Verdens lande misser nødvendigt opgør med plastikforurening under FN-møde
Kursen er sat for at stoppe plastikforurening med en global og bindende aftale, men rettes der ikke op, kan det få store konsekvenser, mener Plastic Change. Det står klart efter fjerde og næstsidste FN-møde om aftalen i Ottawa, Canada.
Plastikforurening er et globalt problem, der kun kan løses ved at sætte ind i hele plastikkens livscyklus.
Så langt er verdens lande enige, når det kommer til den globale FN-aftale, som skal tackle den stigende forurening. Men herfra er der klare uenigheder, som natten til tirsdag betød, at de aktuelle forhandlinger om aftalen i Ottawa, Canada endte i et svagt kompromis.
- Jo mere tid, der går, jo mere presserende bliver det at afværge plastikkrisen. Dette er endnu et bump på vejen på et kritisk tidspunkt i forhandlingerne, siger Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change, som var med under forhandlingerne som observatør.
Repræsentanterne fra verdens lande har besluttet, at der nu skal stilles ekspertgrupper, så arbejdet med aftalen kan fortsætte inden det sidste og afgørende møde senere på året. Eksperterne skal arbejde videre med specifikke fagområder, fx skadelige kemikalier i plastik, produktdesign, muligheder for genbrug og genanvendelse af plastik. En gruppe vil også kigge på det juridiske grundlag for aftalen.
Ingen plan for arbejde med reduktion og forebyggelse
Dog kommer ingen af ekspertgrupperne til at kigge på, hvordan man kan begrænse produktionen af ny plastik. Med en plastikproduktion, der stiger eksponentielt, er dette tiltag nødvendigt og det mest effektive mod forureningen, lyder det enstemmigt fra forskere, NGO’er og en lang række ambitiøse lande, herunder Danmark.
- Det er positivt, at der sker fremskridt, men der er behov for at løse det grundlæggende problem. Hverken planeten eller vi mennesker kan holde til den nuværende strøm af plastik, som udleder drivhusgasser, ødelægger økosystemer og indeholder sundhedsskadelige kemikalier. Derfor er en reduktion af den primære plastikproduktion øverst på vores ønskeliste, og vi vil fortsætte arbejdet for at det bliver en del af aftalen, siger Anne Aittomaki.
Årsagen til, at forhandlingerne ender i et kompromis, skal findes i store økonomiske interesser i engangsplastik og den olie og gas, det består af. Oliestaterne som Saudi Arabien, Kuwait, Indien og Qatar har ført an for at sænke ambitionerne. Samtidig haromkring 200 repræsentanter fra fossil-industrien været til stede under forhandlingerne for at påvirke udfaldet - en massiv stigning i forhold til tidligere møder, så de nu er flere end samtlige repræsentanter fra EU-landene.
Danmark blandt ambitiøse bannerførere
Danmark har været blandt de lande, som har trukket i den modsatte retning. Sammen med 27 andre lande fra hele verden har Danmark skrevet under på en hensigtserklæring om at støtte en reduktion af plastikproduktionen og endnu engang forpligter sig til aftalens grundlæggende mål. Nemlig at adressere forurening i hele plastikkens livscyklus.
- Tiden er knap, for næste gang verdens lande mødes, skal aftalen lukkes. Vi kan frygte, at det bliver endnu en kamp og meget svært at nå til enighed, selvom der er lande, som bravt forsøger at hæve ambitionerne. Uden en ambitiøs aftale vil plastikkrisen have uoverskuelige konsekvenser langt ud i fremtiden, siger Anne Aittomaki.
Det næste møde om aftalen mod plastikforurening finder sted i Busan i Sydkorea fra 25. november til 1. december 2024. Efter planen skal aftalen forhandles færdig her.
Nøgleord
Kontakter
Anne AittomakiStrategisk DirektørPlastic Change
Tlf:26142070aa@plasticchange.orgSilvie Ulrikke ØstebøPresseansvarligPlastic Change
Tlf:61931637su@plasticchange.orgFølg pressemeddelelser fra Plastic Change
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastic Change
Afgørende slag venter, efter FN-aftale mod plastikforurening er udskudt2.12.2024 08:23:29 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om en global aftale mod plastikforurening er udskudt, efter sidste planlagte møde endte uden enighed søndag. Udskydelsen giver mulighed for en mere ambitiøs aftale, lyder det fra danske Plastic Change.
149 NGO’er i nødråb under FN-forhandlinger: Vis mod og hold fast i ambitionerne!29.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Plastikforureningen vil kun kunne bremses i fremtiden, hvis ambitionerne hæves og en række lande, herunder Danmark, træder i karakter under de aktuelle FN-forhandlinger om en global aftale, lyder det i en erklæring fra Plastic Change og 148 andre NGO'er.
Plastikforurening gør skade på alle jordens økosystemer27.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at brugen af plastik forværrer klimaforandringerne, medvirker til tabet af biodiversitet og presser jordens naturlige systemer. Nyheden kommer i forbindelse med FN´s sidste planlagte møde for at forhindre fremtidig plastikforurening, hvor danske Plastic Change deltager.
3500 NGO’er og millioner af underskrivere ønsker reduktion af plastikproduktionen i kommende FN-aftale25.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Plastic Change deltager som del af en alliance af 3500 NGO’er i de aktuelle FN-forhandlinger om en global aftale mod plastikforurening. Håbet er, at verdens lande gør alvor af det oprindelige mandat og stopper den stigende plastikforurening.
Kampen mod plastikforurening anerkendes på finansloven22.11.2024 13:03:50 CET | Pressemeddelelse
Miljøorganisationen Plastic Change får 2 millioner kroner til sit arbejde for at forhindre plastikforurening. Det står klart, efter regeringen, SF og Radikale Venstre præsenterede finansloven for 2025. Derudover går 90 millioner kroner til at fremme et mere bæredygtigt forbrug i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum