Trivselsforskning: Højere arbejdslyst giver flere hænder på arbejdsmarkedet
4.407 årsværk. Så meget kan arbejdsudbuddet øges, hvis man hæver danskernes arbejdslyst med blot et enkelt point på en skala fra 0 til 100.
Det slår femte delrapport i et større forskningsprojekt fra Krifas Videncenter for God Arbejdslyst og Kraka Advisory fast.
- Det er jo faktisk meget lidt, arbejdslysten skal stige for at få markant flere hænder, lyder det fra Preben R. Jørgensen, der er adm. direktør i Krifa.
- Det er en gevinst for samfundet, der i en længere periode har kaldt på flere hænder, men det er i særdeleshed også en gevinst for den enkelte lønmodtager, der mærker den øgede arbejdslyst på egen krop og sind, fortsætter han.
Svaret på flere udfordringer
Ifølge regeringsgrundlaget ’Ansvar for Danmark’ har den siddende regering en ambition om, at flere seniorer skal blive længere på arbejdsmarkedet og at nedbringe sygefraværet i det offentlige. Hvis regeringen vil gøre alvor af sine hensigter, er de nødt til at forholde sig til danskernes trivsel, mener fagforeningsdirektøren.
- Vores forskning viser igen og igen, at der gemmer sig et kæmpe potentiale både økonomisk og menneskeligt i at arbejde målrettet med danskernes arbejdslyst, siger han.
Delrapport fem ’Arbejdslyst øger udbuddet af arbejdskraft’ viser blandt andet, at personer med den laveste arbejdslyst ønsker at gå tidligere på pension. I gennemsnit vil de gerne trække sig lige inden, de bliver 62 år, mens personer med den højeste arbejdslyst ønsker at trække sig tilbage som 66-årige. Desuden viser forskningen, at personer med den laveste arbejdslyst har næsten tre gange så mange sygefraværsdage, som personer med den højeste arbejdslyst.
Øget arbejdslyst giver milliardgevinst til samfundet
Forskningsprojektet har også set nærmere på dem, der trives dårligst. Af delrapport fire ’Lav arbejdslyst – størst potentiale’ fremgår det, at 227.000 danskere har særlig lav arbejdslyst, og at der her gemmer sig en samfundsgevinst på 38,5 milliarder ved at løfte disse til det gennemsnitlige arbejdslystniveau for befolkningen. Milliardgevinsten findes ved tre forskellige parametre.
Øget produktivitet vil give et udbytte på 35,1 milliarder. Lavere sundhedsudgifter vil give 66 millioner kroner om året.
Sidst men ikke mindst så viser rapporten også, at bliver den laveste arbejdslyst hævet hos seniorerne, så trækker de sig senere tilbage. Det giver et større arbejdsudbud og dermed en gevinst på 3,4 milliarder kroner.
- I Krifa har vi forsket i danskernes trivsel i årevis, og vi ved derfor hvilke faktorer, der påvirker danskernes arbejdslyst. Det er disse, der skal være særligt fokus på, hvis vi skal lykkes med at hæve arbejdslysten i Danmark. Og det skal vi, for alle danskere fortjener nemlig et godt arbejdsliv, siger Preben R. Jørgensen.
Udvalgte resultater fra rapporten ’Arbejdslyst øger udbuddet af arbejdskraft’:
- Personer med den laveste arbejdslyst har næsten tre gange så mange sygefraværsdage, som personer i gruppen med den højeste arbejdslyst. Svarende til 12,6 ekstra sygedage om året.
- Personer med den laveste arbejdslyst arbejder i gennemsnit 1 time mindre om ugen.
- Personer med den laveste arbejdslyst ønsker at gå tidligere på pension. I gennemsnit vil de gerne trække sig lige inden, de bliver 62 år, mens personer med den højeste ønsker at trække sig tilbage som 66-årige.
- Højere arbejdslyst giver flere hænder. Hæver vi danskernes trivsel med ét point på en skala fra 0-100, øger vi arbejdsudbuddet med 4.407 årsværk.
Nøgleord
Kontakter
Mette A. ChristiansenPressekontaktKrifa
Tlf:28344319mech@krifa.dkBilleder
Links
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa og Arbejdsgiverforeningen KA indgår nyt overenskomstsamarbejde29.10.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt overenskomstsamarbejde skal sikre nytækning og større valgfrihed på det danske arbejdsmarked, lyder det fra Krifa-formand Jane Heitmann
Krifa kåret som Danmarks bedste a-kasse for tredje gang i træk4.9.2024 12:26:50 CEST | Pressemeddelelse
For tredje gang i træk er Krifa kåret af de danske a-kassemedlemmer som landets bedste a-kasse. Det er Loyalty Groups årlige undersøgelse BrancheIndex A-kasse, der sammenligner a-kasserne og undersøger medlemmernes loyalitet og tilfredshed, som Krifa nu for tredje gang i træk har vundet.
Krifa ændrer ledelsesstruktur29.8.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den faglige organisation skal have ny administrerende direktør, mens den nuværende fortsætter i nyoprettet stilling
Ny undersøgelse: Hver tiende senior oplever, at deres kolleger glæder sig til, at de går på pension19.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Videncenter for God Arbejdslyst og Epinion står bag ny undersøgelse om, hvad der motiverer seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet. Anerkendelse og fleksibilitet er vigtigst, viser rapporten
Ekspertgruppe overser de største gevinster på beskæftigelsesområdet24.6.2024 13:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens ekspertgruppe på beskæftigelsesområdet kommer slet ikke i mål, når det gælder forenkling, frisættelse og digitalisering af verdens dyreste beskæftigelsesindsats, mener Krifas formand Jane Heitmann, der nu sætter sin lid til, at Folketingets politikere er mere visionære end regeringens ekspertgruppe, når det gælder beskæftigelsessystemets fremtid og indsatsen for de over to millioner forsikrede arbejdstagere i a-kasserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum