Topdanmark A/S

Finanstilsynet godkender Topdanmarks køb af Dansk Sundhedssikring

Del

Finanstilsynet har godkendt Topdanmarks køb af Oona Health A/S og alle datterselskaber, herunder Dansk Sundhedssikring.

Købet er fortsat betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse, som forventes gennemført i løbet af 2023.

”Vi følger planen, og vi er med Finanstilsynets godkendelse nu et vigtigt skridt tættere på at kunne gennemføre købet og dermed indfri ambitionen om at skabe en stærk position på markedet for sundhedsløsninger til danske virksomheder og danskere,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.

Fakta om købet
Topdanmark Forsikring A/S har underskrevet en aftale om at købe Oona Health A/S og alle datterselskaber af Daytona Holdings Limited, der er ejet af den engelske kapitalfond AnaCap Financial Partners, samt en række minoritetsaktionærer. Topdanmark betaler 2,25 mia. kroner for koncernen.

Oona Health A/S vil efter købet fortsætte som en selvstændig virksomhed med Topdanmark som en aktiv ejer og samarbejdspartner.

Nøgleord

Kontakter

Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber.

Vi er 2.100 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000  erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Topdanmark får godkendt køb af Dansk Sundhedssikring27.10.2023 09:25:17 CEST | Pressemeddelelse

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har uden betingelser godkendt Topdanmarks køb af Oona Health A/S med datterselskaber, inklusive Dansk Sundhedssikring der er det største og mest kendte selskab. Dermed er den sidste af tre myndighedsgodkendelser på plads, og Topdanmark forventer, at handlen bliver endeligt gennemført den 1. december 2023. ”Vi er nu klar til at gennemføre købet og indfri ambitionen om at skabe en markedsledende position inden for sundhedsløsninger til danskere og danske virksomheder. Det er en position, der flugter med Topdanmarks strategi om at være et fokuseret skadesforsikringsselskab, der skaber lønsom vækst i kerneforretningen,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark. Som en naturlig konsekvens af ejerskabet vil Topdanmarks regnskaber fremover omfatte selskabernes samlede finansielle resultater. Forventningerne til præmievæksten i Topdanmark-koncernen for 2023 opjusteres derfor til over 2,5 procent i forlængelse af købet af Oona Health A/S, og Topdanmarks

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye