Passion for kvalitetsmad: Afsked med Asbjørns Madservice i Lunderskov
I mere end et årti har det lokale Asbjørns Madservice været synonym med udsøgt kvalitetsmad og dedikation for mange i Lunderskov og omegn. Etablissementet, der har været en fast del af lokalsamfundet siden 2009, har ikke blot været en kulinarisk destination, men også et hjertevarmt samlingspunkt. Nu står ejeren af Asbjørns Madservice over for en ny fase i livet, hvor passionen for mad bevæger sig i nye retninger. Asbjørns Madservice og slagterforretning er nu på auktion.
Og der er tale om langt mere end bare en bunke rustfrit stål på auktion. Lennart Asbjørn Jensen har i hele åbningstiden fokuseret på kvalitet og nærvær fremfor kvantitet.
”Det er ikke en trist afsked, men derimod en tid til at starte det næste kapitel” fortæller ejeren. Selvom virksomheden har haft konstant overskud og tiltrukket kunder fra hele landet, er der andet i livet, der trækker stærkere end arbejdet og indtægterne.
"I stedet for at fokusere på indtægten har jeg altid ønsket at holde fast i passionen. Vi havde produktion 24/7, 365 dage om året, og nu er tiden inde til at afslutte det kapitel. Jeg ser frem til mere tid sammen med familien," udtaler Lennart med et smil.
Lennart har gentagne gange afvist muligheden for at udvide virksomheden, da han prioriterer at fastholde passionen. Han ønsker ikke at ofre familiens tid for en større virksomhed. Asbjørns Madservice har været en lokal og national fødevareinstitution, der har tilbudt catering og slagterprodukter af højeste kvalitet. Lennart grundlagde virksomheden med blot to ansatte i 2009, men i løbet af årene voksede den til at beskæftige 36 ansatte.
Asbjørns Madservice har et solidt omdømme og har beriget mange menneskers smagsløg med frisklavet kvalitetsmad. Og ejerens lidenskab for god mad skinner igennem, når han deler minder fra rejsen. En af de maskiner, der har spillet en stor rolle for Lennart, er lynhakkeren.
"Den her maskine har været en af de sjove at arbejde med. Den kan hakke alt.… som i alt" understreger en smilende ejer. Lynhakkeren har bidraget til at skabe en bred vifte af pølser, herunder de klassiske variationer samt mere kreative eksperimenter som kængurukødspølser og den stærke El Diablo-pølse.
"Jeg har lært meget af det, jeg ved, fra en af min gamle slagterven og læremester, der kunne mærke, hvornår kødet i lynhakkeren havde den rigtige temperatur. Han havde det hele i fingrene" fortæller Lennart, mens man kan fornemme, at historierne og minderne begynde at dukke op.
På den aktuelle auktion findes der også andre af Lennarts yndlingsmaskiner: en kogeovn og en røgeovn. Specielt har kogeovnen spillet en afgørende rolle i skabelsen af de traditionelle sønderjyske pølser; Ringridere.
Muligheder for fremtidige købere
Den kommende auktion hos Campen Auktioner åbner dørene for en verden af spændende muligheder inden for madindustrien. For de ambitiøse iværksættere og erfarne fagfolk inden for gastronomien, udgør denne auktion en enestående chance for at erhverve førsteklasses køkkenudstyr til en brøkdel af prisen for nyt udstyr.
Disse kvalitetsmaskiner og -redskaber har tjent som rygraden i Asbjørns Madservices succes og kan nu fortsætte deres rejse som drivkraften bag nye kulinariske eventyr. Fra køleskabe til varmeskabe, gastrobakker til skærebrætter og røremaskiner, er auktionsudvalget omfattende og alsidigt. Dette er en chance for at opgradere eller starte et nyt køkkenprojekt uden at gå på kompromis med kvalitet.
Campen Auktioners online platform gør det nemt for både professionelle og private at byde på de ønskede varer og tage det første skridt mod kulinariske eventyr.
Den online auktion slutter den 3. september 2023 og findes på www.campenauktioner.dk, auktion nr. 9089. Campen Auktioner opfordrer alle, professionelle som private til at kigge med og byde på auktionen.
Nøgleord
Kontakter
Campen Auktioner A/S
Tlf:+ 45 2271 5555mail@campenauktioner.dkAnna Stockfisch LintrupEvents og marketing
Tlf:+45 2020 3659asl@campenauktioner.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S
Danfoss frigiver kvalitetsindustrimaskiner til auktion20.12.2023 12:10:01 CET | Pressemeddelelse
Danfoss har truffet beslutningen om at flytte produktionen af radiatortermostater fra Viby J til Silkeborg. I forbindelse med denne omfattende ændring har virksomheden valgt at sælge en række maskiner, som ikke følger med til den nye destination, til maskinforretning Lynderup Group. Disse maskiner har alle været i brug helt frem til den sidste dag på det nuværende sted. Nu får du chancen for at erhverve dig disse velholdte og driftssikre maskiner, da de sættes på auktion hos Campen Auktioner.
Eksklusiv whisky- og portvinsauktion for hardcore entusiaster7.12.2023 14:17:40 CET | Pressemeddelelse
Er der ledige pladser i whiskyskabet, bør du holde øje med auktionsnr. 9495 hos Campen Auktioner. Fra én privat samler sættes værdifulde flasker med whisky og portvin fra vikinge-kultproducent til salg. Værdien af hver enkelt flaske er særdeles høj, og både flasker samt emballage er i fineste stand. Det hele bortauktioneres til højestbydende. Alene fra den eftertragtede Highland Park-himmel er der syv flasker.
Horsens-baserede HM Entreprenør sælger ud af overskudsmateriel efter opkøb af konkursramt konkurrent5.12.2023 16:58:45 CET | Pressemeddelelse
Den konkursramte virksomhed Harry Andersen & Søn A/S blev etableret af Harry Andersen i 1935. Entreprenør- og ingeniørfirmaet arbejdede i anlægsbranchen, blandt andet for kommuner, virksomheder og Vejdirektoratet. Efter opkøb af boet sælges over 300 lots til anlægsbranchen via onlineauktion gennem Campen Auktioner.
Solceller skaber energi og besparelser for private hjem4.12.2023 13:30:23 CET | Pressemeddelelse
Solenergi er ikke kun for miljøentusiaster og virksomheder. Private husholdninger kan nu nyde gavn ved at investere i solceller til konkurrencedygtige prise og opleve betydelige fordele både for deres energiforbrug og økonomi.
Enestående kunstskatte fra 86-årige Johannes’ gemmer dukker op på auktion4.12.2023 11:37:30 CET | Pressemeddelelse
Vi har alle hørt om skatte, der har gemt sig væk, men sjældent har en historie været så hjertevarm og personlig som den, der udfolder sig hos 86-årige Johannes Abildtrup. En ægte skattejæger i sit eget hjem har opdaget kunstværker gemt i årevis. Nu står han klar til at dele disse skatte og deres historier med verden gennem en kommende auktion. En historie om kærlighed til kunst, rejser og livets overraskelser, der ikke længere kan holdes hemmelig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum