Topdanmark A/S

Topdanmark får godkendt køb af Dansk Sundhedssikring

Del

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har uden betingelser godkendt Topdanmarks køb af Oona Health A/S med datterselskaber, inklusive Dansk Sundhedssikring der er det største og mest kendte selskab.

Dermed er den sidste af tre myndighedsgodkendelser på plads, og Topdanmark forventer, at handlen bliver endeligt gennemført den 1. december 2023.

”Vi er nu klar til at gennemføre købet og indfri ambitionen om at skabe en markedsledende position inden for sundhedsløsninger til danskere og danske virksomheder. Det er en position, der flugter med Topdanmarks strategi om at være et fokuseret skadesforsikringsselskab, der skaber lønsom vækst i kerneforretningen,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark.

Som en naturlig konsekvens af ejerskabet vil Topdanmarks regnskaber fremover omfatte selskabernes samlede finansielle resultater. Forventningerne til præmievæksten i Topdanmark-koncernen for 2023 opjusteres derfor til over 2,5 procent i forlængelse af købet af Oona Health A/S, og Topdanmarks resultatprognose bliver ligeledes påvirket af de ekstraordinære transaktionsomkostninger.

”Topdanmark og Dansk Sundhedssikring er et helt oplagt strategisk match. Dansk Sundhedssikring har siden 2012 opbygget en resultatskabende, solid forretningsmodel, som kun er lykkedes på grund af innovationskraft og entreprenante medarbejdere. Den styrke og energi vil vi fastholde, og derfor fortsætter Dansk Sundhedssikring og de andre selskaber som selvstændige brands selskaber med Topdanmark som en aktiv ejer og samarbejdspartner,” siger Peter Hermann.

”Købet vil uden tvivl gavne kunder i begge selskaber, og der er alle muligheder for at skabe synergier til gavn for kunder, medarbejdere og aktionærer. Vi kan og skal sammen udbygge en stærk, fælles position på det voksende marked for forsikringsrelaterede sundhedsydelser som supplement til de offentlige tilbud,” siger han.

Fakta om købet og Dansk Sundhedssikring:

  • Dansk Sundhedssikring er Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. Selskabet har siden 2012 opbygget en ledende markedsandel på 22 procent på området for sundhedsforsikringer og har i dag 15.000 virksomhedskunder, hvor i der er 570.000 forsikrede personer.
  • Topdanmark køber  Oona Health A/S, som består af selskaberne Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring, PrimaCare og DSS Hälsa, af kapitalfonden AnaCap. Oona Health A/S vil efter købet fortsætte som en selvstændig virksomhed virksomhed med Topdanmark som en aktiv ejer og samarbejdspartner.

  • Købet er blevet godkendt af tre danske myndigheder: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Finanstilsynet samt Erhvervsstyrelsen.

  • Topdanmark betaler 2,25 mia. kroner for hele Oona Health A/S-koncernen og forventer i alt at skulle anvende yderligere op til 100 mio. kroner til at dække integrations- og transaktionsomkostninger.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber.

Vi er 2.100 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000  erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse

Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi

Topdanmark i opråb: Afgørende at tjekke dette før skiferien30.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Tusindvis af danskere får snart travlt med at pakke kufferten for at komme afsted på ski. Uge 7 og 8 er to meget populære skiuger, som normalt plejer at give travlhed hos Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. ”Vi kan allerede se nu, at danskerne kommer til skade på ski og snowboard. Vi forventer især at få travlt med at hjælpe vores kunder i de klassiske vinterferieuger, som er højsæson for skiferier,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark. Topdanmarks kunder har foreløbigt anmeldt knap 190 skiskader i år. I januar og februar sidste år blev der anmeldt knap 700 skiskader. Ifølge SOS International, som Topdanmark samarbejder med, var det henholdsvis de 50-59-årige og 20-29-årige, der tegnede sig for flest skiskader i forbindelse med sidste års skisæson. Begge aldersgrupper stod for ca. 20 procent af skiskaderne hver. ”Det er især skader i knæ og underben, der giver mange danskere problemer på skiferien, men vi ser også altid en del, som slår skulderen,

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye