DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Fredericia Kommune tager 3. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune 2024

Del

DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler hvert år prisen til Årets Ungdomskommune til en kommune, der gør noget særlig. Her tager Fredericia Kommune årets 3. plads for et bredt kulturliv og gode fritidsaktiviteter samt arbejdet med at få flere unge med i foreningsfællesskaber.

Fredericia Kommune vinder i år 3. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune. Det er DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der uddeler prisen, som har eksisteret siden 2006, til den kommune, der gør en særlig indsats for at det gode ungdomsliv. De seneste år har DUF ligeledes hædret 2. og 3. pladsen, fordi flere kommuner gør et særligt indtryk og et godt stykke arbejde med at sikre unge gode kommuner at være en del af.

”Noget af det, vi kigger på, er, om unge har gode forudsætninger for at skabe et godt liv. Her har Fredericia både et godt kulturliv og et foreningsliv, som dækker bredt. Derudover vil vi gerne belønne kommunen for deres arbejde med at få flere unge med i foreningsfællesskaber. Vi ved, at det kan være svært at troppe op i en forening, hvis man kommer der alene, og derfor er Fredericia Kommunes arbejde med at bygge bro mellem familien og foreningslivet vigtig”, udtaler Christine Ravn Lund, der er forkvinde for DUF og en del af dette års dommerpanel.

Tæt samarbejde mellem unge og byrådet
Årets dommerpanel roser også kommunen for at sikre, at unge, der endnu ikke har stemmeret, stadig kan få indflydelse på byrådets arbejde. Et stykke arbejde, der også bliver beskrevet i kommunens indstilling til årets pris.

”Vi er virkelig stolte af vores 3. plads. Omvendt har vi også en ambition om, at vi skal være børnefamiliernes førstevalg, og det gælder også de unge. Derfor sigter vi selvfølgelig efter, at vi skal være nummer 1. Vores arbejde med at skabe rammerne for det gode ungdomsliv står på flere ben, hvor vi blandt andet har stort fokus på trivsel og involvering af de unge, eksempelvis i vores ungebyråd, hvor der til februar er valg igen. Ungdommen skal ikke blive gammel, før de kan diskutere ungdommens problemer. Den sparring, vi har med de unge, har stor betydning”, lyder det fra Fredericias borgmester Steen Wrist (S).

Det er Jammerbugt Kommune, der vinder 1. pladsen som Årets Ungdomskommune 2024 for deres helhedsorienterede indsats for ungeinddragelse, som ikke kun handler om at inddrage unge, men også sikre, at der er gode rammer for, at unge kan gøre sin indflydelse gældende.

Odsherred Kommune indtager 2. pladsen for at arbejde målrettet med alkoholfrie miljøer samt samarbejdet mellem kommunen og foreninger, mens Roskilde Kommune og Odder Kommune sammen udgør resten af top 5.

Om prisen 
Prisen ”Årets Ungdomskommune” blev stiftet i 2006 af DUF og uddeles i dag som en anerkendelse af de kommuner, der går forrest for at sikre gode vilkår for unge. I bedømmelsen bliver der særligt lagt vægt på, hvordan kommunen forbedrer unges deltagelse, udfoldelsesmuligheder og levevilkår - gerne ved at skabe gode rammer for frivilligt arbejde med børn og unge.

Årets dommerpanel består af:
Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense Kommune, sidste års vinderkommune
Kasper Bjørnskov fra EEO – Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Kontakter

Birgitte L. SøeSpecialkonsulent i politisk rådgivning og presseansvarlig

Tlf:29168994bs@duf.dk

Links

Dansk Ungdoms Fællesråd

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er paraplyorganisation for 79 landsdækkende, demokratiske børne- og ungdomsorganisationer, der i alt repræsenterer over 600.000 danske børn og unge.

Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye