Elgiganten og Copenhagen Flames forlænger partnerskab med 3 år
31.8.2021 10:59:00 CEST | Elgiganten A/S | Pressemeddelelse

Det stærke samarbejde mellem Elgiganten og esportsklubben Copenhagen Flames fortsætter frem til 2024, da parterne har underskrevet en 3-årig aftale.
Elgiganten har været med på Copenhagen Flames’ rejse som hovedsponsor siden klubbens start i 2016. Det stærke partnerskab er funderet i et fælles værdigrundlag, hvor begge parter konstant har arbejdet på at overgå både fans og kunders forventninger. Gennem Meet&Greets med Copenhagen Flames’ professionelle spillere i Elgigantens varehuse og til events, er der blevet skabt et nærvær og en loyalitet, der kan mærkes.
Senest har parterne lanceret Elgiganten Invitational, som er Danmarks største Fortnite-turnering med 360.000 DKK i præmiepuljen.
Et samarbejde til gavn for kunder og fans
Casper Mortensen, Ass. Sales Manager i Elgiganten, fortæller om samarbejdet: ”At være med til at støtte og styrke esporten har længe været en prioritet for Elgiganten. Danmark har indtaget førerpositionen for esport og samtidig har interessen for gaming og esport aldrig været større. Derfor er samarbejdet med Copenhagen Flames noget, der hele vejen igennem har givet rigtig god mening for os. Det er en af de absolut bedst drevne danske esportsklubber med virkelig dygtige mennesker bag – og med en række sunde værdier, der matcher vores. Derfor var beslutningen i 2016 ligetil. Det samme gælder beslutningen om at fortsætte samarbejdet i endnu 3 år.”
Copenhagen Flames og Elgiganten supplerer hinanden godt, forklarer Casper Mortensen: ”Mellem os forstår vi at have en finger på pulsen. På den ene side i forhold til, hvor elektronikmarkedet bevæger sig hen og på den anden side omkring, hvad der rør sig i gamerverdenen. På den måde kan vi næsten være på forkant med trends og tendenser og dermed være bedst muligt til stede for både fans og Elgigantens kunder.”
Elgigantens kunder kan nu se frem til endnu 3 år med løbende aktiviteter i varehusene mens fans fortsat kan glædes over Copenhagen Flames’ deltagelse ved en række større events de kommende år.
Historisk 7-cifret 3-årig aftale for Flames
Steffen Thomsen, CEO og grundlægger af Copenhagen Flames, fortæller om samarbejdet: “Det føles lidt som et eventyr, når jeg tænker på vores partnerskab med Elgiganten. De tog en chance med os tilbage i 2016, hvor vi var helt grønne og endnu ikke kunnet præsentere meget andet end en vision og en strategi. Derfor har det også altid været en prioritet for os at leve op til den tillid og levere mere, end de kunne forvente. Nu står vi her 5 år senere, hvor Elgiganten har givet os opbakning uanset op- og nedture og hvor vi har leveret alt det, der blev håbet på og mere til. Derfor er jeg også enormt glad for, at vi har skrevet under på en historisk aftale, der forlænger og styrker vores partnerskab de næste 3 år. Vi er stolte af at have Elgiganten på brystet og glæder os over, at vores samarbejde fortsætter, så vi kan sætte nye store mål og skabe flere positive oplevelser for både Elgigantens kunder og vores fans.”
Fakta om Elgiganten og Copenhagen Flames
Copenhagen Flames blev grundlagt i 2016 og er en esportsklub baseret i København med professionelle hold i Counter-Strike: Global Offensive og Fortnite. CS:GO holdet ligger #29 i verden og Fortnite rosteren #20 i Europa.
Ud over samarbejdet med Copenhagen Flames, samarbejder Elgiganten også med bl.a. Esport Danmark, DGI Esport og er desuden hovedpartner for Sørby Esport, NPF og DreamHack mv.
Elgiganten har tidligere været repræsenteret ved NPF, ODINCON/ESL Pro League Odense, Blast Pro Series Copenhagen, eSuperligaen mf.
Hent film og billeder her
Ønskes der yderligere information eller interviews med spillere eller andet, kontakt:
Unni Christiansen
Head of Communications, Copenhagen Flames
ubc@copenhagenflames.com
+45 28 25 11 16
Nøgleord
Kontakter
Ditte Opstrup Andersen
Kommunikationschef
PR & Kommunikation
ditte.opstrup.andersen@giganten.dk
+4527614057
Billeder

Information om Elgiganten A/S
Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevare-produkter i hjemmeelektronik og hårde/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt på 38 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.
Elgiganten A/S omsatte i regnskabsåret 2019/20 for i alt 6,4 milliarder danske kroner. Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2019/20 omsatte for 41,8 milliarder norske kroner.
Der er i alt 414 varehuse og ca. 10.000 medarbejderei Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af britiske Dixons Carphone
Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Elgiganten Field's inviterer til stor fejring: Ny varehuschef skyder festuge i gang21.9.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten Field’s gør klar til en stor fejring med god stemning og stærke tilbud i hele uge 39. Samtidig markerer festugen starten for den nye varehuschef, Mohammed Dahdouli, som efter 13 år i Elgiganten nu overtager ledelsen og den daglige drift af et af kædens største og mest besøgte varehuse.
Epoq gør op med den klassiske køkkenreklame: Forvent mere af dit køkken26.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Epoq lancerer nu den nye brandkampagne "Forvent Mere" og går bevidst en anden vej i en kategori, hvor mange reklamer ligner hinanden. Med humor og drama sætter kampagnen fokus på det virkelige liv og på, hvad kunderne faktisk kan forvente af et moderne køkken.
Fra elev til leder på tre år: Mike drømmer om en dag at blive varehuschef25.8.2026 12:59:02 CEST | Pressemeddelelse
Det, der begyndte som et midlertidigt fritidsjob i Elgiganten, har på bare tre år udviklet sig til en lederkarriere for 23-årige Mike Lykke Fagerlund. Efter at have afsluttet sit elevforløb er Mike netop tiltrådt som Department Manager Sales i Elgiganten Næstved, hvor han nu tager det næste skridt i sin karriere. For de mange elever, der netop er startet i Elgiganten, viser Mikes historie, hvor langt engagement og lysten til at udvikle sig kan føre.
Elgigantens gameshow kulminerer: 100 finalister kæmper om sejren25.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Elgigantens gameshow går nu ind i sin afgørende fase. Lørdag samles 100 finalister i Elgiganten Næstved til en 30 timer lang finale fyldt med konkurrencer, overraskelser og dramatiske elimineringer.
600 danskere dystede om plads i Elgigantens gameshow: Nu åbner online casting3.8.2026 08:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere ugers castingtour i varehusene landet over kan Elgiganten gøre status på interessen for det store jubilæums-gameshow, der kulminerer med en 30 timer lang finale og en hovedpræmie til en værdi af op til 500.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
