Tilskudsordningen til etablering af eldrevne varmepumper og solvarmeanlæg til produktion af fjernvarme åbner for ansøgninger den 1. juni 2023
Energistyrelsen åbner den 1. juni for ansøgninger til Etableringsstøttepuljen. Der blev som følge af aftalen om vinterhjælp af 23. september 2022 afsat ca. 24 millioner kroner til ansøgningsrunden i 2023. Der ændres ikke på kriterier i forhold til ansøgningsrunden, der blev afholdt i 2022. Ansøgningsrunden er åben i perioden den 1. juni til den 31. august 2023. Der er ca. 24 millioner kroner i puljen.
Fra den 1. juni til og med den 31. august 2023 kan fjernvarmevirksomheder ansøge om tilskud til etablering af eldrevne varmepumper og solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion i eksisterende fjernvarmenet. I puljen er der afsat ca. 24 millioner kroner, der kan søges som tilskud til fortrængning af eksisterende fjernvarmeproduktion baseret på kul, olie eller naturgas.
I 2022 blev ordningen ændret, således, at det udover eldrevne varmepumper også blev muligt at søges tilskud til solvarmeanlæg. Derudover blev visse krav og prioriteringsmekanismen ændret. Disse ændringer bliver bibeholdt, og det er således de samme betingelser, der gælder for denne ansøgningsrunde, som der gjaldt i runden i 2022.
De færdige projekter bidrager dermed til at realisere Danmarks målsætning om 70 procent CO2-reduktion i 2030.
Fakta om betingelserne for tilskud
Både små og store fjernvarmeproducenter kan søge tilskuddet, så længe betingelserne er overholdt. De væsentligste krav er:
- Der etableres en eldrevet varmepumpe eller et solvarmeanlæg til produktion af fjernvarme i eksisterende fjernvarmenet.
- Hvis der etableres en varmepumpe, skal varmekilden enten være baseret på vedvarende energi eller overskudsvarme.
- Minimum 25 procent af den nuværende fjernvarmeproduktion i fjernvarmenettet skal være baseret på kul, olie eller naturgas.
- Minimum 50 procent af varmeproduktionen fra varmepumpen eller solvarmeanlægget skal fortrænge varmeproduktion baseret på kul, olie eller naturgas.
- Projektet skal kunne gennemføres inden for tre år.
- Der kan støttes på op til 30 procent af de støtteberettigede omkostninger. Dog maksimalt 7,5 millioner kroner for hvert projekt.
Læs mere
På Energistyrelsens hjemmeside kan du læse mere om tilskudsordningen for eldrevne varmepumper og solvarmeanlæg, hvor du også kan finde ansøgningsvejledningen og ansøgningsmateriale til tilskudsordningen.
Kontakt
Kontakter
Laura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkTure Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkEnergistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Brug fem minutter på at sommerlukke dit varmeanlæg - og spar op mod 1.600 kroner15.5.2024 12:53:31 CEST | Pressemeddelelse
Den 15. maj er Danmarks nationale sommerlukdag, og tal fra Energistyrelsen viser, at der kan være flere hundrede millioner kroner at spare på landsplan, hvis de fleste husstande bruger bare få minutter på at sætte varmeanlægget på sommerdrift.
Kom til konference om lokal inddragelse og opbakning til opsætning af vedvarende energi på land14.5.2024 13:38:26 CEST | Nyhed
Skal en firedobling af el-produktionen fra vedvarende energi på land inden 2030 lykkes, er det afgørende, at der er lokal opbakning til vedvarende energi i lokalområdet. Derfor inviterer VE-rejseholdet til konference om lokal inddragelse og opbakning til vedvarende energi i det åbne land. Konferencen vil danne ramme for drøftelser om den nyeste viden og erfaringer på området på tværs af kommuner, branche og institutioner.
Energistyrelsen holder dialogmøde med ikke-beskyttede gaskunder den 27. maj 202413.5.2024 15:56:17 CEST | Nyhed
Alle virksomheder på listen over ikke-beskyttede gaskunder inviteres til at deltage i Energistyrelsens informationsmøde.
Energistyrelsen offentliggør Plan for Program Energiø Bornholm13.5.2024 13:05:21 CEST | Pressemeddelelse
Plan for Program Energiø Bornholm sætter rammerne for den kommende energiø på Bornholm og ud for kysten. Energiø Bornholm skal bestå af en havvindmøllepark syd for Bornholm samt højspændingsanlæg på Bornholm og Sjælland. Energiøen kommer til at få en kapacitet på op til 3,8 GW og spiller dermed en vigtig rolle i udfasningen af fossile energikilder.
PtX-producenter kan nu søge om at få tildelt gratiskvoter i EU’s kvotehandelssystem2.5.2024 10:50:07 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver nu muligt for producenter af grøn brint at søge om tildeling af gratis CO2-kvoter – uanset om anlægget udleder CO2 eller ej. Kvoterne kan sælges og bidrage til business-casen i PtX-produktion. Det er resultatet af en EU-revision af Free Allocation Rules (Far-forordningen).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum