Krüger A/S

Udviklingsprojekt skal reducere lattergas og energiforbrug ved spildevandsrensning

Del

Et MUDP projekt, Easy MABR, vil forbedre rensning af spildevand og samtidig reducere udledning af lattergas, produktion af slam og energiforbrug ved at udvikle et modulært og omkostningseffektivt MABR koncept. Easy MABR vil bringe afgørende ny viden ved at identificere de økonomisk mest fordelagtige steder at placere teknologien i spildevandsstrømme. Projektet vil desuden understøtte og simplificere brug af data i spildevandssektoren, hvilket bidrager til visionen om Danmark som det første land med fuldt dækkende klimaregnskaber i vandsektoren.

Beluftningstank på renseanlæg
Beluftningstank på renseanlæg

MABR (Membrane aerated biofilm reactor) teknologien er udviklet med det formål at imødegå uhensigtsmæssigheder ved konventionel rensning, og er særligt velegnet i miljøer med højt kvælstofniveau og høj gennemstrømning. MABR-teknologien har været anvendt i Danmark, men den har endnu ikke vundet bredt indpas, da omkostningseffektiviteten ikke er dokumenteret tilstrækkeligt, ligesom der er behov for yderligere demonstration af teknologien i forskellige placeringer og driftsscenarier. En anden hindring har været, at de tidlige teknologier har været forbundet med relativt dyre installationsomkostninger. 

Effektiv rensning med lav lattergasproduktion

Formålet med Easy MABR er derfor at udvikle et generisk MABR-koncept med modulære enheder, der gør det nemt og billigt at installere MABR. Den største effekt vil være, hvor koncentrationen af kvælstof er høj. Derfor placeres Easy MABR i dette projekt i forskellige spildevandsstrømme, der har forskellige og høje kvælstof niveauer (indløb, industristrømme og afvandingsstrømme) for at identificere den mest optimale placering og for at dokumentere teknologiens robusthed over for varierende driftsforhold. 

Easy MABR vil forventelig være en attraktiv teknologi til at udvide kapaciteten på eksisterende anlæg uden at skulle investere i omkostningstunge konstruktioner med højt carbon footprint. Udover fordelene ved den effektive rensning med lavt energiforbrug, lav lattergasproduktion og lav slamproduktion forventes det også, at teknologien er særlig robust overfor hæmmende stoffer i spildevandet.

Testet på Løgstør Renseanlæg

Projektet udvikler desuden en dataplatform og et styresystem. Det gør det dels muligt kontinuert at følge effekten af MABR-installationen i forhold til lattergasudledning og energiforbrug, dels gør det let at anvende både egne sensorkits og data fra 3. part til overvågning og rapportering på miljøparametre. 

Konceptet bliver testet og tilpasset i drift hos Vesthimmerland Vands rensningsanlæg i Løgstør: 

“Set i lyset af at Løgstør renseanlæg er udfordret af meget svingende belastninger og hæmninger og i øjeblikket af et totalt sammenbrud i vores bakteriekultur, vil vi rigtig gerne finde en metode, der kan gøre anlægget mere robust mod hæmninger. Derudover skal det være billigere i drift og med den præmis, at det oven i købet også vil producere betydelig mindre lattergas. Vores forventninger er skyhøje, og hvis disse bliver indfriet, vil det nærmest kunne revolutionere spildevandsrensningen.” Udtaler Jens Jørgen Ploumann, Driftschef i Vesthimmerlands Forsyning.

MABR-teknologien gør det muligt at opnå en meget kosteffektiv rensning - men realisering af potentialet afhænger i høj grad at samspillet og samstyringen med det resterende anlæg. Det er netop styringen af det resterende renseanlæg, der bliver optimeret med Krügers styring Hubgrade Performance Plant for få den højest mulige udnyttelse af MABR og den mest optimale samlede drift.

Store økonomiske fordele for danske og internationale renseanlæg

Med Easy MABR løftes state-of- the-art betragteligt. Projektet har store danske såvel som internationale perspektiver, da det vil gøre MABR-teknologien billigere og lettere tilgængelig for en lang række renseanlæg, som ikke har mulighed for at at implementere specialinstallationer.

De miljømæssige gevinster for kunder omfatter reduktion af lattergas og CO2-udledning, færre energiomkostninger, forbedret rensning, mindre slamproduktion og reduceret følsomhed overfor hæmning. Anvendt i de rette strømme vil vandselskaber dels kunne reducere deres driftsomkostninger og øge rensekapaciteten, ligesom de vil have et godt udgangspunkt i forhold til de kommende krav til emissioner.

Danmark som foregangsland i vandsektoren

Den cloud-baserede dataplatform gør det let at integrere yderligere data fra tredjeparts sensorløsninger. Det gør det let for brugerne at overvåge driften, rapportere og dokumentere ressourceforbrug og udledning til relevante myndigheder. Dataplatformen vil således understøtte og lette øget brug af data i spildevandssektoren. Dette bidrager til visionen om Danmark som det første land med fuldt dækkende klimaregnskaber i vandsektoren.


Parter: KD-Group, Vesthimmerlands Vand A/S og Krüger A/S
Tid: Projektet løber til oktober 2024

Nøgleord

Kontakter

Om Krüger

Krüger A/S er en internationalt orienteret miljøvirksomhed med speciale i bæredygtig vandbehandling. Vi arbejder som rådgivere, entreprenører og leverandører af teknisk udstyr inden for drikkevand, procesvand og spildevand og bidrager herigennem sammen med vores kunder til at bevare, udvikle og genvinde ressourcer, som er afgørende for menneskers liv. Mange af vores løsninger er patenterede teknologier udviklet i tæt samarbejde med forsyninger og universiteter. 

Krüger er et datterselskab i Veolia Water Technologies, en del af den verdensomspændende Veolia-koncern med mere end 180.000 medarbejdere. Veolia leverer løsninger indenfor Vand, Energi og Genanvendelse, og arbejder målrettet på at genvinde, genanvende og bevare verdens ressourcer.

Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S

Indvielse af Thorsbro Vandværk med storstilet blødgøringsprojekt18.3.2024 11:33:53 CET | Pressemeddelelse

Et af Danmarks største vandværker, Thorsbro Vandværk, blev indviet d. 15. marts 2024. Krüger Veolia har stået for at implementere blødgøringen i en skala, der ikke er set før i Danmark. Værket ved Thorsbro producerer snart 1000 m³/blødgjort vand i timen til 200.000 kunder i hovedstadsområdet i et projekt, der er blevet realiseret i et storstilet samarbejde med HOFOR og flere rådgivere.

VUDP-projekt vil reducere lattergas fra renseanlæg med 50% med helstøbt AI styring21.2.2024 09:56:46 CET | Pressemeddelelse

Ganske unikt er otte forsyninger på tværs af Danmark gået sammen om at løse en af de helt store klimaudfordringer i branchen: lattergas fra renseanlæg. Den viden og data, der indsamles i dette projekt, vil udgøre et kæmpe bidrag på området. Projektet udvikler desuden en ny helstøbt styring til minimering af lattergas, demonstrerer den i fuldskala på 8 renseanlæg og dokumenterer effekten. Produktet er skalerbart og kan meget nemt implementeres på andre anlæg i Danmark og i udlandet.

Svaneke Bryghus implementerer endnu et bæredygtigt initiativ: Omdanner bryggeri spildevand til grøn energi1.2.2024 09:08:29 CET | Nyhed

Svaneke Bryghus har taget et proaktivt skridt for at løse udfordringerne omkring det forhøjede svovlbrinteindhold i Svanekes kloakker. Efter Bornholms Regionskommunes mistanke om at spildevandet fra bryggeriet kunne være årsagen, har Svaneke Bryghus i samarbejde med miljøvirksomheden Krüger og Bornholms Bioenergi udviklet en innovativ og miljøvenlig løsning til behandling af procesvandspildevandet fra ølbrygning og tapning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye