Topdanmark A/S

Omfang af kvæstelser er steget med +50 procent: Forsikringsselskab vil hjælpe kunder tilbage i job med exoskeletter

Del
Kvæstelserne sker typisk i hotel og restaurationsbranchen, produktionserhverv, industri samt servicefag.
Kvæstelserne sker typisk i hotel og restaurationsbranchen, produktionserhverv, industri samt servicefag.

Omfanget af sager, hvor en person har fået ødelagt kroppen på grund af en ulykke på arbejdspladsen, vokser hos en af landet største forsikringsselskaber.

En gennemgang af de seneste tre års skadesstatisk hos Topdanmark viser, at antallet af såkaldte kvæstelser er steget med 10 procent. Selskabet forsikrer over 110.000 danske virksomheder og landbrug, og dykker man længere ned i statistikken, afslører arbejdsskadetallene, at stigningen især af drevet af kvæstelser af knæ (+74 procent), ryg (+56 procent), albuer (+54 procent) og skuldre (+53 procent).

Topdanmark er med en markedsandel på 21 procent det største selskab på området for arbejdsskade.  Selskabet hjælper årligt 6.000-6.500 danskere, der er ramt af en arbejdsskade eller ulykke på arbejde, og selskabet udbetaler et trecifret millionbeløb i erstatning i arbejdsskadesager.

”Kvæstelser udgør nu næsten halvdelen af vores arbejdsskadesager, og når man ser på vores størrelse og omfang af sager, så fylder kvæstelser derfor en del i hverdagen. Kunder, der er ramt af en arbejdsulykke, får naturligvis en økonomisk erstatning, men det kan alligevel være en trist situation for den enkelte, virksomheden og samfundet, da vedkommende måske ikke kan vende tilbage sit arbejde igen,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.

”Derfor ser vi også hele tiden på, hvordan vi kan hjælpe kunder helt eller delvist tilbage til deres hverdag. Exoskeletter er et godt eksempel. Det er en teknologi, som mindsker belastningen af kroppen, og som kan bidrage til at bremse nedslidningen af muskler og led. Det betyder, at vi faktisk er i stand til at få kunder tilbage i deres job, især hvis der er tale om fysisk hårdt arbejde med gentagende løft eller bevægelser,” siger han.

Endnu flere kunder får tilbudt exoskeletter

Arbejdsskaderne sker typisk i hotel og restaurationsbranchen, produktionserhverv, industri samt servicefag som fx rengøring. I brancherne er antallet af kvæstelser steget med 50-80 procent, viser tallene for 2020 til 2022. Uanset branchen kan exoskeletter dog være en hjælp, er konklusionen hos Topdanmark, der i over to år har testet exoskeletter i samarbejde med udvalgte kunder.

”Erfaringerne er nu så gode, at vi vil øge brugen og investeringerne i exoskeletter. Vi kommer i Topdanmark til at tilbyde endnu flere kunder et exoskelet som en del af vores skadesbehandling. Det er fortsat et område, hvor der er behov for at indsamle viden og erfaringerne, men resultaterne taler allerede for sig selv. Som forsikringsselskab har vi altid spillet en rolle på arbejdsmarkedet og kan vi hjælpe kunder tilbage i job hurtigst og bedst muligt, så skal vi gøre det,” siger Rasmus Ruby-Johansen.


”Der er også et potentiale til at forebygge skader. Der er ingen tvivl, om vi ville se færre kvæstelser, hvis brugen af exoskeletter fx var større på fx bygge- og industriarbejdspladser. Det er en indsats, som vi derfor også vil kigge ind i,” siger han.

//

Fakta: Exoskelet

  • Et exoskelet er en mekanisk konstruktion, man tager uden på kroppen, og som aflaster bestemte dele af kroppen, alt efter hvor det monteres, fx ryg, skulder, arme og ben.

  • Exoskeletter nedsætter risikoen for nedslidning og overbelastning af muskler og led. Teknologien er typisk relevant, hvis der er tale om arbejdsopgaver med tunge løft og ensidigt, gentagende arbejde.

  • Der findes mange former for exoskeletter, og det tilpasses den enkelte, så pasform, komfort og mængden af support er matchet med behovet for støtte og arbejdsopgaven. De mest udbredte er støtte til skuldre, arme og ryg/lænd.

  • Navnet kommer fra leddyrs skeletstruktur. Leddyr som fx insekter, krebsdyr og edderkopper er karakteriseret ved at have et ydre skelet.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark
Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark
Download

Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber.

Vi er 2.100 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000  erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Topdanmark får godkendt køb af Dansk Sundhedssikring27.10.2023 09:25:17 CEST | Pressemeddelelse

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har uden betingelser godkendt Topdanmarks køb af Oona Health A/S med datterselskaber, inklusive Dansk Sundhedssikring der er det største og mest kendte selskab. Dermed er den sidste af tre myndighedsgodkendelser på plads, og Topdanmark forventer, at handlen bliver endeligt gennemført den 1. december 2023. ”Vi er nu klar til at gennemføre købet og indfri ambitionen om at skabe en markedsledende position inden for sundhedsløsninger til danskere og danske virksomheder. Det er en position, der flugter med Topdanmarks strategi om at være et fokuseret skadesforsikringsselskab, der skaber lønsom vækst i kerneforretningen,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark. Som en naturlig konsekvens af ejerskabet vil Topdanmarks regnskaber fremover omfatte selskabernes samlede finansielle resultater. Forventningerne til præmievæksten i Topdanmark-koncernen for 2023 opjusteres derfor til over 2,5 procent i forlængelse af købet af Oona Health A/S, og Topdanmarks

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye