Ny pantstation åbner i Odense

Del

Snart får Odense igen en pantstation. Den 28. juni kl. 10.00 åbner en helt ny pantstation på Børstebindervej 8 tæt på Rosengårdscenteret. Det bliver en ny type pantstation i forhold til den, der tidligere lå på Egegårdsvej.

Den nye pantstaion i Odense er snart færdig. Den ligger på Børstebindervej 8 og åbner 28. juni kl. 10.00.
Den nye pantstaion i Odense er snart færdig. Den ligger på Børstebindervej 8 og åbner 28. juni kl. 10.00. Må bruges til omtale af Odense pantstation Foto: Dansk Retursystem

Nu er der godt nyt til dig, der gerne vil af med meget pant på én gang. For onsdag den 28. juni kl. 10.00 åbner en ny pantstation i Odense. I den nye pantstation hælder man sine flasker og dåser direkte ned i maskinen, som tæller op til 120 stk. i minuttet og udbetaler pantpengene til brugerens konto via appen ’Pant’. Flasker og dåser komprimeres, så de fylder mindre, og dermed er der både plads til meget mere i maskinen og det sparer CO2, når den ikke skal tømmes så tit.

”Vi glæder os til at åbne i Odense igen og give odenseanerne en moderne og mere driftsstabil pantstation, der kan tage imod store mængder pant”, siger Jesper Larsen, driftsdirektør i Dansk Retursystem.

Pantstationerne er et populært supplement til flaskeautomaterne i butikkerne og særligt målrettet dem, der gerne vil af med store mængder pant på én gang. Pantstationen har to sluser, der til sammen kan tage imod 100.000 flasker og dåser om dagen. Dansk Retursystem, som står bag pantstationerne, har i dag 11 pantstationer fordelt over hele landet. Pantstationen i Odense er den eneste på Fyn.

På åbningsdagen vil Dansk Retursystem servere kaffe og lidt sødt til kunderne de første timer, og man kan stille spørgsmål om pantstationen og pantsystemet. Pantstationen bliver officielt indviet af Karen Hansen, også kendt som ”Panteren på tur”, der via sin Instagram dokumenterer sin pantindsamling og investeringen af pengene.

Pantstationen har åbent hver dag kl. 10-18, og på pant.dk kan man se driftsstatus på pantstationerne.

Sådan fungerer den nye pantstation:

  1. Hæld flasker og dåser ned i en tragt i maskinen
  2. Maskinen optæller panten, og via din pant-app får du pengene overført til din konto
  3. Flasker og dåser komprimeres, så de fylder mindre, når de transporteres videre til genanvendelse.

Nøgleord

Kontakter

Flere informationer og aftaler om interview på tlf: 30 67 13 90.

Hver dag pantes 5,2 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 210.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye