Elgiganten A/S

Elgiganten kommer til Frederikshavn

Del
For bare et par måneder siden kunne Elgiganten løfte sløret for nye varehusplaner i både Thisted, Haderslev, Greve og Lyngby. Nu er elektronikkæden klar til at sætte en nål mere i landkortet. Denne gang i Frederikshavn.

Peder Stedal, adm. direktør, udtaler: ”Vi glæder os meget over at kunne afsløre vores planer for Frederikshavn. En by og et område vi længe har haft et ønske om at etablere os i. Det er også glædeligt, at vi etablerer os sammen med Sport24, som bliver vores nærmeste nabo. Med Daugaard Pedersen som bygherre, er vi overbevist om, at både vi og vores kunder kan se frem til et varehus af høj standard. Ved at nedbryde de eksisterende bygninger og bygge helt nyt, sikrer vi en optimal og ”grønnere” butiksdrift som både er energioptimeret og med et lavere CO2 aftryk”.

Med ca. 2.000 kvadratmeter til rådighed kommer vi til at tilbyde sidste nye butikskoncept med alt fra TV og hårde hvidevarer til computere og gaming. Herudover kan vores kunder se frem til en Epoq-køkkenafdeling, hvor inspiration kan hentes, tegninger udarbejdes og nyt køkken og bryggers kan handles. Man vil også kunne finde vores nyeste Apple-shop-in-shop-koncept til vores kunder, der ønsker særlig rådgivning og reparation af deres Apple-produkter som tablets, telefoner og ure.”

Omtrent 30 ledige stillinger skal besættes hen mod varehusets åbning i slutningen af året. Peder glæder sig til at kunne slå dørene op til det nye varehus sammen med nuværende og nye medarbejdere: ”Vi er meget tilfredse med den fine beliggenhed, med indkørsel direkte fra Hjørringvej. Kunder fra Frederikshavn og omegn kan glæde sig til at møde et stærkt og bredt udvalg af kendte mærkevarer til markedets laveste priser.”

Anders Bech Mathiesen, projektudviklingsdirektør i Daugaard Pedersen, tilføjer: “På byens og projektets vegne er vi både stolte og glade over, at Elgiganten og Sport24 har takket ja til at være med. Vi har sammen med Elgiganten og Sport24 fundet den helt rette placering i Frederikshavn. Samtidig gør det nyheden endnu bedre, at vi oveni genopbygger området ved Hjørringvej med en delvist nedbrændt ejendom. Bygningerne er nu fjernet, og byggeriet starter for alvor i februar og afsluttes sidst på året.”

INFORMATION:

Frem mod 2024 åbner Elgiganten varehuse i bl.a. Thisted, Haderslev, Greve, Grenå, Lyngby, Nyborg og Skive.

Som et af flere ”grønne” tiltag planlægger Elgiganten desuden at åbne et outletvarehus i starten af 2023, hvorfra returprodukter og demomodeller skal sælges til en lavere pris. Tanken med initiativet er at give produkter nyt liv frem for at havne alt for tidligt til skrot.

For at gøre det lettere at indsamle elektronik til genanvendelse, har Elgiganten sammen med Recipo udviklet et indsamlingssystem kaldet Secure Collect, hvor Elgigantens kunder kan aflevere udtjent dataholdig elektronik som fx smartphone, tablets eller computer – uden at behøve frygte for om persondata havner i de forkerte hænder.

Læs mere om hvordan Elgiganten indsamler og behandler elektronikskrot til genanvendelse: https://www.elgiganten.dk/baeredygtighed/gronnere-valg

Nøgleord

Kontakter

Ditte Opstrup Andersen
Kommunikationschef
PR & Kommunikation
ditte.opstrup.andersen@giganten.dk
+4527614057

Billeder

Information om Elgiganten A/S

Elgiganten A/S
Elgiganten A/S
Arne Jacobsens Allé 16, 2
2300 København S

http://elgiganten.dk

Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevareprodukter i hjemmeelektronik og hårde- hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og havde ved årets regnskabsafslutning over 2.300 medarbejdere fordelt på 41 varehuse landet over samt en af landets største webshops på Elgiganten.dk.

Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2021/2022 omsatte for 48,7 milliarder norske kroner. Der er i alt 427 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden (inklusive franchise). Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Currys plc.

Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S

Elgiganten fastholder omsætning og øger overskud i faldende marked30.10.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Det danske salg af forbrugerelektronik faldt sidste år for andet år i træk, men ved at tage markedsandele har Elgiganten i regnskabsperioden fastholdt sin omsætning og samtidigt øget sit overskud med 74% i forhold til året før. Det gode resultat skyldes langsigtede investeringer, som gør Elgiganten konkurrencedygtig på pris, kvalitet og service, samtidig med at kæden løfter sit ansvar som markedsleder.

Elgiganten bliver eneforhandler af ny ŌURA ’smart ring’14.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ouraringen kan nu købes i Elgiganten i Danmark, Norge, Finland og Sverige ŌURA, selskabet bag den nye ’smart ring’, der giver sin ejer personlige helbredsoplysninger og - indsigt, annoncerede i dag udvidelsen af sit forretningsområde til de nordiske lande i samarbejde med Elgiganten. Fra og med denne uge kan Ouraringen, både Heritage og Horizon styles, købes i Danmark, Norge, Sverige og Finland såvel som online.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye