING TO MAGIC: Når det voldsomme enrum åbner sine sluser

Del

”MONKEYS REACTING TO MAGIC” er et gotisk cyberpunk-show om internettet. Med afsæt i en netcafe fra 00’erne bevæger forestillingen sig glitch for glitch ud i den dybe fremtid og spørger, hvad der sker med mennesket i mødet med teknologien.

VÆR HILSET OPEN WORLD GAMER!  

Det er et sært forskudt samvær vi lever på nettet. Vi siger og gør noget på ét sted og ét tidspunkt, men bliver først set og hørt senere, når vores ansigt og stemme ankommer til en mobiltelefon, en bærbarcomputer eller en anden digital flade, et andet sted. Tid og rum er ikke, hvad det har været. Det er nemt at føle sig alene. I ”MONKEYS REACTING TO MAGIC” åbner vi et rum til at være sammen om sammenbruddet, på hovedløs jagt efter et fælles ståsted i den virtuelle verden.  

Forestillingen er skabt af ”Beyond Cringe and Based”, en nystartet teatergruppe bestående af instruktør Søren Peter Langkjær Bojsen, som for nyligt udkom med slacker-scifi-spillefilmen ”Det Store Glitch / Paradisets Børn”, Scenograf Petruska Miehe-Renard og skuespillerne Simon Bennebjerg, Thomas Persson.  

”MONKEYS REACTING TO MAGIC” udfolder sig i et radikalt samspil mellem skærme og skuespillere og med benene placeret dybt i den internetkultur, der hver dag kommer mere og mere ind på livet af os. Hvis du elsker at se ASMR-videoer, creepypasta og fail-compilations, så er du kommet til det rette sted. Det er umuligt at fortælle mere om stykket uden at afsløre fortrolige statshemmeligheder, så hvis du vil vide mere, så må du følge dette link: 

https://youtu.be/dQw4w9WgXcQ?si=9u4G9SCK3QR4VnYH 

”MONKEYS REACTING to MAGIC” spiller kun 10 gange med 44 pladser hver gang.

--

VARIGHED 75 minutter 
ANBEFALET ALDER 15+  

ISCENESÆTTELSE Søren Peter Langkjær Bojsen 
MEDVIRKENDE Simon Bennebjerg, Thomas Persson og Tessa Hoder 
SCENOGRAF Petruska Miehe-Renard 
SCENOGRAFI-ASSISTENT Flora Scofano 
LYDDESIGN Malte Beck 
LYSDESIGN Joe McCrae 
TEKNISK KONSULENT Malte Hauge 
AI-ANIMATION Jeppe Lange 
INSTRUKTØRASSISTENT OG LIVEFOTOGRAF Andreas Graham 
SCENEBYG Lauge Falkentorp 
PRODUCENT Beyond Cringe & Based 

STØTTET AF 
Statens Kunstfond 
Frederiksberg Kommune 
Kailow Gruppen 

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Aveny-T

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aveny-T

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye