Designmuseum Danmark

Designmuseum Danmark viser pragtudgaver af Haruki Murakami-værk

Del

En ny udstilling på Designmuseum Danmark udforsker gennem en serie af smukke særudgaver af den japanske stjerneforfatter Haruki Murakamis Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe forholdet mellem en bogs fortælling og dens fysiske form. Et unikt og årelangt samarbejde mellem mestre af ældgamle håndværk er gået forud for de udstillede værker, der her vises for første gang. 

I HÅNDVÆRKET VÆKKES HISTORIER TIL LIVE. Foto: Jon Nordstrøm
I HÅNDVÆRKET VÆKKES HISTORIER TIL LIVE. Foto: Jon Nordstrøm

Det blødeste gedeskind, håndstukne kapitæler og bladguldsprægede bogstaver på forside og ryg – og indeni en række håndtegnede illustrationer og forfatterens signatur. I en ny, mindre udstilling under titlen I HÅNDVÆRKET VÆKKES HISTORIER TIL LIVE kan publikum komme helt tæt på de ældgamle håndværk bogbinderi, bogtryk og gravering og få et spændende indblik i, hvordan den håndlavede bog bringer nye dimensioner og liv til en fortælling – i dette tilfælde Haruki Murakamis filosofiske og humoristiske erindringsbog om at løbe.

En forfatters løbefortællinger
Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe, der udkom på japansk i 2007 og på dansk i 2009, beskriver Haruki Murakami, hvad han føler og tænker om at løbe – en lidenskab som næsten bogstaveligt talt løber side om side med Murakamis forfatterskab og som i bogen flettes smukt sammen. Værkerne i den nye udstilling på Designmuseum Danmark viser den tætte relation mellem Murakamis tekst om den menneskelige krops fysiske kunnen og tekstens fysiske ’krop’ – den håndlavede bog. 

Skabt efter alle kunstens regler
Gennem en årrække har bogbinder Klara Kölqvist, som er en af de sidste herhjemme, der mestrer bogbinderkunsten, den anerkendte gravør Martin Mörck og bogtrykker Erling Jørgensen sammen skabt de unikke pragtudgaver af Murakamis bog. Teksten har først været igennem Erling Jørgensens hænder, der, som trykkerkunstens opfinder den tyske guldsmed Johann Gutenberg, har håndsat hvert eneste bogstav. Bøgerne er desuden forsynet med illustrationer, som Martin Mörck har udført med en række af de klassiske trykteknikker, og teksten er til sidst blevet indbundet af Klara Kölqvist. Hele processen er dokumenteret af fotograf Jon Nordstrøm, hvis stemningsfulde fotografier er en del af udstillingen.

Pragtudgaver udstilles for første gang
Forud for enhver tekst går en langsommelig og krævende proces – meget lig den hårde fysiske træning til et maratonløb, som Murakami beskriver i bogen. Det samme gælder i bogbinderfaget, hvor en enkelt bog kan kræve et svimlende antal arbejdstimer foruden fantasi, dygtighed og vedholdenhed hos håndværkeren. Udstillingen I HÅNDVÆRKET VÆKKES HISTORIER TIL LIVE giver et fascinerende kig ind i den håndværksmæssige proces, der går forud for den håndlavede bog og undersøger forholdet mellem tekst og bog – indhold og udtryk, når fortællingen vækkes til live gennem håndværket. Serien tæller 25 bøger, signeret af forfatteren, hvoraf de otte indgår i udstillingen og her vises for første gang.

I HÅNDVÆRKET VÆKKES HISTORIER TIL LIVE kan opleves på Designmuseum Danmark fra den 22. august og lidt over en måned frem – til den 24. september 2023. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

I HÅNDVÆRKET VÆKKES HISTORIER TIL LIVE. Foto: Jon Nordstrøm
I HÅNDVÆRKET VÆKKES HISTORIER TIL LIVE. Foto: Jon Nordstrøm
Download

Om Designmuseum Danmark

Designmuseum Danmark er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international industriel design, kunstindustri og kunsthåndværk. 

Følg pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark

Ny udstilling på Designmuseum Danmark viser sjældent udstillede japanske træsnit22.3.2024 11:59:40 CET | Pressemeddelelse

Billeder af smukke kvinder og heroiske krigere i kamp kan dette forår opleves på Designmuseum Danmark. Udstillingen I KRIG OG KÆRLIGHED viser nøje udvalgte træsnit fra museets store samling af japansk kunsthåndværk og fortæller historien om træsnittet – et nyt medie i datidens Japan, som spredte underholdning og ideologi, og som var med til at fostre den såkaldte ’japanisme’, der fik stor indflydelse på dansk design.

Designmuseum Danmark får nyt Videnshus20.12.2023 10:49:11 CET | Pressemeddelelse

I 2025 tager Designmuseum Danmark det første spadestik til et nyt Videnshus, der bl.a. skal samle museets bibliotek, læsesal og designværksted under ét tag. Visionen om et videnshus for designmuseet går 100 år tilbage og realiseres nu takket være generøs støtte fra Villum Fonden, Augustinus Fonden og C.L. Davids Fond og Samling. Den prisvindende tegnestue Praksis skal stå for en nænsom indpasning af den nye bygning i Frederiksstadens unikke arkitektoniske miljø.

IRMAS DESIGNHISTORIE KOMMER PÅ MUSEUM13.12.2023 10:01:22 CET | Pressemeddelelse

Til februar blænder Designmuseum Danmark op for en udstilling, der udfolder den kendte supermarkedskæde Irmas mere end 100 år lange designhistorie. Med IRMA – EN DESIGNHISTORIE er det første gang, at Irmas ikoniske blå designunivers kan opleves i en museumsudstilling. Publikum kan glæde sig til at gense kendte og elskede Irma-genstande og -designs gennem tiden og få hele historien om supermarkedskæden, der bragte kunst og design ind i folks hverdag.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye