Ny pantfabrik får sorteringsanlæg fra Bollegraaf
6.5.2024 11:04:42 CEST | Dansk Retursystem | Pressemeddelelse
Nederlandske Bollegraaf Group har vundet udbuddet om sorteringsanlægget til Dansk Retursystems kommende pantfabrik i Fredericia. Her vil der dagligt skulle sorteres 2,5-3,5 mio. flasker og dåser, som kommer ind gennem pantsystemet vest for Storebælt.

Når den nye pantfabrik i Fredericia står klar i udgangen af 2025, bliver det et sorteringsanlæg fra nederlandske Bollegraaf Group, der skal sikre den høje kvalitet i sorteringen, som der kræves til drikkevareemballager.
Gennem pantsystemet indsamles flasker og dåser med pant, og i sorteringsanlægget skal dåser af aluminium og flasker af plastik sorteres fra hinanden gennem flere processer, inden materialerne kan sendes til genanvendelse. Dagligt vil det være mellem 2,5-3,5 mio. flasker og dåser, der skal skilles ad og sorteres korrekt på anlægget.
Stor erfaring med sorteringsanlæg
Sorteringsanlægget er dermed helt centralt for pantsystemet, og derfor er administrerende direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejberg Petersen, glad for, at det er en stor og erfaren virksomhed på markedet, der skal levere sorteringsanlægget til pantfabrikken i Fredericia:
”Med Bollegraaf Group får vi en af verdens førende leverandører af anlæg til affaldssortering og genanvendelse om bord i vores projekt. De har stor erfaring med sorteringsanlæg til vores branche, og jeg ser frem til samarbejdet med dem om at sikre den høje kvalitet i sorteringen på vores nye fabrik”, siger Lars Krejberg Petersen.
Turn-key sorteringsanlæg
Bollegraaf Group har vundet opgaven med at levere turn-key sorteringsanlægget efter et EU-udbud, og tirsdag den 30. april blev aftalen underskrevet på Dansk Retursystems hovedkontor i Høje Taastrup. For Bollegraaf Group bliver det virksomhedens første større projekt i Danmark og dermed en vej ind til det danske marked.
”Vi er meget stolte over at kunne meddele, at Bollegraaf Group er blevet valgt af Dansk Retursystem til at bygge dette moderne sorteringsanlæg i Fredericia udstyret med de nyeste teknologier fra Bollegraaf Group til at sortere aluminiumsdåser og plastikflasker”, siger Edmund Tenfelde, administrerende direktør i Bollegraaf Group.
Samler aktiviteter i Vestdanmark
Den nye pantfabrik i Fredericia samler Dansk Retursystems aktiviteter i Vestdanmark og flytter fra to adresser i Løsning til én i Fredericia. Her bygger virksomheden en moderne og højteknologisk fabrik med mulighed for udvidelse, hvis der en dag bliver brug for det. Samtidig bidrager fabrikken til Dansk Retursystems mål om CO2-neutralitet i 2030, bl.a. fordi der er god adgang til jernbanen, som bruges, når materialerne skal sendes til genanvendelse.
Om Bollegraaf Group:
Bollegraaf Group er en verdensførende ekspert inden for affaldssortering og genbrugssektoren. Bollegraafs omdømme er baseret på den unikke kvalitet af udstyr i form af separationsevne, robusthed og nem vedligeholdelse. Gennem kontinuerlig og intensiv investering i innovation tilbyder Bollegraaf state-of-the-art genbrugsløsninger til alle typer affaldsstrømme, fra husholdningsaffald, papir og plast til bygge- og nedrivningsaffald. Bollegraafs vision er klar: Der er ikke noget der hedder affald, kun en pulje af værdigenstande, der skal sorteres, renses og forberedes til at genindtræde i en ny livscyklus
Om Dansk Retursystem:
Hver dag pantes 5,4 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 223.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer og aftaler om interview på tlf: 30 67 13 90.
Pressekontakt Mette Klint
Tlf:30 67 13 90kommunikation@dansk-retursystem.dkBilleder


Hver dag pantes 5,4 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 223.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Millioner af dåser og flasker bliver pantet på én enkelt uge under Roskilde Festival2.7.2026 13:32:47 CEST | Pressemeddelelse
For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker. Det er mere end halvdelen af festivalens samlede mængde af pant på ca. 2,5 millioner og svarer til pantmængderne i et stort supermarked på ét helt år.
Flere dåser og flasker med pant bliver designet, så de kan genanvendes til nye igen8.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Retursystem. Samtidig er andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, steget yderligere, og i 2025 blev tæt på 100 % af de dåser og flasker med pant, som blev sendt til genanvendelse, til nye dåser og flasker igen.
Antallet af pant- og retursystemer i EU mere end fordobles frem mod 203017.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere europæiske forbrugere vil i de kommende år få mulighed for at pante deres dåser og flasker. Frem mod 2030 bliver antallet af systemer mere end fordoblet, viser en ny analyse fra Dansk Retursystem. For at hjælpe de nye “pant-lande” på vej og styrke genanvendelsen af drikkevareemballager i Europa har Dansk Retursystem været blandt initiativtagerne til en fælles brancheorganisation for pant- og retursystemer, EDRSA, som mødes i disse dage i Danmark.
Danskerne panter flere dåser og flasker end nogensinde før7.4.2026 09:36:48 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har været ved pantautomaterne mere end nogensinde før. 2,2 mia. flasker og dåser blev i 2025 afleveret i det danske pant- og retursystem, hvor dåser og flasker genanvendes og bliver til nye igen. Nye EU-genbrugskrav vil dog påvirke pant- og retursystemet negativt og risikerer at føre til dyrere drikkevarer for forbrugerne.
EU’s krav om flere genbrugsflasker hjælper ikke klimaet17.3.2026 14:18:05 CET | Pressemeddelelse
I 2030 skal genbrugsflasker udgøre 10 % af markedet for drikkevarer, lyder krav fra EU. Men flere genbrugsflasker i Danmark sikrer ikke klimagevinster. Genbrugskravet vil medføre store omkostninger for bryggerierne, som vil ramme forbrugere i form af højere priser og ringere udvalg i supermarkedet, vurderer Dansk Retursystem, som mener, Folketinget og en ny regering bør lægge pres på EU-Kommissionen, så flasker og dåser, der indgår i det danske pant- og retursystem, fritages fra kravet. En ny livscyklusanalyse fra Teknologisk Institut viser, at der ikke er belæg for at konkludere, at genbrugsflasker generelt har en lavere klimapåvirkning end genanvendelige emballager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum