Plastic Change: EU´s emballagelov har de rette mål, men er fyldt med huller
Plastic Change bifalder nye regler for emballage, men er bekymrede for en række smuthuller, som kun begrænser engangsemballage af bestemte materialer. Miljøorganisationen opfordrer Danmark til at lukke hullerne i sin kommende plasthandleplan.
I en vigtig erkendelse af, at europæernes stigende forbrug af engangsemballage belaster miljøet og klimaet, vedtog EU mandag den 4. marts en foreløbig aftale om fremtidens emballage.
Plastic Change har fulgt beslutningsprocessen tæt og ser den nye emballageforordning som strengt nødvendig. Men tirsdag står det klart, at loven indeholder en lang række huller, som, ifølge organisationen, betyder, at de nye regler ikke tackler det tårnhøje emballageforbrug i tilstrækkelig grad.
Inden 2030 skal EU-medlemslandene reducere deres mængder af emballageaffald (5% i 2030, 10% i 2035 og 15% i 2040).
Det skal blandt andet ske ved at fremme genbrugsemballager, forbyde miniature plastikemballager til fx shampoo, sukker og fløde og gennem det såkaldte "McDonald's-forbud", som forbyder servering i engangsemballage af plastik på restauranter og caféer, hvor gæsterne sidder. Hertil kommer et forbud mod evighedskemikalierne PFAS i fødevareemballage - et forbud, som allerede i dag gælder i Danmark.
- Det er meget positivt, at EU lægger vægt på genbrug og reduktion af emballage. Problemet er, at flere forbud kun gælder engangsemballage af plastik. Vi har før set, at producenter af engangsemballage blot erstatter plastik med pap og papir, som også ender i skraldespanden. Her fejler loven, siger Malene Høj Mortensen, politisk chef i Plastic Change.
Danmark kan sætte barren højere
Undtagelserne betyder, at effekten af loven vil blive både mindre og vise sig langsommere, end Plastic Change håbede.
Undervejs i beslutningsprocessen har emballageforordningen været under massivt pres fra den europæiske emballageindustri og fastfood-giganter som McDonald's. Undtagelserne er netop et resultat af dette, mener miljøorganisationen.
Dog kan Danmark stadig gøre op med det stigende emballageforbrug. Lige nu arbejdes der på en plasthandleplan, og det er en unik mulighed for at bygge ovenpå den europæiske lov med ambitiøse tiltag, blandt andet indenfor genbrug.
- Emballager, der vaskes og genbruges, kan spare os for mange tons ressourcer og affald årligt. Danmark går allerede forrest med et genbrugssystem for takeaway-emballage i Aarhus, og vi kan være med til at vise vejen for et ansvarligt brug af emballage i Europa, siger Malene Høj Mortensen.
Hver europæer genererer årligt 190 kg emballageaffald, og henholdsvis 40% og 50% af al ny plastik og pap/papir i Europa bruges til emballage. Samtidig belaster emballagen klimaet med CO2-udledningerne svarende til hele Ungarns årlige udledning.
Hvis forbruget fortsætter som i dag, vil mængden af emballageaffald stige 19% frem mod 2030.
Nøgleord
Kontakter
Malene Høj MortensenPublic Affairs-rådgiverPlastic Change
Tlf:+45 2728 0593mhm@plasticchange.orgSilvie Ulrikke ØstebøPresseansvarligPlastic Change
Tlf:61931637su@plasticchange.orgFølg pressemeddelelser fra Plastic Change
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastic Change
Afgørende slag venter, efter FN-aftale mod plastikforurening er udskudt2.12.2024 08:23:29 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om en global aftale mod plastikforurening er udskudt, efter sidste planlagte møde endte uden enighed søndag. Udskydelsen giver mulighed for en mere ambitiøs aftale, lyder det fra danske Plastic Change.
149 NGO’er i nødråb under FN-forhandlinger: Vis mod og hold fast i ambitionerne!29.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Plastikforureningen vil kun kunne bremses i fremtiden, hvis ambitionerne hæves og en række lande, herunder Danmark, træder i karakter under de aktuelle FN-forhandlinger om en global aftale, lyder det i en erklæring fra Plastic Change og 148 andre NGO'er.
Plastikforurening gør skade på alle jordens økosystemer27.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at brugen af plastik forværrer klimaforandringerne, medvirker til tabet af biodiversitet og presser jordens naturlige systemer. Nyheden kommer i forbindelse med FN´s sidste planlagte møde for at forhindre fremtidig plastikforurening, hvor danske Plastic Change deltager.
3500 NGO’er og millioner af underskrivere ønsker reduktion af plastikproduktionen i kommende FN-aftale25.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Plastic Change deltager som del af en alliance af 3500 NGO’er i de aktuelle FN-forhandlinger om en global aftale mod plastikforurening. Håbet er, at verdens lande gør alvor af det oprindelige mandat og stopper den stigende plastikforurening.
Kampen mod plastikforurening anerkendes på finansloven22.11.2024 13:03:50 CET | Pressemeddelelse
Miljøorganisationen Plastic Change får 2 millioner kroner til sit arbejde for at forhindre plastikforurening. Det står klart, efter regeringen, SF og Radikale Venstre præsenterede finansloven for 2025. Derudover går 90 millioner kroner til at fremme et mere bæredygtigt forbrug i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum