IRMAS DESIGNHISTORIE KOMMER PÅ MUSEUM
Til februar blænder Designmuseum Danmark op for en udstilling, der udfolder den kendte supermarkedskæde Irmas mere end 100 år lange designhistorie. Med IRMA – EN DESIGNHISTORIE er det første gang, at Irmas ikoniske blå designunivers kan opleves i en museumsudstilling. Publikum kan glæde sig til at gense kendte og elskede Irma-genstande og -designs gennem tiden og få hele historien om supermarkedskæden, der bragte kunst og design ind i folks hverdag.

Irmahønen, Irmapigen, Irma-nettet og Irmakaffe. Supermarkedskæden Irma, der i 137 år har solgt dagligvarer til københavnerne indpakket i de velkendte blå tern og gjort kunst og design til allemandseje, indtager fra den 1. februar udstillingssalene på Designmuseum Danmark, og det er der, ifølge museumsdirektør Anne-Louise Sommer, en helt særlig grund til: ”Irmas historie er i høj grad også en designhistorie – en historie om en fremsynet supermarkedskæde med et ufravigeligt fokus på kvalitet – og på at bringe kunst og design ud til folket sammen med deres dagligvarer. Den historie ser vi meget frem til at kunne udfolde for publikum til februar.”
Pigen i den blå kjole
Irmapigen er et kulturelt ikon for mange og et symbol for Irma der, med sine 137 år, er en af verdens ældste supermarkedskæder. Arkitekten Sofus Greiffenberg tegnede den første Irmapige i 1907 med datteren Else som model, men siden har pigen med æggekurven skiftet udtryk flere gange i takt med tidernes skiften. IRMA – EN DESIGNHISTORIE sætter spot på Irma som designvirksomhed og går tæt på, hvordan kæden i både lille og stor skala gennemtænkte designet – fra helt små etiketter til lysende blå facadeskilte – og tidligt udviklede en række designs, der i dag er ikoniske som bl.a. lysreklamen med den æglæggende høne, den blå Irmakaffe og Irmapigen, som endda har fået kultstatus andre steder i verden, fx i Japan.
Kunst på dåse
Irma gik allerede i 1970’erne nye veje og inviterede designere og kunstnere til at dekorere supermarkedets poser og dåser, som hurtigt blev samlerobjekter. Gennem tiden har kæden bl.a. samarbejdet med kunstnere som Per Arnoldi, Julie Nord, HuskMitNavn og designeren Henrik Vibskov. Med deres kunstdåser, kunstposer, legetøj, emballager, karakteristiske blå tern, Mao-sko og neonreklamer i bybilledet har Irma gjort kunst og design til en del af folks hverdag og anvendt kunst og design i deres løbende tilpasning til tidernes skiftende samfunds- og forbrugstendenser.
Et skatkammer af design
Udstillingen på Designmuseum Danmark viser bl.a. en perlerække af Irmas mest elskede grafiske elementer som Irmapigen og de røde hjerteklistermærker, som man fik udleveret ved kassen, men også meterhøje Irmapigen-skilte, neonreklamer, kunstdåser og kunstposer, Irma-legetøj og engangstrusser i papir fra 1960’erne. Genstandene i udstillingen er udlånt fra Coop og privatsamlere, men der indgår også en række Irma-genstande fra museets egen samling.
IRMA – EN DESIGNHISTORIE kan opleves på Designmuseum Danmark fra den 1. februar til den 11. august 2024.
Nøgleord
Kontakter
Lea BolvigPresseansvarligDesignmuseum Danmark
Tlf:+45 30 45 67 18lbo@designmuseum.dkMille Maria Steffen-Nielsen SmithKommunikationsschefDesignmuseum Danmark
Tlf:+45 93 83 84 15mms@designmuseum.dkBilleder






Om Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international industriel design, kunstindustri og kunsthåndværk.
Følg pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark
Designmuseet åbner to udstillinger om fremtidens design15.1.2025 14:13:52 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens designløsninger er på dagsordenen på Designmuseum Danmark, som åbner to nye udstillinger i januar. Fælles for de nye udstillinger er, at de beskæftiger sig med, hvordan design og designtænkning kan gøre en forskel – for børn, unge og gravide, der er indlagt på et hospital og som løftestang for en mere bæredygtig tøjindustri.
Designmuseum Danmark slår besøgsrekord3.1.2025 09:40:34 CET | Pressemeddelelse
I 2024 er ekstraordinært mange gæster gået gennem tælleapparaterne på Designmuseum Danmark i Bredgade i København. Museet, som har oplevet stigende besøgstal siden den store genåbning i 2022, går ud af 2024 med det højeste antal besøgende nogensinde.
Ny keramikudstilling på designmuseet stiller skarpt på ’den gode kop’31.10.2024 08:57:15 CET | Pressemeddelelse
Den 15. november åbner Designmuseum Danmark KOPPEN OG KERAMIKEREN. På udstillingen kan publikum opleve nye kopper af 30 danske keramikere, få indblik i designprocessen bag og et kig tilbage i historien med udvalgte kopper fra museets store samling.
Sidste chance for populær Irma-udstilling3.10.2024 11:23:42 CEST | Pressemeddelelse
Snart lukker udstillingen IRMA – EN DESIGNHISTORIE, der siden åbningen i februar i år har trukket fulde huse på Designmuseum Danmark. Den 20. oktober er sidste chance for at træde ind i det ikoniske blå Irma-univers og gå på opdagelse i supermarkedskædens fascinerende designhistorie.
Rekord-sommer på Designmuseum Danmark28.8.2024 11:35:11 CEST | Pressemeddelelse
De besøgende er strømmet til Designmuseum Danmark i Bredgade denne sommer. Museet, der i juni åbnede en stor udstilling med danske design-ikoner, har netop slået sin egen sommer-besøgsrekord og har rundet flere end 200.000 betalende gæster pr. 1. august.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum