Den Grønne Ungdomsbevægelse

Unge laver ny interesseorganisation for landbruget

Del

Unge fra Den Grønne Ungdomsbevægelse er trætte af, at der ofte bliver sat et modsætningsforhold mellem hensyn til landbruget, og hensyn til lokalsamfund, klima og miljø. Og de mener, at landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer har en stor del af skylden. Derfor lancerer de nu deres egen pendant til Landbrug og Fødevarer, som de kalder Fødebrug og Landvarer. 

“Fødebrug & Landvarer ligner egentlig Landbrug & Fødevarer utroligt meget. Men modsat Landbrug & Fødevarer, har vi i Fødebrug & Landvarer bare indset, at det er nu, at der skal handles, hvis Danmark skal være et landbrugsland i fremtiden. Og modsat L&F har vi en klar vision for fremtidens landbrug.” siger Christian Fromberg, en af de nyslåede direktører i Fødebrug og Landvarer.

Fødebrug og Landvarer vil fremtidssikre landbruget ved at omlægge det nu. Mod et landbrug som brødføder flere mennesker på mindre plads. Og mod et landbrug som igen skaber liv på landet, og som gør det overkommeligt for bønder at få økonomien til at hænge sammen.

Ifølge Den Grønne Ungdomsbevægelse viser den seneste tids massive iltsvind i de danske farvande, at vi bliver nødt til at omlægge landbruget nu, hvis Danmark også skal være et landbrugsland i fremtiden.

“Landbruget er i dag fanget i en produktion, som ikke er holdbar for hverken landbrug, natur, eller lokalsamfund. Landbruget er i dag den største årsag til forurening af vores grundvand, farvande og natur. Det gør, at landbruget i dag undergraver sit eget livsgrundlag. Vi bliver nødt til at skabe nogle nye rammer for at fremtidssikre landbruget,” siger Mira Madsen, en anden af direktørerne i Fødebrug og Landvarer. 

De unge bag Fødebrug & Landvarer mener at Landbrug & Fødevarer har svigtet, når de modarbejder den grønne omstilling. Landbrug & Fødevarer burde i stedet være med til at vise vejen til ansvarlige løsninger for både landmænd, natur og lokalsamfund.

“Landbruget står i 2030 til at udgøre halvdelen af Danmarks udledninger, og hele 90 procent af landbrugets udledninger kommer fra den animalske produktion. Alligevel er Landbrug & Fødevarer imod al omlægning af dansk landbrug mod en plantebaseret fremtid. Det er simpelthen et kæmpe svigt. Derfor må vi vise nogle andre visioner, når de ikke kan.,” siger Freja Schmidt, direktør i Fødebrug og Landvarer.

Fødebrug og Landvarer deler i dag flyers ud og hænger plakater op i alle de større byer. De næste uger kommer der annoncer, kampagnevideoer og aktiviteter, der skal vise, at vi godt kan.

Man kan læse mere om Fødebrug og Landvarer på hjemmesiden: https://fogl.dk/

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Om Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.

Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse udgiver håbefuldt landbrugsmanifest: “Midt i den polariserede debat vil vi snakke om alt det, vi har at vinde”21.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse lancerer i dag deres bud på, hvordan det danske landbrug skal fremtidssikres. Bogen “Levedygtigt Landbrug” kommer med bevægelsens visioner om og løsningsforslag til, hvordan vi kan lave en grøn omstilling af landbruget, som både er økonomisk og socialt retfærdig for landmænd, de fremtidige generationer samt naturen og alle dens arter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye