Emirates fylder nye velkomstsæt med eksklusive Bulgari-produkter

Del

Emirates præsenterer ny kollektion af lækre og stilfulde velkomstsæt fyldt med produkter fra Bulgari til den kommende rejsesæson på First- og Business Class. Efterårs- & vintersæsonen byder på nydesignede velkomstsæt med nye dufte og plejeprodukter i luksusklassen. Og så er velkomstsæt nu også på vej til Premium Economy og Economy Class.

Emirates First Class – et af de nye velkomstsæt til efterår/vinter 2023. Sættet er fyldt med eksklusive Bulgari-produkter til den kvindelige passager på Emirates' ultimative kabineklasse.
Emirates First Class – et af de nye velkomstsæt til efterår/vinter 2023. Sættet er fyldt med eksklusive Bulgari-produkter til den kvindelige passager på Emirates' ultimative kabineklasse.

Der er visse fordele ved at opgradere sin flyrejse til Business- eller endog First Class. Én af dem er det luksuriøse velkomstsæt, der venter én på flysædet sammen med et glas perlende champagne. Emirates har netop præsenteret sin nye kollektion af velkomstsæt med stilfulde Bulgari-produkter til efterårs- & vintersæsonen på First- og Business Class. Serien byder på nye farvesammensætninger, nye dufte og praktiske sager som makeupspejl, tandbørste-sæt etc. – alt sammen pakket i en lækkert designet toilettaske. De nye sæt er allerede landet ombord på udvalgte ruter og langdistanceflyvninger.

Den nye serie består af otte forskellige velkomstsæt til First og Business Class i et klassisk mørkebrunt eller sort tekstil med detaljer i sølv og lilla.

Business Class

Emirates har ladet sig inspirere af Pantones trendfarver for 2023 til Business Class. Resultatet er en clutch og en klassisk toilettaske i vegansk læder i en metallisk sølvfarve med lilla accenter. Hvert sæt indeholder en række Bulgari-produkter, inklusive den ikoniske duft BVLGARI OMNIA Amethyste Eau de Toilette. På en langdistanceflyvning er det en god idé at holde huden hydreret med en effektiv fugtighedscreme. Derfor indeholder velkomstsættet også en Omnia Amethyste ansigtsemulsion og bodylotion med masser af fugt – til læberne venter en Bulgari læbepomade. Derudover indeholder sættet tandbørste-sæt,makeupspejl, deodorant, renseservietter og en sammenfoldelig hårbørste. Flere af de praktiske effekter er lavet i et materiale baseret på hvedehalm med omtanke for miljøet.

To sorte stoftasker med detaljer i brun, vegansk læder er designet til dem, der foretrækker en mere klassisk, maskulin stil. Duften i disse sæt er BVLGARI POUR HOMME Eau de Toilette, en træ- og blomsteragtig moskusduft. Desuden medfølger der Bulgari aftershave og bodylotion sammen med en Gillette-skraber, barberskum, tandbørste, deodorant og en sammenfoldelig hårbørste i et miljøvenligt materiale baseret på hvedehalm.

First Class

Til First Class er der designet fire nye velkomstsæt – to i sort, vegansk læder med lilla detaljer og to i sort stof med detaljer i brun, vegansk læder.

Alle fire velkomstsæt er naturligvis fyldt med luksusplejeprodukter: Et nyt Bulgari-spejl med indgravering, et lille smykke, der er eksklusivt designet for Emirates af Bulgari sammen med en 30 ml. BVLGARI LE GEMME Desiria Eau de Parfum. Duften suppleres af en matchende ansigtscrème og bodylotion.

De nye velkomstsæt indeholder desuden tandbørste-sæt, deodorant, renseservietter og en sammenfoldelig hårbørste, så Emirates' First Class-passagerer kan ankomme til destinationen friske og velplejede.

I de mere maskuline, sorte velkomstsæt venter en 30 ml eksklusiv BVLGARI LE GEMME Gyan Eau de Parfum – en sofistikeret, træagtig duft med Patchouli og Jasmine Sambac. Velkomstsættet indeholder også en fugtgivende Bulgari Le Gemme Gyan aftershavebalsam og matchende bodylotion, renseservietter, Gillette barberskraber, barberskum, tandbørste-sæt, deodorant og en sammenfoldelig hårbørste.

Ombord på Emirates' A380'ere kan First Class-passagerer selvfølgelig også friske sig op i Emirates' Onboard Shower Spa. Dér venter et særligt udvalg af luksusprodukter, nemlig økologiske plejeprodukter fra irske Voya. Rejser man i en af de private suiter på Emirates First Class, har man endnu flere valgmuligheder, for her venter et hudplejesæt fra det svenske luksusmærke Byredo. Den allergitestede serie tilfører huden fugtighed og smidiggør den med vitaminer, aminosyrer og kamilleekstrat.

En lille flaske Byredo ”pillow mist” (duftspray til puden) gør det desuden endnu lettere at flyve ind i drømmeland.

Velkomstsæt på Premium Economy og Economy Class

Economy- og Premium Economy-passagerer kan også se frem til nye velkomstsæt – de præsenteres i slutningen af året.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Emirates Business Class - lækkert, nyt velkomstsæt fyldt med plejeprodukter og andre praktiske sager til ham
Emirates Business Class - lækkert, nyt velkomstsæt fyldt med plejeprodukter og andre praktiske sager til ham
Download
Emirates First Class - lækkert, nyt velkomstsæt i vegansk læder fyldt med eksklusive plejeprodukter og andre praktiske sager til ham
Emirates First Class - lækkert, nyt velkomstsæt i vegansk læder fyldt med eksklusive plejeprodukter og andre praktiske sager til ham
Download
Emirates Business Class. Det nye velkomstsæt til hende, der rejser på Business Class er i vegansk læder med fine lilla detaljer - og selvfølgelig fyldt med lækre Bulgari-produkter.
Emirates Business Class. Det nye velkomstsæt til hende, der rejser på Business Class er i vegansk læder med fine lilla detaljer - og selvfølgelig fyldt med lækre Bulgari-produkter.
Download

Følg pressemeddelelser fra Emirates

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Emirates

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye