Energistyrelsen

Brug fem minutter på at sommerlukke dit varmeanlæg - og spar op mod 1.600 kroner

Del

Den 15. maj er Danmarks nationale sommerlukdag, og tal fra Energistyrelsen viser, at der kan være flere hundrede millioner kroner at spare på landsplan, hvis de fleste husstande bruger bare få minutter på at sætte varmeanlægget på sommerdrift.

Når du slukker for varmen over sommeren, kan det godt betale sig at bruge fem minutter ekstra på at slukke helt for varmeanlægget. Der er nemlig penge at spare, og så gavner det Danmarks grønne omstilling.

Det er ikke helt nok at dreje termostaten på radiatoren i bund, når man sommerlukker sit varmeanlæg. For selvom radiatorerne ikke varmer, arbejder anlægget stadig på lavt blus – ligesom når en bil holder i tomgang.  

Ved at slukke for varmen på selve varmeanlægget, kan den enkelte husejer opnå en årlig besparelse på 600-1600 kroner afhængigt af varmeformen, hvilket svarer til 3-5 pct. af det årlige varmeforbrug, forklarer Matilde Grøn Bjørneboe, der er Energistyrelsens ekspert i energispareråd og danskernes energivaner:

”Når man sætter anlægget på sommerdrift, producerer det kun varmt vand og ikke varme til f.eks. radiatorer eller gulvvarme, hvilket giver god mening i sommermånederne. Det kan måske virke lidt uoverskueligt første gang, men det tager faktisk kun få minutter, og der er virkelig noget at vinde både for danskernes egen pengepung og klimaet.”

5 minutter, der gavner din pengepung og klimaet
Sommerlukning består af to enkle handlinger: Luk varmeanlægget og sluk cirkulationspumpen. Det varierer fra bolig til bolig, hvilket håndtag på varmeanlægget du skal dreje på, og hvor du slukker cirkulationspumpen. I nogle huse sker det ene eller begge dele automatisk.

Når du har lukket for varmeanlægget, er det en god idé at åbne helt for termostaterne på dine radiatorer, så de ikke sætter sig fast i løbet af sommeren.

SparEnergi.dk findes der guides, der viser, hvordan du sætter dit anlæg på sommerdrift.


Overordnede besparelser ved at sommerlukke for varmeanlæg fordelt på type:

  • Oliefyr: 1.600 kroner
  • Naturgas: 900 kroner
  • Træpillefyr: 900 kroner
  • Luft til vand varmepumpe: 600 kroner
  • Fjernvarme: 700 kroner

Besparelsen gælder for en sommer i et standardhus på 130 m2.

Kontakt  
Energistyrelsens telefon- og mailrådgivning:
Telefon: 31 15 90 00 eller info@sparenergi.dk 

Kontakter

Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)

Tlf:33 95 08 00

Energistyrelsen

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.

Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Danmarkshistoriens første tilladelser til at efterforske CO₂-lagring på land er tildelt20.6.2024 12:01:58 CEST | Pressemeddelelse

Danmarks undergrund er særligt velegnet til CO₂-lagring, som kan medvirke til at forhindre den globale opvarmning. Energistyrelsen har anbefalet klima-, energi- og forsyningsministeren at tildele tre tilladelser til efterforskning af CO2-lagring i undergrunden på land. Hvis nærmere undersøgelser viser, at undergrunden som ventet er velegnet til sikker lagring af CO2, kan rettighedshaverne senere søge om tilladelse til at påbegynde lagring.

Ny dansk-vietnamesisk rapport viser, at det er økonomisk fordelagtigt at landets CO2-udledninger topper i 203019.6.2024 11:53:04 CEST | Nyhed

Ny analyse viser, at det ikke kun er teknisk muligt for Vietnam at indfri sit mål om klimaneutralitet i 2050 - det er også det mest økonomisk rentable af de analyserede scenarier. Vietnams CO2-udledning skal dog toppe i 2030, hvis ikke omstillingen skal blive unødigt dyr. Derfor er der behov for at accelerere den grønne omstilling af energisektoren massivt nu.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye