Kasper Schmidt bliver ny CEO i Dansk Retursystem
5.4.2024 13:21:55 CEST | Dansk Retursystem | Pressemeddelelse
Dansk Retursystem henter Kasper Schmidt som ny administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S og tiltræder 1. august hos Dansk Retursystem, som driver det danske pant- og retursystem. Her afløser han Lars Krejberg Petersen, der har ønsket at fratræde i 2024.

Kasper Schmidt er 48 år, uddannet cand.scient.soc. og har en bred baggrund indenfor strategi, ledelse og digitalisering, bl.a. fra konsulentbranchen og den offentlige sektor. Seneste har han som CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S gennemført en omfattende turn-around og digital transformation med forberedelsen af et digitalt rejsekort på mobilen som et centralt element.
”Kasper har stor erfaring med at arbejde med mange kunder og interessenter på strategisk niveau i komplekse og regulerede sektorer, og i virksomheder, der kombinerer et kommercielt sigte med et samfundsmæssigt bæredygtigt perspektiv. Det er den helt rigtige baggrund for at videreføre Dansk Retursystem og yderligere styrke positionen som et velfungerende producentansvarssystem. Jeg ser frem til samarbejdet med Kasper”, siger Carsten Ørnbo, bestyrelsesformand for Dansk Retursystem.
Dansk Retursystem driver det danske pant- og retursystem efter en cirkulær økonomisk forretningsmodel. Hver dag panter danskerne 5,4 millioner flasker og dåser, som gennem pantsystemet bliver genanvendt til nye. Det gavner både klima og miljø, når materialerne genanvendes, og sidste år sparede pantsystemet for udledningen af over 200.000 tons CO2.
Til gavn for klima og samfund
Det er netop interessen for bæredygtighed og samfundsansvar, som Kasper Schmidt ser frem til at arbejde videre med som CEO hos Dansk Retursystem.
"Jeg er glad for at få muligheden for at lede Dansk Retursystem og sætte mine kompetencer indenfor digitalisering og strategi i spil i en miljøvirksomhed, som alle danskere har glæde af. Jeg ser frem til sammen med resten af organisationen at videreudvikle Dansk Retursystems position som en nøglespiller indenfor cirkulær økonomi og skabe forbedringer til gavn for både klimaet og samfundet”, siger Kasper Schmidt.
Kasper Schmidt tiltræder som administrerende direktør 1. august, hvor han afløser Lars Krejberg Petersen, der har ønsket at fratræde i 2024.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer og aftaler om interview på tlf: 30 67 13 90.
Pressekontakt Mette Klint
Tlf:30 67 13 90kommunikation@dansk-retursystem.dkHver dag pantes 5,4 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 223.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Forbrugerne returnerer 99,73 % af de fastgjorte plastlåg på pantflaskerne18.8.2026 09:10:46 CEST | Pressemeddelelse
Næsten alle plastlåg sidder fortsat på flasken, når forbrugerne afleverer pantflasker. Det er stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal. Producenterne har gjort det nemmere at skubbe låget til siden, når man skal drikke direkte af flasken, og derfor bliver flere returneret og genanvendt, vurderer Dansk Retursystem. Pantflaskerne genanvendes til nye flasker igen, men der mangler en EU-godkendelse, før lågene også må bruges til nye plastlåg.
Danskerne sætter ny pantrekord: 247 millioner dåser og flasker på én måned5.8.2026 12:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølgen kan aflæses direkte ved pantautomaterne. Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned. I juli 2026 satte danskerne ny rekord ved at pante 247 mio. emballager. Det er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025. Danskernes gode pantvaner har sikret, at de tomme dåser og flasker kommer retur og genanvendes til nye dåser og flasker igen.
Millioner af dåser og flasker bliver pantet på én enkelt uge under Roskilde Festival2.7.2026 13:32:47 CEST | Pressemeddelelse
For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker. Det er mere end halvdelen af festivalens samlede mængde af pant på ca. 2,5 millioner og svarer til pantmængderne i et stort supermarked på ét helt år.
Flere dåser og flasker med pant bliver designet, så de kan genanvendes til nye igen8.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Retursystem. Samtidig er andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, steget yderligere, og i 2025 blev tæt på 100 % af de dåser og flasker med pant, som blev sendt til genanvendelse, til nye dåser og flasker igen.
Antallet af pant- og retursystemer i EU mere end fordobles frem mod 203017.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere europæiske forbrugere vil i de kommende år få mulighed for at pante deres dåser og flasker. Frem mod 2030 bliver antallet af systemer mere end fordoblet, viser en ny analyse fra Dansk Retursystem. For at hjælpe de nye “pant-lande” på vej og styrke genanvendelsen af drikkevareemballager i Europa har Dansk Retursystem været blandt initiativtagerne til en fælles brancheorganisation for pant- og retursystemer, EDRSA, som mødes i disse dage i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum