
Rejsegilde på luksuriøst bofællesskab i PH Park

Dansk Boligbyg står for opførelsen af de nye boliger for det Horsens-baserede ejendomsselskab, Svanen Gruppen. Projektet vil etablere nye kvalitetsboliger, som imødekommer det moderne menneskes forskellige krav gennem livet og i forskellige livssituationer.
De tre punkthuse og tre grupper af rækkehuse i bebyggelsen får et varieret mix af boligstørrelser, og til hver bolig er der parkering i kælder. Desuden etableres fælleshus og unikke udearealer mellem husene.
Attraktive boliger i et lækkert område
”Den tidligere hospitalsgrund og -park er et utroligt lækkert område. Det er centralt beliggende midt i Hørsholm og med kort afstand til strand og natur. Jeg forventer, at boligerne i det nye luksuriøse bofællesskab bliver meget efterspurgte og et godt supplement til Hørsholms øvrige boligtilbud,” siger bygherrerådgiver Søren Sandberg fra ingeniørfirmaet Sandkjær.
PH Park 2 udvikles som et af flere projekter på den grund, som tidligere husede Hørsholm Hospital og parken omkring hospitalet. Her bevares mange gamle og store træer samt den sø, der hører til parken.
PH Park 2 består af tre punkthuse i hhv. fire og seks etager samt tre grupper af rækkehuse i to plan. I alt 6.000 kvadratmeter boliger og 2.700 kvadratmeter gårdrum, samt 3.000 kvadratmeter p-kælderunder bebyggelsen.
Totalentreprise med samme bygherre igen
”Vi ser frem til at aflevere de 70 nye boliger til Svanen Gruppen i foråret 2024,” sagde Arne Becker, som er direktør i Dansk Boligbyg Øst, der varetager byggeriet i totalentreprise.
”Et kendetegn ved Dansk Boligbyg er, at vi gerne vil arbejde tæt sammen med bygherrer, rådgivere og underleverandører – og gerne mere end én gang. Derfor er det også en fornøjelse at opføre PH Park 2 for Svanen Gruppen. En bygherre, vi har et tæt og kontinuerligt samarbejde med. Over tid og over flere projekter,” tilføjede Arne Becker og takkede håndværkerne for deres store indsats og positive tilgang til projektet:
”I har oftest bygget med et smil og en positiv tilgang til projektet, så vi alle har haft en god arbejdsdag, og i dag kan det ses på et godt og lovende projekt. Tak for jeres fine og kompetente indsats frem til nu!” sagde han.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer hos:
Executive Assistant Lilli-Anne Mastellone, Dansk Boligbyg, på 3060 3492 eller lam@dbb.as
Kommunikationsrådgiver Susanne Lindø Grønbech på 4033 0555 eller sl@groenbech.com
Billeder






Information om Dansk Boligbyg
Dansk Boligbyg er en af Danmarks 10 største hoved- og totalentreprenører. Vi har speciale i bolig- og institutionsbyggerier og har løbende godt 50 bygge- og renoveringsprojekter i gang over hele landet.
Dansk Boligbyg satser på tæt samarbejde mellem professionelle bygherrer, rådgivere og entreprenører og ønsker at bygge vores virksomhed på tætte og langvarige relationer.
Vi har samlet de stærkeste byggefaglige kompetencer og arbejder med digitalisering for at sikre kvaliteten og effektiviteten i vores byggerier, som ofte er større og ensartet tæt, lav bebyggelse. Dansk Boligbyg ønsker at være en aktiv medspiller i udviklingen af fremtidens boligformer og bæredygtigt byggeri.
Et særdeles erfarent medarbejderteam og korte beslutningsveje er en af nøglerne til vores succes. Derfor er medarbejdernes arbejdsglæde, trivsel og udvikling helt afgørende for Dansk Boligbyg. Medarbejderne ejer 49 procent af virksomheden.
Dansk Boligbyg blev etableret i 1998 af Ole Rasmussen og Kristen Laursen og er i dag landsdækkende med syv afdelinger fordelt på kontorerne i Horsens, Aalborg, Odense og Roskilde.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Boligbyg
Ny projektchef med stor erfaring til Dansk Boligbyg25.9.2023 14:26:01 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Højman er den 1. september tiltrådt stillingen som projektchef i Dansk Boligbygs afdeling i Roskilde. Han har over 30 års erfaring med ledelse i håndværks- og byggebranchen, og hans første opgave bliver at få Dansk Boligbygs store boligbyggeri i Skovlunde Bymidte færdiggjort og afleveret.
Rejsegilde på det nye Slagelse Kvægtorv22.9.2023 11:09:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er 15 måneder siden, byggeriets første spadestik blev taget ved nogle vandpytter på den store industrigrund. Nu er området transformeret til et stort, nyt boligområde centralt i Slagelse.
Erfaren projektleder ansat til bæredygtigt projekt i Ølstykke20.9.2023 10:23:23 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. september er Claus Nielsen tiltrådt stillingen som projektleder i Dansk Boligbygs afdeling i Horsens. Han har mange års erfaring som projektleder og skal sørge for, at Dansk Boligbygs bæredygtige byggeri for Plushusene i Ølstykke kommer sikkert i havn.
Det flotteste nye hus ved City 215.9.2023 15:06:13 CEST | Pressemeddelelse
Den sidste dag i august overtog Core Property Management 101 nye lejligheder i Høje Taastrup C, det såkaldte byggefelt A13. Det store boligbyggeri er opført i totalentreprise af Dansk Boligbyg.
Ny ambitiøs byggeleder ansat8.9.2023 09:03:29 CEST | Pressemeddelelse
Arian Sahebpanah er den 14. august tiltrådt stillingen som byggeleder hos Dansk Boligbygs Aalborgafdeling og er tilknyttet et større boligbyggeri i Hørsholm. Han er nyuddannet bygningskonstruktør fra KEA i København og ser frem til at bruge sin viden og få opbygget mere erfaring i sit nye job.