Danskerne rydder op i skufferne: 13.500 produkter afleveret gennem Elretur
9.11.2026 07:45:00 CET | Elgiganten A/S | Pressemeddelelse
Et år efter Elgiganten lancerede pantsystemet Elretur, viser tallene, at danskerne for alvor er begyndt at rydde op i skuffer og skabe. Over 13.500 produkter er indleveret det seneste år, og kunderne har fået udbetalt 600.000 kr. i pant for deres udtjente elektronik.

Det er nu et år siden, Elgiganten lancerede Elretur – et pantsystem, hvor kunderne kan aflevere gammel elektronik og få penge eller rabat retur, ligesom man kender det fra flasker og dåser. Ambitionen var at gøre det både nemt og attraktivt at genanvende elektronik, der ellers ville samle støv derhjemme. Et år efter viser de første tal, at konceptet har fat i danskerne.
"Vi kan se, at Elretur rammer noget, danskerne har manglet. Det er ikke bare et pantsystem. Det er også en påmindelse om, at det, der ligger og fylder i skuffen, faktisk stadig har værdi," siger Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten.
Mobiltelefonen er den store vinder
Ser man på, hvad danskerne rent faktisk afleverer, er billedet tydeligt: Mobiltelefoner er det produkt, danskernes har afleveret flest af gennem Elreturs første år, tæt fulgt af tablets og laptops. Herudover fylder fladskærme også godt i statistikken. De udgør ikke det største antal, men er til gengæld blandt de produkter, der giver kunderne mest værdi tilbage, når de indleverer dem.
"Det er ikke overraskende, at mobiltelefonen topper listen. Det er det produkt, de fleste af os har liggende flest af i skuffen. Men det glæder mig også at se, at store produkter som fladskærme finder vej til Elretur. De fylder meget derhjemme og indeholder store mængder materialer, der kan få nyt liv, når de bliver genanvendt korrekt," siger Peder Stedal.
Geografisk er det især tre varehuse, der har taget godt imod ordningen: Aalborg, Roskilde og Randers er de tre varehuse, hvor flest produkter er blevet indleveret det seneste år.
Millioner af produkter samler stadig støv
Selvom Elretur har fået fart på det seneste år, og mere end 13.500 indleverede produkter er et flot resultat, ligger der fortsat enorme mængder elektronik gemt i de danske hjem. Ifølge Danmarks Statistik gemmer ca. halvdelen af danskerne mellem 16 og 74 år deres gamle mobiltelefon, når de køber en ny – og kun 17 procent afleverer den til genbrug. For tablets gemmer 40 procent den gamle model i en skuffe eller et skab.
I danskernes samling af gamle "skuffetelefoner" ligger der værdifulde materialer, som kobolt, nikkel, litium, kobber, guld og sølv samt plast, glas og andre materialer, der kunne få nyt liv, hvis de blev afleveret til genanvendelse, og derfor fortsætter Elgiganten med at sætte fokus på området.
”Der ligger stadig alt for meget værdifuld elektronik i skufferne. Med Elretur vil vi blive ved med at gøre det nemt for kunderne at aflevere det – både fordi materialerne fortjener nyt liv, og fordi det faktisk kan betale sig for kunden. Nu går vi samtidig ind i årets travleste periode, hvor rigtig mange danskere køber nyt elektronik. Derfor håber vi også, at flere vil bruge anledningen til at tage deres gamle produkter med den anden vej og aflevere dem til genanvendelse," siger Peder Stedal.
Sådan fungerer Elretur
- Tøm skufferne for gammel elektronik.
- Tjek værdien i Elgigantens pantkalkulator på elgiganten.dk/elretur.
- Aflever produkterne i dit lokale Elgiganten-varehus.
- Få et elektronisk gavekort eller rabat på dit næste køb.
Nøgleord
Kontakter
Nanna ValentinerCommunication Manager
Tlf:27614016presse@giganten.dkBilleder

Om Elgiganten
Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor hjemmeelektronik og hårde-hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag ca. 2.400 medarbejdere fordelt på 49 varehuse landet over samt en af landets største webshops: Elgiganten.dk
Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der består af i alt 427 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 200.000 m2 store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.

Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Elgiganten øger omsætningen med over en halv mia. kr. og indtjeningen med 25%22.10.2026 08:25:27 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten A/S tager markedsandele og udbygger sin position som markedsleder inden for forbrugerelektronik og hvidevarer. Årsresultatet er 8% højere end året før med en stigning i indtjening på 25%.
Elgiganten oplever boom i produkter til bedre søvn13.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ønsket om mere ro om natten og større indsigt i egne søvnvaner får flere danskere til at investere i søvnteknologi. Hos Elgiganten er salget af høretelefoner til søvn mere end tredoblet det seneste år, samtidig med at interessen for smartringe fortsætter med at vokse.
Elgiganten udvider satsningen på PC-komponenter6.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten udvider sin satsning på PC-komponenter til i alt 10 varehuse landet over og lagerfører nu et bredt udvalg af komponenter. Med udvidelsen bliver Elgiganten den eneste landsdækkende forhandler, hvor kunderne kan købe PC-komponenter fysisk i varehusene.
Elgiganten lancerer nyt kundekort i Apple Wallet29.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten er blandt de første virksomheder, der tager Apples nye Wallet-kort med indbyggede handlinger i brug. Løsningen giver kunderne nem adgang til medlemsfordele og digitale services direkte via Apple Wallet og bidrager samtidig til en hurtigere købsoplevelse i varehuset.
100 danskere, 30 timer og en hovedpræmie til en værdi af op til 500.000 kroner: Nu går Elgigantens gigantiske gameshow live23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med casting i hele landet kulminerer Elgigantens 30-års jubilæum nu i et 30 timer langt gameshow med Melvin Kakooza som vært. 100 danskere er blevet samlet i Elgiganten i Næstved, hvor de har dystet i otte utraditionelle konkurrencer. Nu er resultatet klar for hele Danmark, og man kan se første afsnit af det underholdende gameshow på YouTube.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum