DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Drillepind eller politibetjent? Nye kommentar-roller skal skabe trygge rum online

Del

Langt de fleste unge holder sig væk fra kommentarsporene på sociale medier. Nu vil DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd forsøge at gøre det mere trygt at engagere sig i online-debatter.

Dansk Ungdoms Fællesråds 10 kommentartyper, skal blandt andet bidrage til at forstå sine online meddebattører bedre.
Dansk Ungdoms Fællesråds 10 kommentartyper, skal blandt andet bidrage til at forstå sine online meddebattører bedre. Foto: DUF.

 

Er du ”Drillepinden”, der med sarkasme og ironi driller sine meddebattører online? Eller du måske ”Sandsigeren”, der altid kalder en spade for en spade?

Kun 12 procent er danske unge mellem 16 og 25 år deltager ofte i onlinedebatter, viser tal fra DUFs dmokratianalyse for 2023.

Det er et demokratisk problem, for hvordan kan vi have en demokratisk og repræsentativ samtale online, hvis langt størstedelen af unge aldrig deltager i den?

Det skal der ændres på, og derfor har DUF i samarbejde med digital rådgiver Katrine Thielke kortlagt 10 forskellige kommentartyper, der alle findes i kommentarspor på forskellige sociale medier.

Formålet er at nuancere og skabe et sprog for, hvordan og hvorfor folk deltager i samfundsdebatten online. Der er mange måder at deltage konstruktivt på, og kommentarsporet indeholder meget mere end blot ’kommentarsporskrigere.’
Tanken er, at hvis man får en bedre forståelse for, hvorfor folk skriver, som de gør, så er det et godt udgangspunkt for dialog. 

Derudover er det håbet, at kommentartyperne kan bruges til refleksion ift. egen adfærd i samt være et hjælpemiddel til moderatorer, der skal forstå, hvem de interagerer, med- og skal skabe et trygt rum for.

Du kan læse om ”De 10 kommentartyper” her, eller se med i aften 3. august på TV2, hvor Go’ Aften Live behandler problematikken med manglende online engagement.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Dansk Ungdoms Fællesråd

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er paraplyorganisation for ca. 80 landsdækkende, demokratiske børne- og ungdomsorganisationer, der i alt repræsenterer over 600.000 danske børn og unge.

Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye