Hvert femte barn er uden ulykkesforsikring
Vælter et barn på sin cykel og får et alvorlig knoglebrud, forventer 39 procent af danskerne, at barnet er omfattet af forældrenes ulykkesforsikring, selvom barnet skal have sin egen forsikring. Foruroligende, lyder det fra If Forsikring.

Ifølge en YouGov-undersøgelse, foretaget på vegne af forsikringsselskabet If, har hver femte danske forælder, helt præcist 19 procent, ingen ulykkesforsikring til deres børn. Flere tror fejlagtigt, at børn er dækket af forældrenes forsikringer eller af kommunale ulykkesforsikringer i skoler og institutioner, som blev afskaffet for mere end 10 år siden.
I undersøgelsen spørges forældrene til, hvornår de mener deres private ulykkesforsikring også omfatter deres børn. Det er kun tilfældet det første 1-2 af barnets leveår, så derfor er det opsigtsvækkende, at kun 10 procent af respondenterne er klar over, at børn ikke er omfattet af forældres ulykkesforsikring, og derfor skal have egen ulykkesforsikring.
De stillede spørgsmål drejer sig om tandskade, knoglebrud, men også om hvorvidt varige mén hos et barn efter alvorlig sygdom er omfattet af forældrenes ulykkesforsikring. I ingen af disse situationer er det tilfældet.
Her tager forældrene fejl:

* Kun i barnets første 1-2 leveår er det omfattet af forældrenes ulykkesforsikring.
Svarene baserer sig på CAWI-interview med 2.024 danskere i alderen fra 18 år og opefter, og er foretaget mellem 13.-15. juli 2022.
- Det er overraskende, og også bekymrende, at der er så stor misforståelse af dækningen. Der er tale om vigtige personlige forsikringer, der kan betyde en stor forskel, hvis et barn kommer til skade eller ud for en ulykke. Det drejer sig både om behandling på den korte bane, men i lige så høj grad om muligheden for erstatningssum ved varige mén, som kan være definerende for barnets tilværelse på lang sigt, siger Lykke Ward, leder af Personforsikringer hos If.
Hun finder det foruroligende, at op mod hvert femte barn i dag står helt uden en ulykkesforsikring.
- Der er desværre mange, som stadig tror, at børn er dækket af offentlige ulykkesforsikringer, når de er i skole eller daginstitution. Og så hersker der den store misforståelse, hvor tæt på fire ud af ti tror, at forældrenes ulykkesforsikring også gælder for barnet. Det er meget uheldigt, siger Lykke Ward.
12 procent af befolkningen mener ifølge undersøgelsen, at de kollektive, kommunale ulykkesforsikring, som blev afskaffet for mange år siden, dækker, hvis et barn for eksempel falder og brækker sin arm i skolegården.
Mere styr på bilen end børnene
På trods af forvirring om dækningerne, når det handler om børnene, så går udviklingen ifølge forsikringsselskabet dog i den rigtige retning.
– Traditionelt har der i Danmark været større fokus på at forsikre ting som bil og bolig, men de seneste år er udviklingen klart gået i retning af, at kunderne ønsker at være bedre dækket ikke mindst på personforsikringerne, siger Lykke Ward.
YouGov-undersøgelsen viser da også, at et flertal af forældre, svarende til hele 59 procent, ikke har tiltro til, at den plejemæssige og økonomiske støtte fra det offentlige til forældre med alvorligt syge børn bliver større inden for de kommende 5 år.
– Vi ser blandt andet en stigende interesse for vores børneforsikring, som både dækker ved ulykke og sygdom. Jeg er overbevist om, at denne efterspørgsel vil fortsætte med at stige fremadrettet, siger Lykke Ward.
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov, på baggrund af 2.024 gennemførte CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 13. - 15. juli 2022. Nogle spørgsmål er alene stillet til og besvaret af deltagere med hjemmeboende børn under 18 år.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækKommunikationschefIf Skadeforsikring
Head of Communication
Billeder

Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Syv ud af ti danskere oplever negativ stress – disse aldersgrupper stikker ud6.5.2025 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En stor del af danskerne døjer med negativ stress. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport, som Verian har foretaget for If, Nordens største forsikringsselskab. I rapporten svarer 73 procent af 1.065 adspurgte danskere, at de oplever negativ stress i mere eller mindre grad. Negativ stress refererer i denne sammenhæng til stress i en sådan grad, at det påvirker livskvaliteten og eller arbejdsevnen på en negativ måde. Blandt danskerne, der oplever negativ stress, svarer mere end hver tredje, at de har været stressede i mere end seks måneder. “Rapporten viser, at en meget stor del af danskerne har haft stress inde på livet, og det er bekymrende, for stress har ikke kun store konsekvenser for den enkelte. Det koster hvert år samfundet adskillige milliarder, når mange rammes af stress og må sygemeldes,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg hos If. Svær balance Rapporten viser, at 30-44-årige er de mest stressede i samfundet. 84 procent af de 30-44-årige oplever negativ stress i mer
Virksomheder udpeger cyberangreb som største trussel – men halvdelen har ikke styrket sikkerheden30.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens danske virksomheder ser cyberangreb som den største trussel, har overraskende mange ikke styrket IT-sikkerheden.
If oplever boom i udvidet vanddækning8.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Frygt for oversvømmelser: Forsikringsselskabet If har oplevet en stigning på 60 procent blandt kunder, der over de senere år har tilkøbt dækning af udvidet vandskade. De stigende antal hændelser med omfattende vandskader efter ekstrem nedbør har gjort klimaforandringerne mere konkrete for boligejerne.
Hul i beredskabet: Danskerne frygter for boliger og infrastruktur18.3.2025 14:31:29 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af danskerne har lav eller ingen tillid til, at myndighederne kan beskytte boliger og infrastruktur ved alvorlige vejrhændelser. Trods en aftale på over 600 millioner mener beredskabsekspert, at der er brug for over en milliard for at kunne følge med klimaforandringerne.
Hver anden dansker tvivler på varslingssystemerne12.3.2025 12:52:49 CET | Pressemeddelelse
Mens stormfloder og skybrud er blevet hyppigere i Danmark, er hver anden dansker i tvivl om, hvorvidt varslingssystemerne til at advare dem, fungerer godt nok. Det viser en ny analyse fra If Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum