EU-forbud mod eksport af plastikaffald er et vigtigt skridt i den rigtige retning
EU er enige om at forbyde eksporten af plastikaffald til en række lande, og kan dermed sætte en stopper for en årelang forurenende praksis. Det er en sejr, selvom lovgivningen kunne have tacklet problemet mere effektivt, mener Plastic Change.
Plastikaffald fra EU-landene skal ikke længere eksporteres til ikke-OECD-lande som Malaysia og Indonesien.
Det blev besluttet torsdag og fredag under det sidste og afgørende forhandlingsmøde om en ny affaldstransportforordning i EU, som Plastic Change og organisationens internationale allierede har fulgt.
- Vi kender endnu ikke alle detaljer om beslutningen, men det er en kæmpe sejr, at Europa i højere grad tager ansvar for sit eget affald. Det er med til at forhindre, at det ender som forurening uden for unionen, siger Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change.
Udover forbuddet er der lagt op til strammere regler for at eksportere plastikaffald til OECD-lande. Og det bliver mere restriktivt at sende affald til bortskaffelse i andre EU-lande.
Store konsekvenser ved affaldseksport
Plastic Change har advokeret for et totalforbud, fordi eksporten af plastikaffald fra Europa har store konsekvenser for miljøet og lokalbefolkningerne i de lande, hvor det ender.
I 2022 alene eksporterede unionen over en million ton plastikaffald. Ofte ender affaldet på lossepladser, hvorfra kemikalier siver ud i natur og vandmiljø, eller det brændes af og udvikler sundhedsskadelig røg.
- Konsekvenserne rammer især mennesker og samfund i det globale syd, som i forvejen er udsatte, siger Anne Aittomaki.
At der ikke er tale om et totalforbud af eksport af plastikaffald, ærgrer derfor Plastic Change.
EU bør håndtere sit eget affald
Tyrkiet er en af de største aftagere af EU´s affald og modtog i 2022 cirka en tredjedel af plastikaffaldet. Fordi landet er en del af OECD, vil forbuddet ikke gælde her.
- Loven har ikke den tilstrækkelige effekt, hvis EU-landene kan blive ved med at finde smuthuller og nye lande at sende affaldet til. Vi ønskede et totalforbud, som kunne tvinge Europa til selv at håndtere affaldet, nedbringe sine affaldsmængder og omstille til en genbrugsøkonomi, hvor der ikke laves affald ved engangsbrug, siger Anne Aittomaki.
Forordningen er blevet diskuteret under trilogforhandlinger mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet de seneste måneder. Forslaget om at stramme reglerne for affaldseksport blev stillet i 2021, og det nye forbud skal nu formelt stemmes igennem i EU.
- Et forbud mod eksport af plastikaffald er et stort skridt i den rigtige retning. Vi vil fortsat arbejde for, at EU håndterer affaldet forsvarligt og overholder de stramninger, der lægges op til. Både i og uden for unionen, siger Anne Aittomaki.
Bestemmelserne vil formentlig træde i kraft inden for de næste tre år.
Nøgleord
Kontakter
Anne AittomakiStrategisk DirektørPlastic Change
Tlf:26142070aa@plasticchange.orgSilvie Ulrikke ØstebøPresseansvarligPlastic Change
Tlf:61931637su@plasticchange.orgLinks
Følg pressemeddelelser fra Plastic Change
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastic Change
Afgørende slag venter, efter FN-aftale mod plastikforurening er udskudt2.12.2024 08:23:29 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om en global aftale mod plastikforurening er udskudt, efter sidste planlagte møde endte uden enighed søndag. Udskydelsen giver mulighed for en mere ambitiøs aftale, lyder det fra danske Plastic Change.
149 NGO’er i nødråb under FN-forhandlinger: Vis mod og hold fast i ambitionerne!29.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Plastikforureningen vil kun kunne bremses i fremtiden, hvis ambitionerne hæves og en række lande, herunder Danmark, træder i karakter under de aktuelle FN-forhandlinger om en global aftale, lyder det i en erklæring fra Plastic Change og 148 andre NGO'er.
Plastikforurening gør skade på alle jordens økosystemer27.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at brugen af plastik forværrer klimaforandringerne, medvirker til tabet af biodiversitet og presser jordens naturlige systemer. Nyheden kommer i forbindelse med FN´s sidste planlagte møde for at forhindre fremtidig plastikforurening, hvor danske Plastic Change deltager.
3500 NGO’er og millioner af underskrivere ønsker reduktion af plastikproduktionen i kommende FN-aftale25.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Plastic Change deltager som del af en alliance af 3500 NGO’er i de aktuelle FN-forhandlinger om en global aftale mod plastikforurening. Håbet er, at verdens lande gør alvor af det oprindelige mandat og stopper den stigende plastikforurening.
Kampen mod plastikforurening anerkendes på finansloven22.11.2024 13:03:50 CET | Pressemeddelelse
Miljøorganisationen Plastic Change får 2 millioner kroner til sit arbejde for at forhindre plastikforurening. Det står klart, efter regeringen, SF og Radikale Venstre præsenterede finansloven for 2025. Derudover går 90 millioner kroner til at fremme et mere bæredygtigt forbrug i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum