Modeskaber viser moderne folkedragter på Designmuseum Danmark
Den danske designer og modeskaber Nicholas Nybro har høstet anerkendelse for sine nyskabende og ekstravagante modekreationer. Fra den 5. oktober kan publikum tage med designeren på en folkelig og designfaglig tour de force rundt i det danske land gennem en serie moderne, sprudlede og mangfoldige folke- og egnsdragter i udstillingen STOLT.
Fra Amager til Ærø og fra Hirtshals til Højer. Iført kasket og leopardjakke har Nicholas Nybro rejst rundt i det ganske land i en undersøgelse af vores forhold til tøj og status i forskellige egne af Danmark. På sin researchrejse gennem landet har Nybro taget temperaturen på den danske folkeånd og har fået indblik i de forskellige egne og deres kulturhistorie gennem samtaler med lokale borgere og museumsfolk. Resultatet, som dette efterår kan opleves på Designmuseum Danmark, er 21 overdådige, smukke, humoristiske, særprægede og tankevækkende dragter, der rummer fortællinger om hver egns identitet, diversitet, miljø og ånd.
Sørgedragt og dunjakke i ét
I sine folkelige modedragter leger Nicholas Nybro med symboler og formsprog og sprænger grænserne for, hvad vi opfatter som hverdagstøj, festtøj, arbejdstøj og udklædning. Farver, materialer og snit folder sig ud i en hæsblæsende mangfoldighed. Inspirationen til f.eks. Amager-dragten fandt Nybro både i nutidens brokvarter og Amagers oprindelige folkedragter – særligt den bemærkelsesværdige sørgedragt kaldet jøben. Nybro ønskede at skabe en dragt, der trak på den historiske sørgedragt, kombineret med nutidens store, sorte dunjakke, som han bemærkede i bybilledet på Amagerbrogade en kold februardag.
Folkelige modedragter
I sin research til udstillingen opdagede Nicholas Nybro, at tidligere tiders folke- og egnsdragter ofte ændrede udtryk efter tidens tendenser og dermed snarere var folkelige modedragter end uforanderlige folkedragter. Nybros kollektion af moderne folkedragter står som en stærk historiefortælling, der afspejler et farverigt og mangfoldigt Danmark anno 2023. En fortælling der, på tværs af geografiske og lokale forskelligheder, viser en stolthed over, hvor vi kommer fra, og hvor vi hører til.
Første soloudstilling på museum
STOLT viser dragter fra Amager, Nørrebro, Strynø, Ærø, Fanø, Sønderborg, Randers, Aalborg, Hirtshals, Højer, Esbjerg, Billund, Herning, Aarhus, Vollsmose, Nykøbing Falster, Roskilde, Svanholm, Christiania, Valby og Tisvilde. Udstillingen, som er Nicholas Nybros første soloudstilling på et museum, kan ses på Designmuseum Danmark i Indre København fra den 5. oktober 2023 til den 3. marts 2024. I forbindelse med udstillingen udgives bogen STOLT (Muusmann Forlag), hvor Nicholas Nybro udfolder historien bag hver enkelt dragt i tekst og billeder.
Om designeren
Nicholas Nybro er uddannet designer fra Designskolen Kolding. Han har lavet flere modeshows og kollektioner og har bl.a. klædt den amerikanske popstjerne Sia på. Nicholas Nybro er designeren bag den røde balkjole, som Ghita Nørby bar til et kunstbal hos H.M. Dronningen i 2016 og som fik stor opmærksomhed. Foruden sit arbejde som modeskaber er Nybro også kostumedesigner og har lavet kostumer til bl.a. DR’s julekalender Theo & Den Magiske Talisman i 2018 og til forestillingen Helligtrekongersaften på Grønnegårdsteatret i 2019.
Nøgleord
Kontakter
Lea BolvigPresseansvarligDesignmuseum Danmark
Tlf:+45 30 45 67 18lbo@designmuseum.dkMille Maria Steffen-Nielsen SmithKommunikationsschefDesignmuseum Danmark
Tlf:+45 93 83 84 15mms@designmuseum.dkBilleder
Om Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international industriel design, kunstindustri og kunsthåndværk.
Følg pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark
Ny keramikudstilling på designmuseet stiller skarpt på ’den gode kop’31.10.2024 08:57:15 CET | Pressemeddelelse
Den 15. november åbner Designmuseum Danmark KOPPEN OG KERAMIKEREN. På udstillingen kan publikum opleve nye kopper af 30 danske keramikere, få indblik i designprocessen bag og et kig tilbage i historien med udvalgte kopper fra museets store samling.
Sidste chance for populær Irma-udstilling3.10.2024 11:23:42 CEST | Pressemeddelelse
Snart lukker udstillingen IRMA – EN DESIGNHISTORIE, der siden åbningen i februar i år har trukket fulde huse på Designmuseum Danmark. Den 20. oktober er sidste chance for at træde ind i det ikoniske blå Irma-univers og gå på opdagelse i supermarkedskædens fascinerende designhistorie.
Rekord-sommer på Designmuseum Danmark28.8.2024 11:35:11 CEST | Pressemeddelelse
De besøgende er strømmet til Designmuseum Danmark i Bredgade denne sommer. Museet, der i juni åbnede en stor udstilling med danske design-ikoner, har netop slået sin egen sommer-besøgsrekord og har rundet flere end 200.000 betalende gæster pr. 1. august.
NY STOR UDSTILLING UDFOLDER HISTORIEN OM DANSK DESIGN22.5.2024 09:45:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk design er berømt over hele verden, men hvem var de store danske designere i det 20. århundrede, og hvordan startede det danske design-eventyr? Designmuseum Danmark udfolder historien om dansk design fra 1920’erne og frem til 1970’erne i en ny, spektakulær udstilling under titlen DANISH MODERN. Den nye permanente udstilling viser nogle af de mest ikoniske danske designgenstande gennem tiden og sætter samtidig spot på klichéerne og forestillingerne om netop ’Danish Modern’.
Ny udstilling på Designmuseum Danmark viser sjældent udstillede japanske træsnit22.3.2024 11:59:40 CET | Pressemeddelelse
Billeder af smukke kvinder og heroiske krigere i kamp kan dette forår opleves på Designmuseum Danmark. Udstillingen I KRIG OG KÆRLIGHED viser nøje udvalgte træsnit fra museets store samling af japansk kunsthåndværk og fortæller historien om træsnittet – et nyt medie i datidens Japan, som spredte underholdning og ideologi, og som var med til at fostre den såkaldte ’japanisme’, der fik stor indflydelse på dansk design.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum