Orkla sælger 70 år gammelt rengøringsmærke
Orkla Care Danmark har netop skrevet under på salget af rengøringsmærket Rens-let til KAM Retail. Frasalget sker i kølvandet på Orklas nye koncernstruktur, hvor fokus skærpes på prioriterede kategorier.
Under sloganet ”Nogle bruger knofedt til rengøring, andre bruger Rens-let”, blev det ikoniske rengøringsmærke lanceret til danskerne i 1950. Siden da har Rens-let opbygget en position på det danske marked med mange loyale brugere. Det er dette traditionsrige mærke, som Orkla Care Danmark nu har valgt at sælge til Kam Retail, da rengøringsprodukter ikke længere er en del af den kerneforretning, som Orkla-selskabet fokuserer på.
- Det er os en stor glæde, at KAM Retail har valgt at tilføje det mere end 70 år gamle Rens-let til sin portefølje, så det kan leve videre på danske hænder til gavn for forbrugerne. Vi vil følge spændte med fra sidelinjen, i det arbejde KAM Retail vil gøre for at opbygge Rens-let-mærket, siger Ingri Wangen Ohlsen, Country CEO for Orkla Care Danmark.
Orkla Care Danmark er kendt for at føre brands såsom UniKalk, Livol, Longo Vital, Møllers, Jordan, Salvequick, Vivag og flere til. Med salget til KAM Retail sikres det, at Rens-let fortsat vil være at finde på de danske supermarkedshylder. KAM Retail producerer og sælger i forvejen en række brands med dansk ophav og historie som HC Andersen, Room, Ophav og Nature&us.
- Vi har en profil der passer godt til at styrke både aktiviteten og kreativiteten i et nyt perspektiv omkring Rens-Let i de kommende år. Vi ser nogle spændende muligheder ved bl.a. at tilføje endnu flere produkter til porteføljen – ikke mindst produkter inden for water-less, bio og emballage, som vi lige nu ser præge markedsbilledet, fortæller Peter Jørgensen, CEO i KAM Retail.
Overdragelsen af brandet havde effekt fra torsdag den 12. oktober 2023. Parterne er enige om ikke at offentliggøre salgsprisen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Katrine Marie Sørensen
Kommunikationskonsulent hos Orkla Care Danmark A/S
M.: 20 60 26 84
E: katrine.sorensen@orkla.dk
Louise Wistesen
E: lwi@kamretail.com
Pressefoto – kan frit benyttes: Orkla
Om Orkla Care Danmark
Igennem flere år har Orkla Care Danmark etableret en førende position inden for kosttilskud, mundpleje og sårpleje i Danmark. Derudover markedsfører virksomheden produkter inden for personlig pleje.
Orkla Care Danmark beskæftiger 250 medarbejdere på sit hovedkontor og sine to produktionssteder.
Orkla Care Danmark er en del af Orkla ASA, som er et førende industrielt investeringsselskab med hovedsæde i Oslo. Dens aktivitetsområde er mærker og forbrugerorienterede virksomheder. Orkla har på nuværende tidspunkt 12 porteføljeselskaber.
Om KAM Retail
KAM Retail A/S er et handelshus, der med europæisk netværk af regionale Key Account Managers, har berøring med førende detailkæder i Europa på både køb og salg – men også med udvikling og produktion af egne brands som ROOM, HC Andersen, Ophav og Nature&us.
Følg pressemeddelelser fra Orkla
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Orkla
Sune Holm Larsen ny kommerciel direktør for Retail i Orkla Danmark15.11.2023 12:57:35 CET | Pressemeddelelse
Orkla Danmark har udnævnt Sune Holm Larsen til ny kommerciel direktør for Retail. Han tiltræder stillingen den 1. december 2023.
Nej fra Løvens Hule - men idé vandt og Orkla køber op24.10.2023 08:44:24 CEST | Pressemeddelelse
Orkla Care i Danmark køber nu en stor bid af Eace Gum - Danmarks første virksomhed der laver funktionelt tyggegummi (red: fx tyggegummi med vitaminer). Næste skridt for vækstvirksomheden er bl.a. at styrke hjemmemarkedet, manifestere brandet i Norden og lancere nye produkter til nye behov.
Flemming Paasch giver livsværk videre5.10.2023 14:48:50 CEST | Pressemeddelelse
Fem år efter at han solgte virksomheden til fødevarekoncernen Orkla, stopper Flemming Paasch nu som administrerende direktør for Kolding-virksomheden Easyfood. Flemming Paasch vil i stedet bruge sin energi på nye iværksætter-projekter og bestyrelsesarbejde. Flemming Paasch videregiver en veldrevet forretning, der nu bliver en central del af Orkla Danmarks nye Out of Home forretningsenhed
Gamle tandbørster får nyt liv på årets Smukfest3.8.2023 09:47:13 CEST | Pressemeddelelse
Husk lige tandbørsten – at smide den til genbrug altså. Sådan lyder opfordringen fra tandbørsteproducenten Jordan, der med et pilotprojekt på årets Smukfest sætter fokus på genanvendelse af plastik.
Tilbagekaldelse af spaghetti bolognese og tomatketchup20.7.2023 17:45:57 CEST | Pressemeddelelse
Orkla Foods Danmark tilbagekalder 560 g Spaghetti Bolognese og 1000 g Beauvais Tomat Ketchup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum