TV 2 forlænger tennisrettigheder og viser Holger Rune til og med 2026
TV 2 forlænger rettighederne til ATP Tour i tennis med yderligere tre år, så de løber til og med 2026. Dermed kan danskerne fortsat følge Holger Rune, Novak Djokovic, Carlos Alcaraz og de øvrige stjerner på TV 2 Play, TV 2 Sport og TV 2 Sport X, som viser alle ATP Tour-turneringer.
20-årige Holger Rune indtager syvendepladsen på verdensranglisten i tennis, hvilket er den bedste danske herreplacering nogensinde, og hans vej mod den absolutte verdenstop kan i de kommende år fortsat følges på TV 2 Play, TV 2 Sport og TV 2 Sport X.
- Det har været imponerende at følge Holger Runes vej mod toppen i international tennis, som virkelig har taget fart det seneste halvandet år. Vi mærker selvfølgelig danskernes store interesse for Holger Rune og er derfor glade for at forlænge aftalen med ATP Media, så vi fortsat kan tilbyde verdensklassetennis ikke blot med Holger Rune, men også med navne som Carlos Alcaraz, Casper Ruud, Jannik Sinner og Novak Djokovic, siger TV 2s sportschef, Frederik Lauesen.
Holger Rune er foreløbig nået frem til syv finaler på ATP Touren og vundet fire af dem. Senest vandt han BMW Open i München for anden gang i karrieren, og tidligere er det også blevet til sejre i Stockholm Open og ATP Masters 1000 Rolex Paris Masters, hvor han slog Novak Djokovic i finalen.
60 ATP-turneringer om året
ATP-rettighederne indeholder 60 ATP-turneringer og består af Nitto ATP Finals, alle ni ATP Masters 1000 Masters-turneringer, alle 13 ATP 500-turneringer samt 36 ATP 250-turneringer og Next Gen ATP Finals, hvor du kan se morgendagens stjerner i international tennis.
TV 2 Sport og TV 2 Sport X viser som minimum alle finaler fra ATP Masters 1000- og 500-turneringerne, og i det hele taget vil alle kampe på centre court fra alle turneringerne i aftalen blive vist på TV 2 Play.
- Vi er meget glade for samarbejdet med ATP og det fantastiske produkt, de leverer. Vi kommer helt tæt på de ofte opslidende dramaer, som kræver enormt meget af spillerne både fysisk og psykisk. Det er et meget attraktivt produkt, som i takt med Holger Runes succes bliver mere og mere populært blandt danskerne, siger Frederik Lauesen.
Foruden ATP-rettighederne har TV 2 også rettighederne til at vise kvindernes WTA-turneringer med Clara Tauson til og med 2026.
- Det er helt i tråd med vores strategi om at fokusere på store danske atleter på TV 2 Sport, og som vi virkelig kan folde ud på TV 2 Play, hvor vi har mulighed for at vise flere turneringer og flere kampe på samme tid, siger Frederik Lauesen.
Til at dække de mange tenniskampe har TV 2 sammensat et hold af tenniseksperter og kommentatorer, som består af Tine Scheuer-Larsen, Kenneth Carlsen, Michael Tauson, Patrik Wozniacki, Peter Bastiansen, Henrik Jensen, Morten Ankerdal, Jonas Krügermejer Nygaard, Simon Tordrup Jensen og Ulrik Jönsson.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Sport, nyheder og TV 2 NEWS
Billeder
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 fejrer Ulla Terkelsens 80-årsfødselsdag med portrætprogram2.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med Rasmus Tantholdt ser Ulla Terkelsen tilbage på sit liv og lange karriere i portrætprogrammet '80 år som Ulla Terkelsen', som får premiere på hendes fødselsdag onsdag 15. maj på TV 2 og TV 2 Play.
Maria Fantino vender retur i ’X Factor’ 20251.5.2024 20:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmarks største underholdningsprogram, ’X Factor’ blænder op for den syvende sæson på TV 2 i 2025, bliver det igen med Maria Fantino som vært.
Danmarks nye kongepar trækker i kondiskoene på TV 21.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 løber med i mere end 10 timer, når rekordmange danskere 2. pinsedag deltager i Royal Run, hvor du kan opleve det nye kongepar i kondisko og kronprins Christian løbe uden sine forældre i Brønderslev.
TV 2 opnår tilfredsstillende resultat i første kvartal 2024 trods fortsat fald i den traditionelle reklameomsætning24.4.2024 14:45:05 CEST | Pressemeddelelse
TV 2s omsætning i første kvartal stiger samlet med fem procent. Abonnementsomsætningen vokser med 10 procent, mens reklameomsætningen falder med fire procent. Der er fortsat vækst i streamingforbruget på TV 2 Play, der fastholder sin position som danskernes foretrukne streamingtjeneste.
TV 2 Dokumentar går undercover i prostitutionsmiljøet24.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny TV 2-dokumentar sætter fokus på danske bagmænd, der udlejer deres udtjente huse og lejligheder til prostitution.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum