RUC-lektor får 6 millioner til at undersøge uskyldsantagelser i terrorsager
Forsker fra Roskilde Universitet skal undersøge om antagelsen, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist, kan være udfordret i terrorsager.

Danmarks Frie Forskningsfond har netop tildelt cirka 6 millioner kroner til et nyt forskningsprojekt om uskyldsantagelser i terrorsager. Forskningsprojektet skal undersøge, hvordan terrorsager i Danmark, Frankrig og Tyskland påvirker antagelsen om, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist, som er et grundlæggende princip i strafferetsplejen.
Kerstin Carlson, der er lektor i Law & Society, står bag projektet og forklarer, at formodningen om uskyld er et procedurekrav, der sætter rammerne for, hvordan straffesager føres. Det kræver, at staten fremlægger overvældende beviser for at dømme en person for en forbrydelse. Denne bevidst omstændelige standard skal være med til at inddæmme statens enorme magt og sikre borgernes grundlæggende rettigheder.
”Terrorsager bliver ofte kritiseret for at tilsidesætte dette princip om uskyldsformodning, idet betegnelsen ’terrorist’ kan bruges som en erstatning for at bevise, at en person har begået terrorisme,” siger Kerstin Carlson.
Hun forklarer, at forskning på området er vigtigt, da forholdet mellem staten og dens borgere bygger på tillid.
”Vi stoler på, at staten arbejder for vores bedste. Det er velfærdsstatens formål. Og vi verificerer det gennem kontrolmekanismer som uskyldsformodningen. Dette princip kræver, at staten fremlægger overvældende beviser for skyld, før den kan fratage en borger personens frihed. Terrorisme er en anklage, der relaterer til fundamentale trusler mod staten og dens borgere og fremkalder ofte stærke følelser, der kan påvirke kontrollen,” siger Kerstin Carlson.
Projektet skal analysere verificeringsprocesser i de tre lande og undersøger, hvilken indflydelse de har på forholdet mellem staten og borgerne. I projektet skal forskerne observere retssager og interviewe aktører. Observationer skal give indsigt i, hvordan loven og de rettigheder, den beskytter, konstrueres i praksis – det, forskerne kalder ’law in action’ i modsætning til ’law in the books’.
”’Law in action’ er ikke et centralt fokus i dansk juridisk forskning, og dette projekt udvider måden, vi studerer jura på i Danmark,” forklarer Kerstin Carlson.
Nøgleord
Kontakter
Kerstin Bree Carlson, Associate Professor in Law & Society, Roskilde Universitet
E-mail: carlson@ruc.dk, Tlf.: 42 73 95 93
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Ny undersøgelse: Opbrud i brugen af nyhedsmedier, men ikke i Danmark17.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I andre lande står sociale medier og videoplatforme for en stadig større del af nyhedsforbruget, men de fleste danskere får stadig deres nyheder fra traditionelle medier, som de også har stor tillid til. Faktisk faldt brugen af sociale medier til at finde nyheder i Danmark i 2025, viser ny undersøgelse.
Millionbevilling til forskning i bæredygtig ældrepleje i Norden16.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan vi skaber bæredygtig ældrepleje. Projektet har netop modtaget en bevilling på 15 millioner norske kroner.
Ny vicedirektør på Roskilde Universitet16.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Amalie Gatzwiller skal stå i spidsen for strategisk understøttelse af rektoratet og universitetets uddannelses- og forskningspolitiske arbejde.
Ny rapport: Public Service og private medier styrker hinanden8.5.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Public service styrker snarere end svækker det private nyhedsmarked – og især yngre danskere viser stigende vilje til at betale for kvalitetsindhold. Det viser ny rapport fra forskere på Roskilde Universitet.
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan algoritmer former demokratiske fællesskaber7.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Roskilde Universitet modtager seks millioner kroner til et forskningsprojekt om sammenhængen mellem personalisering og demokratisk deltagelse i en mediekontekst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum