Borgere og overborgmesteren rydder op i København under global aktion
Der er musik, underholdning og velkomst ved overborgmesteren til det store World Cleanup Day-event på Amager Strand 16. september.
Lørdag den 16. september står i naturens tegn, når en række grønne foreninger samler københavnerne for en renere by på World Cleanup Day – en global aktion mod affald i naturen.
Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) byder velkommen til eventet og er selv med, når deltagerne rydder op omkring Amager Strand.
- Alt for meget plastik og skrald ender i naturen. I det lys er det ærgerligt, at organisationer som Plastic Change igen og igen skal arrangere affaldsindsamlinger. Men det er desværre nødvendigt, siger overborgmesteren, som arbejder for at komme problemet til livs.
Aktiviteter for børn og voksne
World Cleanup Day-eventet finder sted tæt ved Øresund station, og fra klokken 10.00 vil der - udover oprydningen - være aktiviteter for børn og voksne.
Økobandet skaber instrumenter af affald og spiller koncert, Klanglys Trio optræder med jazz, der er konkurrence i affaldssortering, et tegnebord og quiz.
Arrangørerne er Plastic Change, Miljøpunkt Amager, Copenwater, Den Blå Foreningsby, Naturcenter Amager Strand, Ren Kærlighed til Amager og Prøvestenens Natur- og Fritidsforening.
- Når vi står sammen om skraldet på Amager, så forebygger vi, at affaldet ender i havet. Det er til gavn for både vores lokale og globale fællesskab, siger centerleder fra Miljøpunkt Amager, Dorte Grastrup-Hansen.
Fra oprydning til mindre affald
Foreningerne stiller også op til en snak om, hvordan de bekæmper forurening og affald i naturen resten af året.
- Vi er glade for, at både overborgmesteren og borgere støtter op om World Cleanup Day og tager del i den globale aktion. Det er en god anledning til at tale om, hvordan affaldet ender i naturen, og hvordan vi løser problemet. Ikke kun som privatpersoner, men som samfund, siger Louise Lerche-Gredal, administrerende direktør i Plastic Change.
Netop det sætter Sophie Hæstorp Andersen (S) fokus på i anledning af dagen. Hun vil nedbringe mængderne af en type affald, som ofte ender i naturen; engangsemballage.
- Vi skal genbruge meget mere, og derfor kæmper jeg for at få indført pant på take away-emballage i København. Vi er ikke i mål endnu, men vi er lige kommet et skridt nærmere ved at invitere københavnske caféer, restauranter og events med på rejsen mod øget genbrug med en ny pulje til forsøg med pant, siger overborgmesteren.
Praktisk information
Tid: 10.00 til 13.00
Sted: Græsstykket tæt ved Øresund st. (ved Bistro Cibo)
Program:
10.00 - 10.10: Åbningstale af overborgmester Sophie Hæstorp Andersen
10.10 - 13.00: Affaldsindsamling og diverse aktiviteter i teltet
10.40 - 11.00: Koncert med Økobandet og intro til workshop
11.00 - 12.00: Workshop med Økobandet, hvor du kan bygge dit eget instrument af skrald, mens Klanglys Trio spiller i baggrunden
12.00 - 12.25: Interaktiv koncert med Økobandet med selvbyggede skralde-instrumenter
12.25 - 13.00: Klanglys Trio spiller lækre jazz-toner
Der vil desuden være forfriskninger i form af kaffe, frugt og kage.
Om World Cleanup Day
World Cleanup Day er verdens største oprydning i naturen, og sidste år deltog 15 millioner mennesker fra over 190 lande på verdensplan. I alle dele af Danmark er der private og åbne oprydninger.
Kontakter
Silvie Ulrikke ØstebøPressemedarbejderPlastic Change
Tlf:61931637su@plasticchange.orgLinks
Følg pressemeddelelser fra Plastic Change
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastic Change
Verdens lande misser nødvendigt opgør med plastikforurening under FN-møde30.4.2024 13:03:13 CEST | Pressemeddelelse
Kursen er sat for at stoppe plastikforurening med en global og bindende aftale, men rettes der ikke op, kan det få store konsekvenser, mener Plastic Change. Det står klart efter fjerde og næstsidste FN-møde om aftalen i Ottawa, Canada.
31% af verdens CO2-udledning kan i fremtiden komme fra plastik24.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimabelastningen fra plastik sætter verdens klimamål på spil, viser ny forskning. Sammen med hundredvis af NGO’er og forskere presser Plastic Change på for at vende udviklingen under forhandlingerne om en global aftale mod plastikforurening fra 23. til 29. april.
Plastic Change: EU´s emballagelov har de rette mål, men er fyldt med huller5.3.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Plastic Change bifalder nye regler for emballage, men er bekymrede for en række smuthuller, som kun begrænser engangsemballage af bestemte materialer. Miljøorganisationen opfordrer Danmark til at lukke hullerne i sin kommende plasthandleplan.
En ambitiøs aftale mod plastikforurening blev modarbejdet og hindret under FN-møde20.11.2023 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tredje møde om en global FN-aftale mod plastikforurening endte uden en klar plan for det videre arbejde. Plastic Change var med, og var vidne til et massivt fremmøde fra industrien og et manglende pres fra de lande, som ønsker en ambitiøs aftale.
EU-forbud mod eksport af plastikaffald er et vigtigt skridt i den rigtige retning17.11.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er enige om at forbyde eksporten af plastikaffald til en række lande, og kan dermed sætte en stopper for en årelang forurenende praksis. Det er en sejr, selvom lovgivningen kunne have tacklet problemet mere effektivt, mener Plastic Change.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum