Elgiganten A/S

Elgiganten oplever boom i produkter til bedre søvn

13.10.2026 07:30:00 CEST | Elgiganten A/S | Pressemeddelelse

Del

Ønsket om mere ro om natten og større indsigt i egne søvnvaner får flere danskere til at investere i søvnteknologi. Hos Elgiganten er salget af høretelefoner til søvn mere end tredoblet det seneste år, samtidig med at interessen for smartringe fortsætter med at vokse.

Salget af høretelefoner til søvn er tredoblet det seneste år.
Salget af høretelefoner til søvn er tredoblet det seneste år.

Søvn fylder mere end nogensinde før hos danskerne. Ifølge den seneste Nationale Sundhedsprofil kæmper hver sjette dansker med søvnproblemer. Den udvikling kan også mærkes hos Elgiganten:

”Vi ser en tydelig tendens til, at danskerne gerne vil have konkrete værktøjer til at forbedre deres søvn. For mange er søvn blevet lige så vigtig som motion og kost. Når man mærker, hvor meget en dårlig nat koster på energi og overskud, leder man efter noget, der virker med det samme”, siger Thomas Overgaard, salgschef i Elgiganten. 

Årets mest overraskende vækstvinder

Høretelefoner til søvn er udviklet til at kunne bæres komfortabelt hele natten, også for dem, der sover på siden. Flere modeller kombinerer støjdæmpning med beroligende lyde og personlige søvnfunktioner.

”Mange kunder er egentlig ude efter én ting: ro. Ofte er det partnerens snorken, trafikstøj eller andre forstyrrelser, der får dem til at kigge efter løsninger. Flere af de mest avancerede modeller kan endda registrere omgivelserne og tilpasse støjdæmpningen automatisk”, siger Thomas Overgaard.

Nogle modeller afspiller også afslappende lyde ved sengetid og vækker brugeren med en lydalarm direkte i øret om morgenen.

Søvndata bliver en del af hverdagen

Interessen stopper ikke ved høretelefonerne. Elgiganten har tidligere peget på den voksende interesse for smartringe, og tendensen ser ud til at fortsætte. Smartringe er blandt de produkter, der i stigende grad vælges af danskere, som ønsker at forstå og forbedre deres søvn.

”Vi oplever, at flere kunder er nysgerrige på, hvad der faktisk sker, mens de sover. De vil ikke bare sove, men også forstå kvaliteten af deres søvn og få indsigt, der kan hjælpe dem til bedre vaner i hverdagen”, afslutter Thomas Overgaard.

Tendensen peger på, at teknologi for mange danskere ikke længere kun handler om underholdning, men om at skabe bedre rammer for hverdagen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Salget af høretelefoner til søvn er tredoblet det seneste år.
Salget af høretelefoner til søvn er tredoblet det seneste år.
Download

Links

Om Elgiganten

Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor hjemmeelektronik og hårde-hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag ca. 2.400 medarbejdere fordelt på 49 varehuse landet over samt en af landets største webshops: Elgiganten.dk

Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der består af i alt 427 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 200.000 m2 store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.

Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S

100 danskere, 30 timer og en hovedpræmie til en værdi af op til 500.000 kroner: Nu går Elgigantens gigantiske gameshow live23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Efter en sommer med casting i hele landet kulminerer Elgigantens 30-års jubilæum nu i et 30 timer langt gameshow med Melvin Kakooza som vært. 100 danskere er blevet samlet i Elgiganten i Næstved, hvor de har dystet i otte utraditionelle konkurrencer. Nu er resultatet klar for hele Danmark, og man kan se første afsnit af det underholdende gameshow på YouTube.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye