Haderslev Kommune

80 procent af busdriften i Haderslev skifter til el

Del

Fra juni næste år bliver det primært el-busser, der ruller igennem Haderslev, hvilket betyder 80% mindre CO2 udledt fra den kollektive trafik.

Haderslev Kommune har været med i et stort fælles udbud af busdrift, hvor man har slået sig sammen med Aabenraa Kommune, Tønder Kommune og Region Syddanmark i forventningen om at få mere fordelagtige tilbud. 

Det har resulteret i at 12 nye elbusser får deres faste hjem i Haderslev, hvor de skal køre på bybuslinjerne og ruterne, der starter med 200. Derudover vil alle de regionale ruter, der starter med 100, også blive kørt med el-busser, så det bliver en meget mærkbar forandring i byen og kommunen. 

”Dette er en vigtig milepæl i vores arbejde med at bygge den grønne omstilling i Haderslev Kommune. Vi har et fælles mål om at reducere kommunens samlede Co2 udledning med 70 % inden 2030, og her er den kollektive trafik en vigtig brik. 80 % af busdriften i Haderslev Kommune bliver fremover helt uden nogen form for udstødning. Det er et flot resultat, som vi arbejder på at få op på 100 % de kommende år”, siger Carsten Leth Schmidt, der er formand for Teknik- og Klimaudvalget i Haderslev Kommune. 

Skoleruter skal fortsat køres med dieselbusser, da der på disse ruter ikke er nok køreplanstimer til, at det kan lade sig gøre at gå over på el rent økonomisk på nuværende tidspunkt. De 12 gule elbusser får derfor følgeskab af 9 dieselbusser, men set i køreplanstimer, er det 80,6 % af kommunens kollektive trafik, der kommer til at være helt uden CO2- og partikel-udledning. 

Det blev virksomheden Umove Vest A/S, der vandt alle kontrakterne i udbuddet, der har start i juni 2024. Umove kører allerede i Haderslev på nuværende tidspunkt, og de kører kollektiv trafik i hele Danmark. Kontrakten på el-busserne er sat til at løbe i 10 år, mens kontrakten på skole- og lokalkørsel løber i 4 år. El-busserne bliver de gule busser med lav indstigning, som vi kender fra bybusserne – så også på de regionale ruter bliver det lettere at komme ind i bussen. 

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Økonomiudvalg indstiller, at direktør stopper i Haderslev Kommune23.4.2024 20:07:28 CEST | Pressemeddelelse

Økonomiudvalget i Haderslev Kommune har i dag besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med direktør for Børn og Kultur, Charlotte Veilskov, skal ophøre. Begrundelsen er, at økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til, at direktør Charlotte Veilskov kan lykkes med opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer den endelige beslutning i sagen. Charlotte Veilskov er fritaget for tjeneste, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning på kommunalbestyrelsesmødet. Det er hensigten, at dette kan ske den 30. april 2024, idet en fratrædelsesaftale på det tidspunkt forhåbentlig er på plads. I perioden fra direktør Charlotte Veilskovs fritagelse for tjeneste og frem til, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen, varetager kommunaldirektøren funktionen som direktør for Børn og Kultur.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye