Designmuseum Danmark

Ny udstilling på Designmuseum Danmark udforsker sporene af en klode i forandring

Del

Den 28. juni åbner Designmuseum Danmark en udstilling, der inviterer publikum til at gå på nysgerrig opdagelse i vores fælles fortid, nutid og fremtid. Gennem sanselige digitale animationer, gletsjerlignende skulpturer og virtuelle landskaber skabt af unge designere og arkitekter sætter udstillingen ENDANGERED SPACES & SPECIES spot på de steder og arter, som forsvinder på grund af menneskets overforbrug af jordens ressourcer og dermed også på en klode i forandring.

Tideland Studio, Svalbard. Foto: Xavier Aaronson
Tideland Studio, Svalbard. Foto: Xavier Aaronson Tideland Studio, Svalbard. Foto: Xavier Aaronson

Dyre- og plantearter uddør, biodiversiteten er i støt tilbagegang og steder og områder forsvinder. Verden er i forandring, men spørgsmålet er, om vi er klar over konsekvenserne. AKUT-udstillingen ENDANGERED SPACES & SPECIES viser, hvordan designere og arkitekter lige nu bruger avanceret digital teknologi til at udforske, ”bevare” og genskabe de steder og arter, som er ved at forsvinde og uddø. De levendegør fortid, nutid og fremtid og gør dermed de radikale forandringer nærværende for at understrege behovet for akut handling.

Uddøde sommerfugle vakt til live
Den digitale designer og kunstner Ida Lissner udforsker i computergenererede billeder og 3D-animationer relationen mellem menneske, natur og teknologi. Hun skaber sanselige, virtuelle verdener med fortællinger, der efterligner den oplevede fortid og naturen, som vi kender den eller husker den. I animationen Erindringen om Mnemosyne (2021) har Ida Lissners genskabt sommerfuglearten Mnemosyne (mnēmē betyder "erindring" eller "hukommelse"). Mnemosyne er en truet art som allerede er uddød mange steder i verden, fordi dens levesteder er forsvundet. Animationen viser, hvordan Mnemosyne forsvinder og hvordan det vil være, når sommerfuglen ikke længere er her. Værket formidler en følelse af tab og peger på, hvordan vi mennesker er ved at ændre den naturlige verden uigenkaldeligt.

Fra dybden af Svalbards gletsjere
Tideland Studio arbejder på tværs af naturvidenskab, design, arkitektur og kunst og kombinerer feltregistreringer, historiefortælling og oplevelsesdesign i deres bestræbelser på at finde nye perspektiver og løsninger på de udfordringer, som vi står overfor nu og i fremtiden. I projektet Archive of Endangered Spaces har Tideland Studio udforsket, målt og indfanget data fra dybden af Svalbards gletsjere og forsøgt at indfange sporene af et klima i forandring. De virtuelle landskaber er dog lige så uhåndgribelige som den arktiske is. Det viser sig, at observation af verden med laserpræcision ikke giver nogen præcise svar, men fascinerende nye perspektiver på et landskab fanget mellem varighed og sammenbrud. I projektet vises samspillet mellem digitale og fysiske verdener, mellem scanning og fremstilling, mellem science og fiction.

ENDANGERED SPACES & SPECIES indgår i udstillingsrækken AKUT, som sætter scenen for design og designere, der er optaget af den nyeste udvikling og arbejder med større forandringer, der har betydning for os alle. Udstillingsrækken tager emner op, hvor design og designere står i centrum af store samfundsmæssige dilemmaer og udfordringer.

ENDANGERED SPACES & SPECIES kan opleves i AKUT-rummet på Designmuseum Danmark fra den 28. juni til den 22. oktober 2023.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Ida Lissner, Erindringen om Mnemosyne, 2021. Courtesy kunstneren
Ida Lissner, Erindringen om Mnemosyne, 2021. Courtesy kunstneren
Download
Tideland Studio, Svalbard. Foto: Xavier Aaronson
Tideland Studio, Svalbard. Foto: Xavier Aaronson
Download
Tideland Studio, Svalbard. Foto: Xavier Aaronson
Tideland Studio, Svalbard. Foto: Xavier Aaronson
Download
Tideland Studio, Svalbard. Foto: Xavier Aaronson
Tideland Studio, Svalbard. Foto: Xavier Aaronson
Download
Tideland Studio, Smeltevandskanal model. Courtesy Tideland Studio
Tideland Studio, Smeltevandskanal model. Courtesy Tideland Studio
Download
Tideland Studio, Svalbard. Foto: Xavier Aaronson
Tideland Studio, Svalbard. Foto: Xavier Aaronson
Download

Om Designmuseum Danmark

Designmuseum Danmark er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international industriel design, kunstindustri og kunsthåndværk. 

Følg pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark

Ny udstilling på Designmuseum Danmark viser sjældent udstillede japanske træsnit22.3.2024 11:59:40 CET | Pressemeddelelse

Billeder af smukke kvinder og heroiske krigere i kamp kan dette forår opleves på Designmuseum Danmark. Udstillingen I KRIG OG KÆRLIGHED viser nøje udvalgte træsnit fra museets store samling af japansk kunsthåndværk og fortæller historien om træsnittet – et nyt medie i datidens Japan, som spredte underholdning og ideologi, og som var med til at fostre den såkaldte ’japanisme’, der fik stor indflydelse på dansk design.

Designmuseum Danmark får nyt Videnshus20.12.2023 10:49:11 CET | Pressemeddelelse

I 2025 tager Designmuseum Danmark det første spadestik til et nyt Videnshus, der bl.a. skal samle museets bibliotek, læsesal og designværksted under ét tag. Visionen om et videnshus for designmuseet går 100 år tilbage og realiseres nu takket være generøs støtte fra Villum Fonden, Augustinus Fonden og C.L. Davids Fond og Samling. Den prisvindende tegnestue Praksis skal stå for en nænsom indpasning af den nye bygning i Frederiksstadens unikke arkitektoniske miljø.

IRMAS DESIGNHISTORIE KOMMER PÅ MUSEUM13.12.2023 10:01:22 CET | Pressemeddelelse

Til februar blænder Designmuseum Danmark op for en udstilling, der udfolder den kendte supermarkedskæde Irmas mere end 100 år lange designhistorie. Med IRMA – EN DESIGNHISTORIE er det første gang, at Irmas ikoniske blå designunivers kan opleves i en museumsudstilling. Publikum kan glæde sig til at gense kendte og elskede Irma-genstande og -designs gennem tiden og få hele historien om supermarkedskæden, der bragte kunst og design ind i folks hverdag.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye