Kvistens behandlingsmuligheder udbredes på Lolland og Falster

Del

På Lolland og Falster skal det være nemmere at modtage hjælp, hvis man har været udsat for seksuelle overgreb i sin opvækst. Kvisten igangsætter nye initiativer, der skal udbrede kendskabet til deres behandlingstilbud.

Kvisten er et landsdækkende tilbud til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Her kan man modtage psykoterapi individuelt og i grupper.
Kvisten er et landsdækkende tilbud til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Her kan man modtage psykoterapi individuelt og i grupper.

Mange af dem, der har været udsat for seksuelle overgreb i opvæksten, finder det svært at fastholde et job eller en uddannelse eller generelt at trives i sociale relationer med f.eks. kolleger, familie og parforhold. Ikke nok med at det kan føles skamfuldt at tale om seksuelle overgreb, så risikerer man også at blive stigmatiseret fra samfundet. Derfor ender man måske med at bære på hemmeligheden om overgrebene – helt alene.

På den baggrund kickstarter Kvisten en synlighedsindsats på Lolland og Falster, der ikke blot skal udbrede kendskabet til Kvistens specialiserede behandlingstilbud for voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i opvæksten; indsatsen skal også aflive myter og aftabuisere senfølger efter seksuelle overgreb, 

- Vi håber, at så mange som muligt vil komme til vores gratis oplæg, der vil give et indblik i de langvarige konsekvenser, som seksuelle overgreb kan medføre. Vores oplægsholdere kommer fra vores Taskforce, der selv har oplevet seksuelt misbrug og de vidtrækkende konsekvenser, det kan have. Der er mange sejlivede myter derude, og desværre store skyld- og skamfølelser hos den enkelte, som vi alle kan få gavn af at få bugt med, lyder budskabet fra Kvistens koordinator i Region Sjælland, Peter Jørgensen.

Donation fra Fonden Sol og Strand

Til at øge synligheden og udbrede kendskabet til Kvistens behandlings- og rådgivningsmuligheder for voksne med senfølger, har Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld støttet indsatsen med et økonomisk bidrag. Donationen skal blandt andet gå til afholdelse af Taskforceoplæg i området, der både koncentrerer sig mod det åbne publikum, men også er målrettet behovet for viden om emnet hos fagpersoner. Oplæggene skal understøttes af annoncering på sociale medier og distribuering af foldere for et bredere kendskab til behandlingsmulighederne.

Oplæggene med Taskforcen er gratis at deltage i og vil løbende blive meldt ud på Kvistens facebook- og hjemmeside. 

Bliv behandler i Kvisten – gør en forskel og få del i det faglige fællesskab

Kvistens koordinator i regionen, Peter Jørgensen, håber, at indsatsen vil appelere til kommende behandlere i området:

- Lolland og Falster er områder, vi har gjort et lille indhug i, men det er klart, at jeg også håber, at vi med denne indsats får tydeliggjort Kvistens sag, og at budskabet også når dem, der har mulighed for at stille deres terapeutiske kompetencer til rådighed. Kvisten er bygget op om frivilligt bidrag fra dygtige behandlere, så de er altafgørende for, at vi kan hjælpe så mange, som vi gør. Hvis man er uddannet psykoterapeut eller psykolog med speciale i psykoterapi, og ovenstående vækker ens nysgerrighed, så er man meget velkommen til at hive fat i mig, siger Peter Jørgensen. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Mænd og kvinder over 18 år er velkomne i Kvisten. Her kan du få individuel og gruppebaseret psykoterapeutisk behandling til at tackle konsekvenserne af seksuelt misbrug i opvæksten.
Mænd og kvinder over 18 år er velkomne i Kvisten. Her kan du få individuel og gruppebaseret psykoterapeutisk behandling til at tackle konsekvenserne af seksuelt misbrug i opvæksten.
Download
Kvistens Taskforce er sat i verden med ét fælles mål: Ingen skal bære skam over at være udsat for seksuelle overgreb! Du kan høre dem gratis til oplæg i hele landet, hvor de deler ud af deres egne erfaringer og rejsen til bedre livskvalitet.
Kvistens Taskforce er sat i verden med ét fælles mål: Ingen skal bære skam over at være udsat for seksuelle overgreb! Du kan høre dem gratis til oplæg i hele landet, hvor de deler ud af deres egne erfaringer og rejsen til bedre livskvalitet.
Download

Information om Kvisten

Kvisten er en landsdækkende social organisation, der hjælper voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barn- eller ungdom, til at opnå bedre livskvalitet. Gennem terapiforløb ledt an af de mere end 80 frivillige psykoterapeuter og psykologer, behandler Kvisten årligt mere end 400 senfølgerramte og deres pårørende.

I Kvisten arbejder vi for, at ingen skal kæmpe alene med følgerne fra et seksuelt overgreb. Derfor rejser vi gerne en dialog om senfølger til åbne oplæg og agerer vært for træf i hele landet, så alle senfølgerramte ofre for seksuelle overgreb kan modtage den relevante behandling.

Hvis du har spørgsmål til terapi eller brug for information om Kvisten, er du mere end velkommen til at kontakte os på tlf. 88 44 81 40.

Følg pressemeddelelser fra Kvisten

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kvisten

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye