Elgiganten skal ansætte 40 medarbejdere til nyt varehus i Ringsted

BEMÆRK: opdateret adresse
I samarbejde med Jobcenter Ringsted inviterer Elgiganten indenfor i FOOD HALL på erhvervsskolen ZBC, til en aften om de ledige stillinger, som er slået op i forbindelse med åbningen af Elgigantens nye varehus til sommer.
Ved aftenens arrangement vil der være mulighed for at høre mere om Elgiganten som arbejdsplads og tale med en række medarbejdere om de ledige del- og fuldtidsstillinger, Elgiganten ønsker at få besat i det nye varehus. Stillinger lige fra sælgere, salgsansvarlige og kasseassistenter til kasseansvarlige, lagerassistenter og supportansvarlige – og flere til.
Andreas Kastrup, regionschef i Elgiganten, opfordrer til at man kommer forbi og hører nærmere: ”jeg håber, at vi vil se en masse mennesker med interesse for tech-branchen og for Elgiganten. Vi ser meget frem til at fortælle mere om, hvem vi er, hvad vi kan tilbyde som arbejdsplads og om de ledige stillinger, vi tilbyder. Og så glæder vi os enormt meget til at slå dørene op for vores mange kunder i Ringsted til sommer. ”
Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, har tidligere udtalt om det kommende varehus i Ringsted: ”Vi har store forventninger til vores nye varehus - til glæde for vores mange kunder. Ud over at skabe arbejdspladser i området, som et projekt af denne størrelse fører med sig, slår vi også dørene op til et varehus, der bygger på vores nyeste koncept indenfor butiksindretning. Et koncept, der binder online og butik sammen med services som både Klik & Hent og Elgiganten Support. Med Klik & Hent giver vi vores kunder i Ringsted og omegn mulighed for nemt at bestille og betale varer online - og hente dem direkte i vores varehus. Elgiganten Support er til gengæld en service vi tilbyder i varehuset til de kunder eller virksomheder, der har spørgsmål eller behov for hjælp til opsætning af produkter. Det gælder også dem, der ikke nødvendigvis er købt i Elgiganten. Endelig vil der i varehuset være en selvstændig Epoq-afdeling til de af vores kunder, som går med ønsker om nyt køkken eller bryggers.”
Elgigantens nye varehus i Ringsted forventes at åbne dørene for kunder i Ringsted og omegn i løbet af sommeren 2022.
Informationsaftenen finder sted den 8. marts kl. 18.00-20.00
Adresse: ZBC FOOD HALL – Ahorn Alle 3-5 – 4100 Ringsted
Nøgleord
Kontakter
Ditte Opstrup Andersen
Kommunikationschef
PR & Kommunikation
ditte.opstrup.andersen@giganten.dk
+4527614057
Billeder

Information om Elgiganten A/S
Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevareprodukter i hjemmeelektronik og hårde hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt pa 40 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.
Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2020/21 omsatte for 49,8 milliarder norske kroner. Der er i alt 414 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.
Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Elgiganten bliver hovedpartner på Gamebox Festival 202514.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når dørene den 25. til 27. april åbnes til Gamebox Festival i MCH Messecenter Herning, vil det være med Elgiganten som hovedpartner. Den førende elektronikgigant indtager en markant rolle til Danmarks største gamingevent med bl.a. en 500 kvadratmeter stor butik, eksklusive messetilbud, populære giveaways og meet ’n’ greet med kendte spillere.
Elgiganten og LEGO indgår samarbejde9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten udvider sit sortiment ved at indgå et nyt samarbejde med LEGO, der bringer det ikoniske brand ind i kædens varehuse og onlinebutik. Med denne udvidelse bliver det endnu lettere for kunderne at finde deres yndlingsprodukter ét sted – uanset om det gælder elektronik, gaming eller kreativ leg.
Elgiganten holder kæmpe åbningsfest i Nyborg den 11. april31.3.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten er klar til åbningen af varehus nr. 49 i Nyborg. Det fejres med en åbningsfest fredag d. 11. april kl. 7, hvor Borgmester Kenneth Muhs vil hjælpe med at klippe snoren og byde kunderne indenfor i det nye varehus.
Elgiganten hjælper danskerne med tekniske udfordringer24.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
I uge 10 og 11 afholder Elgiganten 'Support-uger’, hvor du kan besøge dit lokale varehus og få gratis teknisk support eller hjælp til at udnytte dit produkt bedre.
Elgiganten lancerer nyt koncept og satser stort på ”byg-selv”-computere3.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med konceptet Elgiganten Build tager Elgiganten nu endnu et skridt i kampen om gamerne. Konceptet skal give kunderne flere muligheder for at konfigurere og bygge deres egne computere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum