Millionbevillinger fra Velux Fonden til to RUC-lektorer
To RUC-forskere er blandt modtagerne af Velux Fondens bevillinger under deres kernegruppeprogram. De skal forske i datadreven nyhedsproduktion og tillid i det digitale samfund.

I alt syv humanvidenskabelige projekter får støtte fra Velux Fondens kernegruppeprogram. I år er to af disse fra Roskilde Universitet.
Det drejer sig om:
- Lektor i journalistik, Aske Kammer, som modtager cirka 5,7 millioner til projektet Data-dreven nyhedsproduktion.
- Lektor i filosofi og videnskabsstudier, Esther Oluffa Pedersen, som modtager cirka 5,7 millioner til projektet Det digitale samfund og tillid (DIS-TRUST).
”DIS-TRUST-projektet stiller skarpt på tillidens betingelser i det digitale samfund. Særligt ses der på udfoldelse af mellemmenneskelig tillid, når vi lever med digitale værktøjer som en forlængelse af vores umiddelbare væren. Dette gøres ved at fokusere på sociale mediers betydning for tillid, tillidsbrud og mistillid, hvordan tillid skabes og nedbrydes på platforme,” forklarer Esther Oluffa Pedersen.
Aske Kammer skal undersøge, hvordan nyhedsmedier arbejder med de data, de indsamler.
”I det digitaliserede samfund er data en strategisk ressource. Men vi ved ikke forfærdeligt meget om, hvordan nyhedsmedierne egentlig indsamler, forstår og bruger denne ressource – og det stiller dem potentielt i en dårlig position i forhold til teknologivirksomheder og internationale konkurrenter. Derfor er det nødvendigt med mere detaljeret viden om, hvordan nyhedsmedierne anvender den ressource, som data udgør. Nyhedsmedierne er en vigtig institution i samfundet – og det skal de blive ved med at være,” siger han.
Han uddyber, at bevillingen fra Velux Fonden betyder, at vi kan få en meget mere detaljeret og nuanceret viden om nyhedsmediernes dataanvendelse til gavn for forskningen, men også for nyhedsmedierne og det samfund, de er en vigtig del af.
Læs mere om projekterne på Velux Fondens hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon (ml. 09.00 og 16.00 i hverdagene)
Tlf:2887 0027Billeder
Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Ny rapport: Public Service og private medier styrker hinanden8.5.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Public service styrker snarere end svækker det private nyhedsmarked – og især yngre danskere viser stigende vilje til at betale for kvalitetsindhold. Det viser ny rapport fra forskere på Roskilde Universitet.
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan algoritmer former demokratiske fællesskaber7.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Roskilde Universitet modtager seks millioner kroner til et forskningsprojekt om sammenhængen mellem personalisering og demokratisk deltagelse i en mediekontekst.
RUC-lektor får 6 millioner til at undersøge uskyldsantagelser i terrorsager6.5.2025 08:37:42 CEST | Pressemeddelelse
Forsker fra Roskilde Universitet skal undersøge om antagelsen, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist, kan være udfordret i terrorsager.
RUC-professor ny bestyrelsesformand for internationalt forskningscenter5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Garbi Schmidt er blevet udnævnt som ny bestyrelsesformand for European Centre for Minority Issues af det danske Uddannelses- og Forskningsministerie.
Bjørn Thomassen konstitueres som prorektor på Roskilde Universitet30.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Bjørn Thomassen træder til som konstitueret prorektor og strategisk leder af forskningsområdet på Roskilde Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum