Dansk Boligbyg

Rejsegilde på 38 nye lejeboliger i nyt kvarter i Tørring

Del

Den 31. august havde domea.dk inviteret håndværkere, rådgivere, arkitekt og byggeledelse til rejsegilde for 38 nye almene lejeboliger i Egholm Park i Tørring.

Rækkehusene er en del af et nyt kvarter i byen og opføres i totalentreprise af Dansk Boligbyg.

”I har leveret en flot arbejdsindsats i de seneste måneder, der har været en god tone på arbejdspladsen, og I har skabt fundamentet for et godt byggeri af høj kvalitet,” sagde projektchef og DGNB-konsulent hos domea.dk Pernille Esmark Prahm til byggeteamet ved rejsegildet på de 38 nye lejeboliger i Tørring. Foto kan frit benyttes ved omtale af nyheden.

På den sidste sommerdag i år vejede kransen og flaget over de nye topmoderne og energivenlige lejeboliger. Rejsegildet markerer en milepæl i byggeriet, som foregår i det nye kvarter, der etableres i en tidligere actionpark nær Tørring.

På vegne af bygherren bød projektchef og DGNB-konsulent hos domea.dk Pernille Esmark Prahm velkommen og takkede håndværkerne, byggeledelsen og rådgiverne for indsatsen.

"Gamle traditioner som rejsegildet er værd at holde fast ved, fordi vi stopper op, tager en pause og kigger tilbage på det arbejde, der er blevet udført. Rejsegildet er en fest for vores håndværkere,” sagde hun og tilføjede:

”I har leveret en flot arbejdsindsats i de seneste måneder, der har været en god tone på arbejdspladsen, og I har skabt fundamentet for et godt byggeri af høj kvalitet.”

Almene boliger tæt på naturen og byen

Formand for boligforeningen DOMEA Hedensted, Per Heller, fremhævede, at Tørring med det nye byggeri får et nyt kvarter. Det udvikles på den modsatte side af Viborgvej i forhold til Tørring by – tæt på naturen og med god forbindelse til byen:

“Vi er med til at skabe et helt nyt kvarter i Tørring, og vi er nogle af de første, som bliver færdige med vores boliger. Vi håber, at vi med byggeriet kan bidrage til at sikre endnu flere nye beboere til Hedensted Kommune,” sagde han bl.a. og glædede sig over, at der etableres en 200 meter lang bro, som forbinder det nye kvarter med resten af byen. Dermed kan fodgængere og cyklister komme sikkert til og fra området.

En attraktiv kommune i vækst

Ole Vind, som er borgmester i Hedensted Kommune, fremhævede det gode samarbejde med at styrke udviklingen i kommunen:

“Vi har mange byggeprojekter i Hedensted Kommune, og man bliver rigtig glad for at komme til rejsegilde, fordi nybyggeri er med til at sikre den sunde udvikling af byen,” sagde han og tilføjede:

“Ingen kan alene tiltrække nye beboere til kommunen. Ejendomsudviklerne og boligselskaber som DOMEA tror på, at vi sammen kan skabe et attraktivt boligområde tæt på Gudenåen og realisere boliger til nye borgere. Nu ser jeg frem til, at der kommer nye beboere i boligerne.”

Attraktive boliger til tiden

Jes Møller-Jensen er afdelingsleder i Dansk Boligbyg, som har totalentreprisen på opgaven. Han takkede alle samarbejdspartnerne i byggeriet for den gode holdindsats:

“Der er sket meget, siden vi gik i jorden i februar i år. Jeg vil gerne sige en stor tak til leverandører, domea.dk og entreprenører for, at vi er kommet så godt af sted. Man kan se, at I har gjort en forskel, og I har spillet holdet godt.”

Egholm Park er 38 nye lejeboliger, som opføres i et helt nyt kvarter i udkanten af Tørring. Boligerne er beliggende et lille stenkast fra Gudenåen. Snart forbindes bebyggelsen med en gang- og cykelbro hen over den trafikerede Viborgvej med skoler, indkøb og andre faciliteter i selve Tørring.

Egholm Park får tre typer af boliger fra ca. 82 til 104 kvadratmeter og forventes afleveret til DOMEA i sommeren 2024. Arkitekt på byggeriet er Ginnerup Arkitekter fra Horsens, mens Ingeniører er DAI fra Horsens/Aarhus. Holst Bygherrerådgivning er bygherrerådgiver.

Nøgleord

Kontakter

Executive Assistant Lilli-Anne Mastellone, Dansk Boligbyg, på 3060 3492 eller lam@dbb.as

Kommunikationsrådgiver Susanne Lindø Grønbech på 4033 0555 eller sl@groenbech.com

Billeder

”I har leveret en flot arbejdsindsats i de seneste måneder, der har været en god tone på arbejdspladsen, og I har skabt fundamentet for et godt byggeri af høj kvalitet,” sagde projektchef og DGNB-konsulent hos domea.dk Pernille Esmark Prahm til byggeteamet ved rejsegildet på de 38 nye lejeboliger i Tørring. Foto kan frit benyttes ved omtale af nyheden.
”I har leveret en flot arbejdsindsats i de seneste måneder, der har været en god tone på arbejdspladsen, og I har skabt fundamentet for et godt byggeri af høj kvalitet,” sagde projektchef og DGNB-konsulent hos domea.dk Pernille Esmark Prahm til byggeteamet ved rejsegildet på de 38 nye lejeboliger i Tørring. Foto kan frit benyttes ved omtale af nyheden.
Download
Borgmester Ole Vind fra Hedensted glædede sig bl.a. over, at boligselskabet DOMEA tror på, der kan skabes et attraktivt nyt boligområde tæt på Gudenåen. Foto kan frit benyttes ved omtale af nyheden.

Afdelingsleder Jes Møller-Jensen takkede på Dansk Boligbygs vegne alle involverede parter i projektet for det gode arbejde og teamspirit. Foto kan frit benyttes ved omtale af nyheden.
Afdelingsleder Jes Møller-Jensen takkede på Dansk Boligbygs vegne alle involverede parter i projektet for det gode arbejde og teamspirit. Foto kan frit benyttes ved omtale af nyheden.
Download
Sammen med formand for boligforeningen DOMEA Hedensted, Per Heller, udbragte Pernille Esmark Prahm og resten af forsamlingen et trefoldigt leve for de nye boliger. Foto kan frit benyttes ved omtale af nyheden.

Egholm Park er 38 nye lejeboliger, som opføres med henblik på i et helt nyt kvarter i udkanten af Tørring. Foto kan frit benyttes ved omtale af nyheden.
Egholm Park er 38 nye lejeboliger, som opføres med henblik på i et helt nyt kvarter i udkanten af Tørring. Foto kan frit benyttes ved omtale af nyheden.
Download

Om Dansk Boligbyg

Dansk Boligbyg er blandt Danmarks 10 største hoved- og totalentreprenører. Vi har speciale i bolig- og institutionsbyggerier og har løbende godt 50 bygge- og renoveringsprojekter i gang over hele landet.

I Dansk Boligbyg satser vi på det tætte samarbejde mellem professionelle bygherrer, rådgivere og entreprenører, og vi ønsker at være en aktiv medspiller i udviklingen af fremtidens bæredygtige boligformer.

Vi har samlet de stærkeste byggefaglige kompetencer i vores teams, og vi arbejder med digitalisering for at sikre kvaliteten og effektiviteten i vores byggerier. Et erfarent medarbejderteam og korte beslutningsveje er blandt nøglerne til vores succes. Medarbejdernes arbejdsglæde, trivsel og udvikling er samtidig afgørende for os – og vores medarbejderne ejer 49 procent af virksomheden.

Dansk Boligbyg er landsdækkende med 7 afdelinger fordelt på kontorerne i Horsens, Aalborg, Odense og Roskilde.

Læs mere: https://danskboligbyg.dk/

Følg pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye