Elgiganten øger omsætningen med over en halv mia. kr. og indtjeningen med 25%
22.10.2026 08:25:27 CEST | Elgiganten A/S | Pressemeddelelse
Elgiganten A/S tager markedsandele og udbygger sin position som markedsleder inden for forbrugerelektronik og hvidevarer. Årsresultatet er 8% højere end året før med en stigning i indtjening på 25%.

Elgiganten havde i regnskabsåret fra maj 2025 til april 2026 en omsætning på 6,76 mia. kr. Det er en fremgang på over 500 mio. kr. fra året før og svarer til en vækst på 8%. Overskuddet endte på 109,5 mio. kr. før skat.
Elgiganten fylder 30 år og styrker sin position
Gennem tre årtier har Elgiganten opbygget sin førerposition på det danske marked baseret på kendte mærkevarer, konkurrencedygtige priser, prismatch og god kundeservice, som fortsat danner grundlag for vækst og udvikling. Samtidig har Elgiganten opbygget en meget høj medarbejdertilfredshed og kundetilfredshed, og ifølge Peder Stedal, administrerende direktør i Elgiganten, er netop det en hovedårsag til de gode resultater:
"Elgiganten kan fejre 30-års jubilæum i år som markedsleder, og vi har nok aldrig stået stærkere. En stor del af forklaringen er vores omnichannel-strategi med en kombination af onlinehandel og varehuse. Kunderne får rådgivning, service og personlige kundeoplevelser samtidig med fordelene ved e-handel. Vores medarbejdere bliver trænet til at kunne rådgive kunder med vidt forskellig viden og behov, og det afspejler sig i tårnhøj kundetilfredshed. Jeg mener, at det samtidig er en af hovedårsagerne til, at medarbejdertilfredsheden er rekordhøj. Arbejdsdagen bliver bedre, når man har kompetencer og tid til en god kundedialog. Det er i høj grad medarbejdernes engagement og store indsats, der er motoren i vores gode udvikling, og det er jeg stolt og taknemmelig over.”
Vækst på tværs af kategorier og salgskanaler
Fremgangen ses på tværs af alle varekategorier og salgskanaler i en forretning i fortsat udvikling. Efter generel nedgang i væksten på elektronikmarkedet, hvor forbrugerne holdt igen på grund af inflation, stigende renter og perioden efter COVID-19, er markedet tilbage med vækst. Forbrugerne opgraderer nu på grund af bl.a. AI-udviklingen, den generelle teknologiske udvikling og det generelle behov for udskiftning.
En vigtig del af udviklingen hos Elgiganten kommer fra B2B-forretningen, som på få år har etableret sig som et vigtigt forretningsområde. Det blev understreget, da Elgiganten i oktober sidste år blev valgt som eneleverandør af hårde hvidevarer til det offentlige gennem SKI-aftalen på baggrund af pris, kvalitet og miljøhensyn.
"Vi er meget tilfredse med resultatet i år og glæder os over, at vi igen styrker vores position som markedsleder. Endnu mere glædeligt er det, at det er et resultat af en langsigtet strategi med konstant fokus på at gøre kundeoplevelsen enklere, yde høj kundeservice og levere konkurrencedygtige priser. Resultatet får os ikke til at hvile på laurbærrene. Elgigantens succes kommer af, at vi bliver ved med at udvikle os og bliver dygtigere, så vi forhåbentlig også i fremtiden vil være danskernes foretrukne valg," siger Peder Stedal.
Flere varehuse på vej
Elgiganten forventer fortsat vækst og fortsætter med at investere i både digitale løsninger og den fysiske tilstedeværelse. Der er planer om at åbne to nye varehuse i Grindsted ved Billund i 2027 og Nørresundby ved Aalborg inden udgangen af 2029.
Fakta om årsregnskabet 2025-2026
- Periode: maj 2025 til og med april 2026
- Omsætning: 6.756 mio. kr. mod 6.244 mio. i 2024-2025
- Driftsresultat (EBT): 109,5 mio. kr. mod 87,6 mio. kr. for regnskabsåret 2024-2025
Nøgleord
Kontakter
Nanna ValentinerCommunication Manager
Tlf:27614016presse@giganten.dkBilleder
Om Elgiganten
Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor hjemmeelektronik og hårde-hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag ca. 2.400 medarbejdere fordelt på 49 varehuse landet over samt en af landets største webshops: Elgiganten.dk
Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der består af i alt 427 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 200.000 m2 store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.

Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Elgiganten oplever boom i produkter til bedre søvn13.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ønsket om mere ro om natten og større indsigt i egne søvnvaner får flere danskere til at investere i søvnteknologi. Hos Elgiganten er salget af høretelefoner til søvn mere end tredoblet det seneste år, samtidig med at interessen for smartringe fortsætter med at vokse.
Elgiganten udvider satsningen på PC-komponenter6.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten udvider sin satsning på PC-komponenter til i alt 10 varehuse landet over og lagerfører nu et bredt udvalg af komponenter. Med udvidelsen bliver Elgiganten den eneste landsdækkende forhandler, hvor kunderne kan købe PC-komponenter fysisk i varehusene.
Elgiganten lancerer nyt kundekort i Apple Wallet29.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten er blandt de første virksomheder, der tager Apples nye Wallet-kort med indbyggede handlinger i brug. Løsningen giver kunderne nem adgang til medlemsfordele og digitale services direkte via Apple Wallet og bidrager samtidig til en hurtigere købsoplevelse i varehuset.
100 danskere, 30 timer og en hovedpræmie til en værdi af op til 500.000 kroner: Nu går Elgigantens gigantiske gameshow live23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med casting i hele landet kulminerer Elgigantens 30-års jubilæum nu i et 30 timer langt gameshow med Melvin Kakooza som vært. 100 danskere er blevet samlet i Elgiganten i Næstved, hvor de har dystet i otte utraditionelle konkurrencer. Nu er resultatet klar for hele Danmark, og man kan se første afsnit af det underholdende gameshow på YouTube.
Elgiganten Field's inviterer til stor fejring: Ny varehuschef skyder festuge i gang21.9.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten Field’s gør klar til en stor fejring med god stemning og stærke tilbud i hele uge 39. Samtidig markerer festugen starten for den nye varehuschef, Mohammed Dahdouli, som efter 13 år i Elgiganten nu overtager ledelsen og den daglige drift af et af kædens største og mest besøgte varehuse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


