Nyt stort projekt i Norge skal forbedre vandmiljøet

Del

Krüger og Krüger Kaldness skal udvide kapaciteten og optimere renseprocesserne på renseanlægget i Fuglevik syd for Oslo. Projektet er det andet samspil projekt i Norge, hvor vi arbejder for at sikre et bedre vandmiljø i Oslofjorden.

Fuglevik Renseanlæg spiller en vigtig rolle i at beskytte miljøet og opretholde vandkvaliteten i området. Renseanlægget blev etableret for at reducere den negative indvirkning af spildevand på det marine økosystem.

Bygherre er MOVAR, der håndterer opgaver for flere norske kommuner, inklusiv spildevandsbehandling på 3 anlæg. 

2 faser til over 100 millioner NOK
Krügers og Krüger Kaldnes’ tilbud scorede højest i organisation og opgaveforståelse. Den flotte bedømmelse resulterede i, at Krüger Kaldnes i juni blev tildelt kontrakten for Nye Fuglevik Renseanlæg i Moss. 

“Jeg er meget stolt over at have vundet denne kontrakt, som er vores andet samspil projekt i Norge. Vi ser meget frem til samarbejdet med MOVAR, hvor vi sammen vil forbedre vandmiljøet i Oslofjorden", udtaler Mike Halmer, Managing Director i Krüger Kaldnes. 

Et samspil projekt er delt op i to faser. I Fase 1 skal vi i dialog med bygherre og dennes rådgiver finde frem til det bedste anlægsdesign. Det tætte samarbejde sikrer, at bygherren får det anlæg, de ønsker, med de optimale tekniske og bæredygtige løsninger tilpasset netop dette projekt. Her står vi for teknisk design, budget for den biologiske del af renseprocessen og fosforgenvinding.

Resultatet af Fase 1 vil være et næsten færdigt detailprojekt og et budget for at bygge anlægget. Fase 2 vil herefter være en anlægsentreprise, hvor vi skal udføre anlægget inkl. proces, maskin og elektronik i fastprisentreprise. Budgettet for Fase 1 er 9 mio. NOK, mens Fase 2 kan beløbe sig til op imod 300 mio. NOK.

Samfundsmæssige gevinster
Samlet set kommer det nye renseanlæg til at medføre betydelige samfundsgevinster. Spildevandet vil blive renset efter de strengere krav, der er sat i Norge, inden det udledes til Oslofjorden, der lider under store mængder kvælstof i vandet. 

Renseanlægget vil også dække behovet for indbyggerne i Moss regionen såvel nu som i fremtiden, ligesom kunden vil være i stand til at udnytte ressourcerne i spildevandet bedre til fx at producere gødning og uddrage mere energi fra spildevandet.

Projektet forventet afsluttet medio 2027

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S

Indvielse af Thorsbro Vandværk med storstilet blødgøringsprojekt18.3.2024 11:33:53 CET | Pressemeddelelse

Et af Danmarks største vandværker, Thorsbro Vandværk, blev indviet d. 15. marts 2024. Krüger Veolia har stået for at implementere blødgøringen i en skala, der ikke er set før i Danmark. Værket ved Thorsbro producerer snart 1000 m³/blødgjort vand i timen til 200.000 kunder i hovedstadsområdet i et projekt, der er blevet realiseret i et storstilet samarbejde med HOFOR og flere rådgivere.

VUDP-projekt vil reducere lattergas fra renseanlæg med 50% med helstøbt AI styring21.2.2024 09:56:46 CET | Pressemeddelelse

Ganske unikt er otte forsyninger på tværs af Danmark gået sammen om at løse en af de helt store klimaudfordringer i branchen: lattergas fra renseanlæg. Den viden og data, der indsamles i dette projekt, vil udgøre et kæmpe bidrag på området. Projektet udvikler desuden en ny helstøbt styring til minimering af lattergas, demonstrerer den i fuldskala på 8 renseanlæg og dokumenterer effekten. Produktet er skalerbart og kan meget nemt implementeres på andre anlæg i Danmark og i udlandet.

Svaneke Bryghus implementerer endnu et bæredygtigt initiativ: Omdanner bryggeri spildevand til grøn energi1.2.2024 09:08:29 CET | Nyhed

Svaneke Bryghus har taget et proaktivt skridt for at løse udfordringerne omkring det forhøjede svovlbrinteindhold i Svanekes kloakker. Efter Bornholms Regionskommunes mistanke om at spildevandet fra bryggeriet kunne være årsagen, har Svaneke Bryghus i samarbejde med miljøvirksomheden Krüger og Bornholms Bioenergi udviklet en innovativ og miljøvenlig løsning til behandling af procesvandspildevandet fra ølbrygning og tapning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye