Fremtidens blødgøringsteknologi installeret på første danske vandværk

Del

Solrød Vandværk har som det første vandværk i Danmark fået installeret blødgøringsteknologien, CARIX, der er den moderne og bæredygtige form for blødgøring. Vandværket bliver indviet 16. september.

Danmarks første vandværk med fremtidens blødgøringsteknologi ligger i Solrød. Denne blødgøringsmetode spås en stor fremtid i Danmark, fordi den er bæredygtig, driftsvenlig og dokumenteret, samtidig med at den har lave driftsomkostninger. Det er Krüger, der har projekteret og udført blødgøringsanlægget i tæt samarbejde med søsterselskabet Veolia Tyskland og Solrød Vandværk. 

Det har været et rigtig godt samarbejde med både Krüger A/S og Veolia Tyskland og de mange andre parter i dette projekt. "Vi står i dag med det blødgøringsanlæg, vi ønskede, hvor vandet er blødgjort, tidsplanen overholdt, og jeg i dag bruger 1 time på vedligehold om ugen”, siger Hans Odder, Driftschef på Solrød Vandværk. 

Bæredygtig teknologi uden kemikalier

Teknologien har flere bæredygtige fordele: Den er kemikaliefri, udnytter genbrugt CO2 fra andre industrielle processer (f.eks. ammoniakproduktion og biogas), vand-spildstrømmen indeholder kun de fjernede salte og CO2, ligesom teknologien har den laveste CO2 emission pr. m3 produceret vand, sammenlignet med andre blødgøringsteknologier. Derudover har CARIX 50% lavere energiforbrug end ved f.eks. membranafsaltning.

Med dette moderne anlæg tager vi et stort skridt for miljøet. Vores nye blødgøringsanlæg blødgør vandet til vores forbrugere fra 21 dH til 9,5 dH på den mest bæredygtige måde. Desuden kan borgerne i Solrød se frem til markant lavere udgifter til renhold og udskiftning af apparater, da det er muligt at spare op til ca. 50% af forbruget til sæbe og rengøringsmidler, ligesom ledninger og armaturer er bedre beskyttet mod korrosion”, siger Hans Odder, Driftschef, Solrød Vandværk. 

Vi er rigtig stolte over at have leveret CARIX blødgøringsanlægget på Solrød Vandværk, der som de første i landet nu har fået fremtidens blødgøring. CARIX udmærker sig ved at være driftsvenligt, fordi det er let at passe, samtidig med at det leverer sundt drikkevand uden tilførte salte. Flere andre danske vandværker planlægger at installere CARIX, og vi glæder os til at tilbyde alle fordelene til resten af Danmark.” udtaler Jørgen Iversen, projektchef hos Krüger. 

Installeret på mange vandværker i Tyskland

Selvom CARIX teknologien er ny i Danmark, er den ingenlunde ny på markedet. Veolia Tyskland har 35 års erfaring med projektering, opførelse, indkøring og opstart af CARIX anlæg. Denne blødgøringsteknologi er velegnet til vandværker fra ca. 4-500.000 m3 pr. år og opad.

Anlægget i Solrød er sat i drift i april 2023 og producerer 1 million m3 blødgjort vand om året til forbrugerne. 

Deltagere i projektet

Krüger og Veolia Tyskland: projekterende og udførende for blødgøringsanlægget
Rambøll: bygherrerådgiver og projekterende på bygningsdelen af projektet

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S

Indvielse af Thorsbro Vandværk med storstilet blødgøringsprojekt18.3.2024 11:33:53 CET | Pressemeddelelse

Et af Danmarks største vandværker, Thorsbro Vandværk, blev indviet d. 15. marts 2024. Krüger Veolia har stået for at implementere blødgøringen i en skala, der ikke er set før i Danmark. Værket ved Thorsbro producerer snart 1000 m³/blødgjort vand i timen til 200.000 kunder i hovedstadsområdet i et projekt, der er blevet realiseret i et storstilet samarbejde med HOFOR og flere rådgivere.

VUDP-projekt vil reducere lattergas fra renseanlæg med 50% med helstøbt AI styring21.2.2024 09:56:46 CET | Pressemeddelelse

Ganske unikt er otte forsyninger på tværs af Danmark gået sammen om at løse en af de helt store klimaudfordringer i branchen: lattergas fra renseanlæg. Den viden og data, der indsamles i dette projekt, vil udgøre et kæmpe bidrag på området. Projektet udvikler desuden en ny helstøbt styring til minimering af lattergas, demonstrerer den i fuldskala på 8 renseanlæg og dokumenterer effekten. Produktet er skalerbart og kan meget nemt implementeres på andre anlæg i Danmark og i udlandet.

Svaneke Bryghus implementerer endnu et bæredygtigt initiativ: Omdanner bryggeri spildevand til grøn energi1.2.2024 09:08:29 CET | Nyhed

Svaneke Bryghus har taget et proaktivt skridt for at løse udfordringerne omkring det forhøjede svovlbrinteindhold i Svanekes kloakker. Efter Bornholms Regionskommunes mistanke om at spildevandet fra bryggeriet kunne være årsagen, har Svaneke Bryghus i samarbejde med miljøvirksomheden Krüger og Bornholms Bioenergi udviklet en innovativ og miljøvenlig løsning til behandling af procesvandspildevandet fra ølbrygning og tapning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye